Nu svarer kunstdirektøren på kritikken

Makværk eller kunstværk?

Farveorgiet, som de seneste dage er blomstret op på Tangkrogen i Aarhus, vækker lige dele forundring og beundring hos beskuerne. Den tyske kunstner Katharina Grosse og hendes hjælpere har med sprøjtemalere sprayet naturen rød og hvid som en del af Aros' udstilling "The Garden", som skal sætte fokus på menneskets sameksistens med naturen.

Hvis de ønskede at skabe debat, er det lykkedes. Projektet, som er blevet sat i værk hen over weekenden, har vakt harme på de sociale medier. Både på Aros' Facebook-side og på kunstnerens egen side er det væltet ind med kritik fra personer, som stiller sig uforstående over for, at det er nødvendigt at beskæmme naturen under dække af at producere kunst.

Som følge af den store opmærksomhed, har direktøren for Aros, Erlend G. Høyersten, sat sig til tastaturet. Her maner han til besindighed og svarer han på kritikken, som bl.a. går på, at kunstværket er »miljøsvineri« og »vandalisme«.

»Intet af det, vi mennesker gør, er godt for naturen. Vi lever ikke i pagt med den, men bruger den, forbruger den og tit misbruger den. Det er denne grimme sandhed, og det kan virke skræmmende. Men det er vigtigt at sige højt,« skriver han.

Både politiet og Aarhus Kommune har ifølge kunstmuseet Aros sagt god for værket, og Aros har under den hede debat understreget, at malingen, der bliver brugt, er vandbaseret akrylmaling og plastmaling, som angiveligt ikke er giftigt.

»I disse dage, hvor det er kort vej mellem hjerte og tastatur, kan det også være nødvendig at tvinge tanken forbi hovedet. Vi lever i en tid, hvor usandheder hurtig bliver sandheder og, hvor påstande hurtig bliver forstået som fakta. At være kildekritisk bliver en dyd i en postfaktuel virkelighed. Derfor siger jeg nok en gang; nej, malingen er ikke giftig, nej, dette er ikke miljøsvineri. Græsset vil blive ved med at vokse, og myrerne lave sine kanaler i jorden i denne menneskeskabte natur, det vi kalder en park,« skriver han.

Han understreger, at der ikke vil være nogen spor efter værket, når det forsvinder.

»Aftrykket på naturen vil være langt mindre i dette tilfælde end det aftryk, vi sætter i det daglige gennem vores brug af pesticider i landbruget og i vores haver, eller for den sags skyld træder ned græsset på utallige festivaler over det ganske land, eller når vi kaster lidt brænde i ovnen for hyggens skyld. Aftrykket på naturen vil mest sandsynlig være langt mindre end det din garderobe alene har skabt, eller hvad vi lægger bag os i bilkørsel og flyveture,« skriver han.