Fonden med fire milliarder

Forskningsfonden?

Hvad for en fisk?

På Aarhus Universitet ved de fleste det – i resten af byen nok ikke så mange.

Men måske stiger kendskabet til Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) i de kommende år, for i denne uge fik fonden landet en aftale om salg af virksomheden Cheminova – et salg, der vil øge fondens i forvejen pæne egenkapital på 2,1 mia. kr. med yderligere 2,4 mia. kr. til samlet 4,5 mia. kr.

Det er også en slags penge, og milliarderne skal investeres i nye virksomheder, projekter, byggerier og meget andet, som skal give et afkast. Og af det afkast skal der uddeles penge til forskere på Aarhus Universitet (AU), sådan som formålsparagraffen lyder i AUFF.

På den måde vil Cheminova-pengene betyde markante, nye muligheder for AUFF, men fondens direktør, Jørgen Lang, kender ikke omfanget, før bestyrelsen – med AU-rektor Brian Bech Nielsen som formand – har lagt en plan for disponeringen af de nye milliarder.

»Pengene betyder, at vi får bedre muligheder for at støtte forskningen på Aarhus Universitet, så vi forventer, at uddelingsniveauet vil stige, men vi kan ikke sige hvor meget,« lyder det fra Jørgen Lang i et mødelokale i forskningsfondens hus, der ligger i Finlandsgade over for Storcenter Nord.

Mentalt skæv af at eje

Den korte version af AUFF’s historie er, at ingeniør Gunnar Andreasen i 1938 stiftede Cheminova. I 1944 overdrog han alle sine aktier i firmaet til en værdi af 300.000 kr. til Aarhus Universitet.

Hvorfor det blev AU, er der flere bud på, men Gunnar Andreasen, der døde i 1989, var angiveligt en mand, der mente, »at mennesker gror mentalt skæve af at eje«, og desuden havde han, der var københavner, været på besøg på »det unge og lille« Aarhus Universitet, der blev stiftet i 1928.

Her havde han mødt »aktive og selvstændige« forskere, og så blev det AU, og AUFF blev stiftet og ejer af Cheminova.

Og derfor er det fonden, der nu – 70 år senere – kan hæve egenkapitalen med 2,4 mia. kr. for salget af samme virksomhed. Fordi virksomheden gennem årene er vokset kraftigt, og det ses også tydeligt i kurven over fondens uddelinger til AU-forskere, som i 1986 fik 5 mio. kr., mens tallet sidste år var steget til 87 mio. kr.

På den måde har fonden altid været en særlig pengetank for AU’s forskere, som landets øvrige forskere ikke har.

»Fonden betyder for AU, at man har en mulighed for at støtte forskningen med nogle frie midler. AU’s budget er omtrent 6 mia. kr., og fondens uddelinger har i snit ligget omkring 75 mio. kr., så i den sammenhæng kunne det lyde som småpenge. Men det er mange penge, for det er frie midler, hvor man kan udstikke rammerne for strategiske tiltag, som kan støtte fremragende forskning,« forklarer Jørgen Lang og fortsætter:

»Et eksempel er programmet AU Ideas, hvor vi i 2011 og 2013 har uddelt to gange 50 mio. kr., hvor vægten var lagt på den gode idé mere end det gode cv, og de penge kunne forskerne ikke finde andre steder, fordi der ikke er puljer til det. På den måde kan man godt kalde os en igangsætter for nye tiltag.«

”Rav-Aages” kamp

Men, men – ligesom AU-forskerne har jublet over fondens penge, har ejerskabet af en kemivirksomhed også givet sure miner.

Cheminova har i særdeleshed været en omdiskuteret virksomhed, som bl.a. er kendt for forureningen ved Høfde 42 ved Harboøre Tange, hvor giftaffald blev deponeret i 1950-1960’erne.

I 1980’erne blev den danske fisker og miljøaktivist Aage Hansen, kaldet ”Rav-Aage”, landskendt for sin kamp mod forureningen ved Høfde 42, hvorefter selve depotet er blevet indkapslet med 600 meter jernspunsvægge, som skal forhindre udsivning.

Til den sag har kritikere efter Cheminova-salget påpeget, at AUFF nu bør bruge nogle af pengene på oprydning, men det er afvist af fonden med den begrundelse, at det vil være i strid med fondens formål.

Gift eller medicin

Kritik af hvordan Cheminovas sprøjtemidler håndteres ude i verden, har også ramt Cheminova og dermed forskningsfonden og Aarhus Universitet. Det skete i 2006 med omtale af indiske og brasilianske bønders ubeskyttede arbejde med pesticider og gentog blot, at Cheminova var en vanskelig forretning for ejerne.

»Når man producerer kemikalier til beskyttelse af planter, hedder det gift, men når man producerer kemikalier til at forebygge menneskelige sygdomme, hedder det medicin,« sagde daværende AU-rektor og AUFF-formand Lauritz B. Holm-Nielsen i et interview her i avisen i november 2006.

Samme grundholdning har Jørgen Lang i 2014.

»Det er korrekt, at Cheminova har været udskældt – mange gange uberettiget og nogle gange berettiget – men Cheminova er i dag en helt anden virksomhed. Virksomheden har, ikke mindst på fondens foranledning, udviklet tiltag i forhold til miljøbevidsthed og social ansvarlighed. Min holdning er, at Cheminova ikke har fået kredit for det arbejde, som selskabet fortjener for nu at være en af de pæne drenge i klassen.«

Jørgen Lang understreger i øvrigt, at beslutningen om at sælge intet har at gøre med Cheminovas image.

Beklageligt salg

Opbakning til Cheminova kan man også møde på medarbejderside hos Aase Pedersen, tillidsmand for de tekniske og administrative medarbejdere på Aarhus Universitet.

»Der er nok medarbejdere, som glæder sig over, at Cheminova ikke længere kan forbindes med Aarhus Universitet. Men jeg har besøgt Cheminova flere gange med HK-klubben og synes, at der er gjort rigtig meget,« siger hun og tilføjer, at hun faktisk beklager salget:

»Jeg synes, det er ærgerligt, at Cheminova sælges, for hvad sker der med den store fokus på miljødelen, når Cheminova overgår til en mere kommerciel koncern,« spørger hun.

FORSKNINGSFONDENS AKTIVITETER

Ejendomsselskabet Fondens ejendomsselskab

bygger, opkøber og driver primært ejendomme for Aarhus Universitet og andre. Selskabet, der bl.a. har bygget Nobelparken og dele af IT-byen Katrinebjerg, omsatte i 2013 for 118 mio. kr. og leverede sit hidtil bedste resultat med et plus på 53 mio. kr.

Incuba

Omfatter forskerparkerne på Gustav Wieds Vej, på Katrinebjerg, i Skejby og i Navitas.

Alexandra Instituttet

Kobler it-forskning med erhvervsliv i IT-byen. Blev givet som en gave til forskningsfonden i 2012. Alexandra Instituttet startede som en forening, men måtte erkende, at med små 100 mio. kr. i omsætning var en forening ikke den rette ejer, og man søgte efter en stabil ejer.

Aarhus Universitetsforlag

Fonden overtog forlaget i 2013, efter at det havde haft det svært i en årrække.

Kollegierne i Universitetsparken

Blev givet til fonden som en gave i august i år. Kollegierne var tidligere en selvejende institution, men behovet for på et tidspunkt at bringe kollegiet op på et nutidigt niveau kræver en solid ejer, der skal sikre et mere solidt og langsigtet grundlag.