Enhedslisten: Hvorfor lægge planer, når der hele tiden dispenseres fra dem?

Byens rivende udvikling og et stigende ønske om at bo i midtbyen betyder, at kommuneplanen ikke længere er tidssvarende.

Sådan lyder Bente Lykke Sørensens, chef for bolig og projektudvikling, Teknik og Miljø, forklaring på, hvorfor der i øjeblikket er tilknyttet ændringer af kommuneplanen i 70-80 pct. af de op mod 100 lokalforslag, som kommunen er ved at behandle.

Selv om disse ændringer kan betyde, at naboerne vil miste udsigt, opleve indsigtsgener eller øget trafik, sker de helt efter bogen, fastslår Bente Lykke Sørensen.

»Det er klart, at med en politisk vision om, at man vil lave fortætning i midtbyen, og et marked der efterspørger på en anden måde, så vil antallet af den her form for konflikter pr. automatik være stigende. Men planloven har meget præcist lagt en proces, som gør, at byrådet, som skal træffe en beslutning, er velinformeret om udfordringerne og problemstillingerne,« siger chefen.

Borgere på bagkant

Hun henviser til, at borgere, som føler sig krænket har mulighed for at gøre indsigelse i høringsfasen og få foretræde for teknisk udvalg.

Her oplever Peter Hegner Bonfils (EL), at der er tryk på. Han vil ikke anfægte, at alle regler og love i processen bliver overholdt, men ser en ulige kamp for borgerne.

»Problemet er bare, at developere (udviklere, red.) og bygherrer arbejder fuld tid og professionelt med det her, og tit og ofte kommer borgerne ind og er i praksis på bagkant og står dybest set ikke super godt,« siger han.

Peter Hegner Bonfils understreger, at han derfor finder det vigtigt, at kommuneplanen og lokalplanen som hovedregel bliver fulgt.

»Vi har gentagne gange kritiseret, hvad vi synes er en temmelig stor uskik, at man efterhånden meget ofte dispenserer fra kommuneplanen. Det skulle helst holde op, for hvorfor lægger vi ellers planer? Der kan være grunde til i enkelte tilfælde at dispensere, men som vi oplever det inde i byrådssalen, er antallet steget temmelig voldsomt,« siger han.

Behov for oprør

Enhedslisten mener, at der er behov for et oprør mod fortætning i midtbyen, siger Peter Hegner Bonfils.

Han henviser til, at en række beboere på bl.a. Frederiksbjerg, i øgaderne og på Nørre Stenbro til tider føler sig »bulldozet«, og han deler deres frygt for, at kvarterernes kvaliteter bliver ødelagt.

Lige nu tygger byrådet bl.a. på en fortætningssag på Trøjborgvej, hvor der skal bygges 128 boliger i op til seks etager, og der er mange andre eksempler, som fremgår af kommunens hjemmeside om lokalplaner.

40 sager er lige nu ”under vurdering”, f.eks. et byggeri på Europaplads i 18 etager, som vil kræve dispensation fra kommuneplanen, og et højhus i fem etager på Sønder Allé, der heller ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Andre 43 sager er ”igangværende lokalplansager” som f.eks. nye boliger på Østboulevarden, der kræver dispensation for reglerne om husdybde, nye boliger i seks etager i Valdemarsgade, som også kræver dispensation fra kommuneplanen, og et højhus i op til 31 etager på Randersvej, hvis der kan opnås dispensation.

Udover de nævnte er der syv sager i høring og sager, hvor kommunen er i indledende dialog med bygherrer om projektforslag.

Kvalitet til byen

Camilla Fabricius (S), der er fungerende teknisk rådmand, fastholder, at fortætning af midtbyen er det rette svar på væksten i Aarhus.

»Jeg kender godt Enhedslistens synspunkt, men jeg synes, at vi skal vurdere ud fra de konkrete steder. Jeg synes, vi har fået lavet gode resultater, men vi skal selvfølgelig i alle sager være opmærksomme på, om de giver kvalitet til byen eller det modsatte,« siger rådmanden.

Hvorfor ikke bygge længere uden for byen frem for at fortætte i midtbyen?

»Vi skal fortætte der, hvor der er veje og institutioner, for hvis vi bygger i åbent land, skal vi til at anlægge veje, have busruter og daginstitutioner, og det er dyrt. Samtidig ved vi også, at mange aarhusianere gerne vil bo i byen og mærke bymiljøet og kulturen, men vi har stadig mange byggegrunde, som er til salg, og mange som ligger og er udviklingsarealer,« siger den fungerende teknikrådmand.

Venstres politiske ordfører, Gert Bjerregaard, mener, at der er langt større muligheder i oplandet.

»Vi har tal, som viser, hvor der vil blive ledig kapacitet i skoler og daginstitutioner i oplandsbyerne, og i de områder er det helt oplagt at bygge nye boliger, så vi også sikrer, at der er boliger til priser, som kan betales af sygeplejersken og politimanden. Hvis vi kun fokuserer på at bygge i midtbyen, vil vi ikke kunne klare efterspørgslen på boliger, og så risikerer vi at skubbe en masse gode skatteborgere over til nabokommunerne,« siger han.