Videnskab og vildnis på Mols

Vildheste indleder en ny æra på Molslaboratoriet.

Artiklens øverste billede
Et mindre antal køer og vildheste får lov at passe sig selv i Mols Bjerge. Foto: Naturhistorisk Museum

Lørdag sker det. Da slipper vi vildheste løs på Molslaboratoriets arealer i Mols Bjerge. Og vi lader dem passe sig selv.

Det er noget af en omvæltning i forhold til den hidtidige drift på arealerne, hvor vi har planlagt og detailforvaltet, så man næsten har kunnet få åndenød.

Vi har samvittighedsfuldt bekæmpet gyvel forfra og bagfra; med støtte fra 15. Juni Fonden har vi lavet høslæt forår, sommer og efterår; vi har afgræsset på engen om sommeren og på Italienske Sti i det sene forår; vi har etableret skovlysninger; og med støtte fra stat, kommune eller nationalpark (lidt afhængigt af projektet) har vi skrællet hede, etableret nye hegninger, ryddet Sletten for opvækst; og ikke mindst har vi ryddet Plantagen og skabt nye sandmarker.

Vi har kort og godt haft umådeligt travlt. Nogle gange er vi blevet overrasket over, hvor godt tiltagene har virket, og så har vi holdt en fest, mens vi andre gange har ærgret os gule og grønne over, hvorfor naturen ville det anderledes.

Det har været fast arbejde med detaljeret planlægning og forvaltning, ikke bare i dag, men også om 10, 50 og 100 år. Finansieret og bundet op på landbrugsstøtteordninger. I modsætning til en vildere og mere spontan natur.

Det har været det lidt trøstesløse perspektiv. Og det er bare ikke godt nok, når man er et naturhistorisk museum og et feltlaboratorium. Derfor har vi nu udstukket en ny kurs for Molslaboratoriets arealer, som tager bestik af den udvikling, som er i gang overalt i Europa, nemlig i retning af en vild, selvregulerende natur. Fænomenet kaldes rewilding, og det findes i mange udgaver, men bundlinjen er, at vi går fra landbrug til ren natur.

Farvel til tilskudsordninger, farvel til vinterfodring af dyrene, farvel til de mange små hegninger, men goddag til et mindre antal køer og vildheste, der selv må finde ud af, hvordan de vil leve på de særdeles varierede arealer, der fra nu af kun er omgivet af et enkelt yderhegn.

Det kan godt være, at dyrene indimellem vil være lidt mere sultne end sædvanligt, men vi holder bestanden så lav, at dyrene ikke dør af sult. De kommer til at spise op om vinteren, mens vegetationen om sommeren får lov til at blomstre lidt mere, end den hidtil har gjort. Det skulle gerne gavne sommerfugle og bier, men vi ved intet om, hvad der præcist vil ske hvor.

Derfor er planen, at vi i de kommende år vil følge arealerne ekstra grundigt, så vi om blot få år har en tydelig idé om, hvordan tiltaget virker. Det er nemlig ambitionen, at vores pilotprojekt skal kunne brede sig som ringe i vandet.

Der findes nemlig masser af naturområder, hvor hegn går på kryds og tværs i landskabet, og hvor kreaturer og heste møjsommeligt transporteres fra hegning til hegning for at afgræsse arealerne, indtil græsningstrykket modsvarer 0,3 dyreenheder pr. hektar pr. år. Sådanne arealer findes mange steder i vore ådale, og det kræver enormt meget arbejde at håndtere denne form for naturforvaltning.

I Aarhus kan man opleve fænomenet i Kasted Mose, hvor en lang række hegn går på kryds og tværs i landskabet. Her arbejder man nu også målrettet frem mod et samlet yderhegn og en langt vildere natur.

Vild natur virker, det er sjovere, og det er faktisk også billigere! Kig endelig forbi Molslaboratoriet på lørdag, hvis I vil vide – og opleve – mere.

Morten D. D. Hansen er cand.scient. og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.