Risskov og Skåde er ens og forskellige

I et større perspektiv er der stor forskel på Risskov og Skåde, men ud fra en nøgtern, demografisk vurdering minder beboerne i de to velhaverkvarterer i udpræget grad om hinanden – så meget, at det næsten kan være svært at skelne dem fra hinanden.

Konklusionen kan udledes af en demografisk analyse, som firmaet Geomatic har udarbejdet til JP Aarhus.

Således har omkring halvdelen af husstandene i både Risskov og Skåde en indkomst på over 770.000 kr., 30-40 pct. har en formue på over 2,6 mio. kr., næsten 90 pct. ejer deres bolig, som oftest er på mere end 130 kvm, og hver femte har to eller flere biler.

Veluddannede ægtepar

Op til 60 pct. af beboerne lever i parforhold, to tredjedele har børn, og hovedparten er mere end 40 år.

Det er samtidig veluddannede mennesker, der bor i Risskov og Skåde – langt over halvdelen har en mellemlang eller lang videregående uddannelse – og der er praktisk talt ingen arbejdsløse, førtidspensionister eller efterlønsmodtagere i de to områder.

Ser man på arkitekturen og byudviklingen, er der derimod stor forskel på Risskov og Skåde, fastslår arkitekt og tidligere lektor på Arkitektskolen Aarhus, Henrik W. Jensen.

Risskov er udviklet i forhold til en overordnet byplan, som daterer sig helt tilbage til 1925, mens Skåde mere er skudt frem på må og få, forklarer han.

»Risskov blev påbegyndt i 1870’erne og er altså 150 år gammel. Det er området i Aarhus med den højeste status, hvilket giver sig udtryk i store, tidssvarende boliger med høj værdi økonomisk og beliggenhedsmæssigt,« siger Henrik W. Jensen og fortsætter:

Skådes skjulte huse

»Skåde, som blev påbegyndt ca. 50 år senere end Risskov, er karakteriseret af sit kuperede terræn, der til dels holder sammen på en meget individualiseret bebyggelse, som bedst udtrykker sig helt inde på sin egen grund,« siger han.

Skal man sammenligne de to forstæder, er det iøjnefaldende, siger Henrik W. Jensen, at boligerne i Risskov åbner sig mod den fælles, lige boligvej, at man ikke ”skjuler” husene, og at vejene er befolkede.

»I Skåde gemmer man husene i terrænet eller bag beplantningen på egen grund. Især i bakkerne snor og lukker vejene sig og giver ikke anledning til fælles liv og glade dage,« lyder det fra arkitekten, som selv bor i Risskov, men tidligere har haft bopæl i Højbjerg.

Individuelle særpræg

Hvad fremtiden vil bringe for de to områder, som allerede er næsten udbyggede, afhænger af kommunens overordnede planlægning.

Men Henrik W. Jensen mener, at både Risskov og Skåde vil fastholde deres individuelle særpræg:

»I Risskov kan man på længere sigt forestille sig et levende hovedstrøg på Nordre Strandvej som Camino Real i Californien. Et sådant strøg vil fastholde områdets struktur med lige boligveje, som støder op til ”caminoen”. Psykiatrisk Hospitals fremtid kunne give anledning til bekymring, fordi vi ikke ved, hvad det store område vil blive brugt til, hvis hospitalet flytter. Skåde mangler indkøbsmuligheder, og beboerne må formentlig også i fremtiden krydse Oddervej. Til gengæld har de adgang til skov, strand og golf.« Det er netop, hvad Skåde-borgerne går efter, mener Sanne Bunch-Nielsen, der er strategisk planner hos reklamebureauet Envision i Aarhus, og som arbejder med at dokumentere, hvilken type mennesker der bor hvor, og ikke mindst hvad de kunne tænkes at ville bruge penge på.

Den mentale forskel

Og i Skåde, hvor man har både pengene og bilerne, vil man hellere køre efter sine indkøb, end man vil have et lokalt supermarked eller en kiosk lige om hjørnet ved villavejen med al den støj og trafik, det giver.

»Villavejen skal ligge fredeligt hen, så der er plads til at børnene kan lege udenfor,« siger hun og påpeger, at forskellen mellem de riges to højborge i Aarhus især skal findes på det mentale plan.

Pral og praktik

I Risskov, hvor praletendensen efter hendes erfaring er større end noget andet sted i Aarhus, har man ligesom i Skåde også de store biler.

De er vigtige, for i denne forstad risikerer man at blive mobbeoffer, hvis man tager bussen på arbejde, siger Sanne Bunch-Nielsen med et glimt i øjet.

I Skåde har man derimod intet imod at lade bilen stå, hvis det er mest praktisk.

Det er værd at lægge mærke til ordet praktisk.

For i Skåde er det ikke hensyn til miljø og CO2-udslip, der styrer adfærden, men derimod hvad der er mest praktisk og også gerne økonomisk for den enkelte beboer.

Med samme begrundelse sættes der flere og flere solcelleanlæg op i Skåde.