En bombe under østjysk infrastruktur
Her i valgkampen må man som borger i det østjyske område få den største bekymring for, at den røde blok vil genoplive Togfondens anden etape.
Er der da ikke nogle klartskuende mennesker i venstre halvdel af Folketinget, der kan indse, at man umuligt kan få flere kunder til den kollektive trafik, når man afskærer Vejle og Skanderborg fra den østjyske jernbanes hovedstrækning.
De to kommuner har et samlet indbyggertal på 177.000 personer, hvortil der ovenikøbet skal lægges et større antal personer fra Aarhus Syd, som kører til Skanderborg for at tage toget for at undgå de håbløse trafik- og parkeringsforhold ved Aarhus H.
Alt dette har man tilsidesat blot for at spare rejsende mellem landets største byer for nogle få minutters rejsetid. Jeg ser forslaget som en form for “storbysfacisme”, som er i fuldstændig modstrid med intentionerne om at binde landet bedre sammen.
Man taler så smukt om et sammenhængende østjysk vækstområde, samtidig med at man lægger en bombe under områdets infrastruktur.
Togplanen har desuden en helt urimelig indvirkning på talrige beboere i de berørte områder. En del har allerede i en årrække været stavnsbundne i deres bolig, og frygten for den ny jernbane har hæmmet huspriser og hussalget. Dertil kommer ødelæggelse af store landskabelige værdier.
Der var derfor stor lettelse, da DF i foråret trak sin støtte til Togfondens anden etape. Men med valgets udskrivelse lader det til, at alt er på højkant igen.
At bruge 8,5 mia. kr. på grund af et luftigt mantra om entimesdrift mellem de fire største byer er helt ude i hampen, og idéen er allerede kuldsejlet med DSB’s indkøb af tog, der ikke kan køre de fornødne 250 km/t.
Oven i dette kommer, at projektet er helt overflødigt (og pengene spildt), den dag der bygges en bro over Kattegat.
En fremstrakt hånd fra den røde blok vil betyde ufatteligt meget for rigtig mange mennesker i det østjyske område og måske også afgøre, hvor krydset skal sættes på valgdagen.