Frihed til forskellighed - Aarhus Pride 2018

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lørdag den 2. juni fyldes Aarhus igen af regnbuens farver, når Aarhus Pride for syvende år i træk bevæger sig gennem midtbyens gader. Det er glædeligt, for “Pridens” betydning for Aarhus er meget mere end et farverigt indslag. Det er en kamp for at være den, man er, og for friheden til forskellighed.

For selv om vi i Danmark ”prider” os af høj tolerance i forhold til andre måder at leve og være på, så kan vi som samfund ikke bare læne os tilbage. Vi skal blive ved med at presse på, så de borgere, der tilhører LGBT-samfundet (lesbisk, gay, biseksuel, trans), oplever at blive betragtet som ligeværdige borgere i alle sammenhænge i livet.

LO offentliggjorde i sommeren 2016 en undersøgelse, der med al tydelighed viser, at der er store udfordringer. 4 af 10 homoseksuelle fortalte ikke om deres seksualitet på jobbet. Fair nok, kan man måske tænke, for hvem har lyst til at fortælle om den seneste date i frokostpausen? Udfordringen er blot, at det ikke nødvendigvis kun er ønsket om at holde det private meget privat, der var grunden til, at flertallet ikke fortalte om deres seksuelle tilhørsforhold. Følelsen af usikkerhed i forhold til omgivelsernes reaktion og for hele 27 procent, at stemningen blandt kollegaer ikke er positiv over for LGBT, spiller formentlig også en væsentlig rolle.

Tænker vi os om, må de fleste af os nok også erkende, at det er sjældent, at homoseksuelle ses kysse eller holde hånd i det offentlige rum – hvilket vel taler for sig selv.

Spørger vi vores egne venner, der er homoseksuelle, så er svaret da også, at der ikke er nogen grund til at provokere.

Læg dertil hele den proces, mange unge LGBT’ere skal igennem. Tv-serier, film og den virkelighed, de fleste mødes af, er jo en anden. Den er parforhold, mand-kvinde, børn osv. Det gør det ikke lettere at finde fodfæste som LGBT, og derfor er fællesskaber med ligesindede ultravigtige.

Endelig er der de unge, der kommer med en stærkt religiøs eller anden etnisk baggrund end dansk. For dem kan der være ganske meget på spil, hvis de gerne vil have lov til ”at springe ud”, være den, de er. At miste forældre og søskende, ja, hele ens netværk, kan føles som at miste livet selv, alt imens de skal forsøge at finde fodfæste i voksenlivet.

Heldigvis har vi i Aarhus stærke organisationer, som kan hjælpe, give råd og vejledning. En af dem er LGBT-Aarhus, en anden Sabaah-Aarhus (LGBT-organisation for unge med anden etnisk baggrund). Dem skal vi bakke op om, så de kan skabe fællesskaber og muligheder for borgerne fra LGBT-miljøet.

Vi glæder os til "Priden", gadefesten, og håber, at mange aarhusianere uanset seksuelt tilhørsforhold vil bakke op, så vi som samfund viser, at vi favner, at accept ikke handler om, hvem du bliver forelsket i, men derimod om, hvem du er som menneske.