Naturhistoriker om overmalede træer: »Jeg ville næsten ønske, at jeg selv havde fundet på det«

Det har mødt hård kritik, at den tyske kunstner Katharina Grosse i samarbejde med Aros har haft malerpenslen fremme ved Tangkrogen i Aarhus.

I løbet af weekenden er græs, træer og buske i et afgrænset område blevet spraymalet rødt og hvidt som en del af kunstværket "The Garden" - en udstilling, som skal sætte fokus på menneskets sameksistens med og syn på naturen.

På de sociale medier vækker kunstværket harme. Kunstneren bliver her beskyldt for bl.a. »miljøsvineri« og »vandalisme«. Flere omtaler værket som både »grimt« og »unødvendigt«, men det mener Morten D. D. Hansen, som er cand.scient. og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, ikke.

Der tale om »elegant« formidling, synes han.

»Det er lige før, at jeg vil ønske, at jeg selv havde lavet kunstværket,« skriver han på sin Facebook-side.

Over for Jyllands-Posten uddyber han, at værket sætter gang i en tiltrængt debat om værdifuld natur, der hver dag bliver ødelagt, og i det perspektiv er overmalingen af området ved Tangkrogen et meget lille offer i en større sags tjeneste.

»Velkommen til min verden. Det er sådan, jeg ser naturens udvikling hver eneste dag. Det, man har ødelagt lige nu, gør måske ondt i folks øjne, fordi folk synes, at det er en øjebæ. Men man har ikke ødelagt noget som helst uerstatteligt, mens det uerstattelige bliver ødelagt hver dag ude i den virkelige natur, fordi vi er uvidende, ignorante eller bare almindeligt grådige. Om to år vil du overhovedet ikke kunne se, at det her er sket i Mindeparken. Så har man bare hældt muld på og sået plænegræs og plantet nye træer, som man plejer. Det er det, der er en vederstyggelighed i mine øjne. Man ødelægger værdifuld natur for at hælde muld på,« siger Morten D. D.

Men uanset har naturen vel ikke godt af at blive malet på?

»De siger selv, at malingen er ugiftig, men selv hvis den er moderat giftig, er det ikke værre, end at folk hver dag maler deres både med algefjerner nede ved havnen. Jeg var blevet hammersur, hvis det var foregået ude på de gamle egetræer eller på en blomsterrig lokalitet med sjældne, vilde bier – så skulle du se mig tage affære. Men det her gør virkelig ikke mere skade end alt andet, vi gør hver dag,« siger han.

Mange kerer sig om insekterne og dyrene, der har hjemme i området. Tager de ikke skade?

»Så lad være med at køre en tur i bilen. Hvis du tjekker dit kølegitter, din forude og din nummerplade, er det jo klistret til med insekter. Vi sprøjter 65 pct. af landets arealer med ting, der målrettet slår insekter ihjel. Derfor er det her en sindssygt god øjenåbner. Man har ødelagt noget, som er en metervare i den danske natur. Det svarer lidt til, at nogen har malet graffiti på Ikea-møbler. De kan erstattes. Hvis ungerne har malet på et gammelt arvestykke af et skuffedarium fra 1700-tallet, bliver man måske lidt mere stram i betrækket,« siger Morten D. D. Hansen og tilføjer:

»Det, jeg ser, er de forudsigelige reaktioner. Jeg er ked af at sige det, men rigtig mange af mine grønne venner flegner totalt ved sådan noget her modsat os, der ved lidt mere om naturen. Ingen af mine naturfaglige venner flipper ud. De synes alle, det er genialt, så det er ikke noget, jeg står med som enlig oprører.«

Både politiet og Aarhus Kommune har ifølge kunstmuseet Aros sagt god for værket, og Aros har tidligere understreget, at der bliver brugt vandbaseret akrylmaling og plastmaling, som angiveligt ikke er giftigt.

Aros lover desuden, at naturen i området kommer til at ligne sig selv igen, når kunstværket forsvinder. Der skal bl.a. lægges nyt græs, og de bemalede træer skal erstattes med nye, hvis de tager af skade af kunstværket. Næstformanden for kommunens teknik- og miljøudvalg, Ango Winther (S), er dog ikke begejstret for værket, og han vil nu forsøge at komme til bunds i, hvordan tilladelsen er kommet i hus.

»Jeg har ikke noget imod kunst. Men når det ødelægger vores natur, så er det ikke længere kunst, men hærværk,« sagde Ango Winther (S) i weekenden til DR Nyheder.