Man drømmer om en tur i byretten
Efter to et halvt års renoveringsarbejde, er byretten blevet et besøg værd.
Ingen lægfolk har vel det store ønske om at komme inden for dørene hos byretten i Aarhus. Ikke desto mindre er bygningen blevet et besøg værd. Efter omkring 2,5 års nænsomt renoveringsarbejde er Tinghuset ikke blot gjort moderne og tidssvarende i forhold til f.eks. sikkerhed. Med sans for detaljer, bygningens historie og kompromisløshed er der skabt en sand perle i byen.
H+Arkitekter har slået stregerne. Enemærke & Petersen har realiseret planerne. Drivkraften har været retspræsident Bodil Ruberg. Det er et arbejde, der har været højt på hendes dagsorden, siden hun kom til byretten i 2011 fra en tilsvarende stilling i Horsens. Det er ikke alene et spørgsmål om pænere og mere moderne rammer, der har drevet hende i arbejdet. I Horsens formåede Bodil Ruberg at gøre byretten der til et af landets mest effektive. Med Ruberg for bordenden blev effektiviteten bedre og sagsbunkerne mindre. I Horsens spillede de fysiske rammer en stor rolle i den proces, og det kommer de også til i Aarhus.
I det gamle tinghus, der blev opført af Aarhus Kommune i 1906, har alt været pillet fra hinanden og genopført. Lag af maling, uhensigtsmæssige og ineffektive rumfordelinger er væk. Der er etableret adskilte indre og ydre zoner, så anklagede, dommere, advokater, nævninge og publikum ikke længere risikerer at rende sammen på stentrappen. Ved trappen er der fundet plads til en glaselevator, som er omgivet af et farvestrålende mosaikværk af kunstneren Marianne Grønnow. Der er indrettet et særligt afslappet rum til samtaler med børn, nye forberedelsesværelser er etableret og der er fundet plads til to nye retssale, så man i dag råder over 14 i alt. Derudover har man indrettet et særligt afsnit for grundlovsforhør.
Også her spiller Bodil Rubergs blik for effektivitet ind. Med den særlige afdeling undgår man at skulle holde hele bygningen åben i weekender.
Alle retssale har undergået en gennemgribende forandring, der også lever op til nutidens digitale krav. I dag skal anklagemyndigheden aflevere alle sagsakter elektronisk, og derfor er der kommet flere skærme i retslokalerne, der varierer i både farvesætning og størrelse.
Man skal have et særligt blik, når man indretter en domstol, mener Bodil Ruberg.
»Rammerne betyder bestemt noget for en domstol. Der skal være en vis ophøjethed, også i indretningen. Dermed stiger respekten for de domme, der afsiges,« forklarer hun.
Bodil Ruberg, dommere og administrationen er flyttet op på loftet, der før var uudnyttet. En let trappe nærmest svæver via det centrale trappetårn op til øverste etage, hvor det i den grad er tagkonstruktionen, der dikterer indretningen.
Her er ingen kontorer ens. Moderne hæve- sænkeborde har måttet kiles ind mellem spærene.
Takket være vægge af glas samt tag- og ovenlysvinduer, der stikker ud i den sortglaserede tegl, når solens stråler helt ned på det nylagte egetræsgulv.
Det er også her oppe under taget, man kan se værket til det ur, der pryder facaden mod Vester Allé. På loftet minder urværkets taktfaste rytme om den kombination af ro, regelmæssighed og fremdrift, der hersker i bygningen, og som er vigtig for et embede, der skal være en høj grad af tillid til, men som også udsættes for sparekrav og forventninger om effektivitet.