Analyse: En samlet blå blok har skudt valget i gang
De borgerlige partier står uden for budgetforliget og har fremlagt et alternativt budgetforslag for at vise forskellen mellem en blå og rød by. Kampen om borgmesterposten er begyndt.
Med godt et år til næste kommunalvalg har de første tegn på valgkamp vist sig i Aarhus. Byrådets borgerlige partier har formået at forbrødre sig og lancere et fælles angreb på byens røde kurs.
De blå partiers nyfundne sammenhold blev for første gang tydeligt i forhandlingerne om byens opgør med parallelsamfundet i især den vestlige del af Aarhus. På tværs af parti- og fløjskel var der til at begynde med rørende enighed om, at noget skulle gøres, efter at TV 2-dokumentarerne ”Moskéerne bag sløret” viste eksistensen af shariaråd og imamer, som gav råd i strid med dansk lovgivning.
Men i stedet for en stort anlagt fælles plan om et opgør med parallelsamfundet førte fem forhandlingsmøder til et sammenbrud, som De Konservatives politiske ordfører, Marc Perera Christensen, sidenhen har kaldt »et af de mest dramatiske forhandlingsforløb i Aarhus i rigtig lang tid«.
Planen blev efterfølgende vedtaget af et smalt flertal bestående af S, SF og R. En samlet blå blok forlod forhandlingerne. Venstre og De Konservatives uoverensstemmelser i den første tid efter det seneste kommunalvalg i 2014 var historie, og kimen til et tæt samarbejde i den borgerlige fløj var lagt.
»Reelle politiske forskelle«
Forbrødringen hos de blå blev yderligere cementeret, i forbindelse med at et rent rødt flertal for første gang i 15 år torsdag vedtog kommunens budget for 2017-2020. V, K, DF og det daværende LA-byrådsmedlem Lars Boje Mathiesen forlod i fællesskab budgetforhandlingerne i september og fremlagde derefter deres eget alternative budgetforslag. Især Lars Boje Mathiesen, som nu repræsenterer Nye Borgerlige, har været villig til at indgå kompromisser for at vise vælgerne, at der er et samlet borgerligt alternativ til det traditionelt røde Aarhus.
Marc Perera Christensens (K) ord efter budgetvedtagelsen torsdag efterlader ingen tvivl:
»Valgkampen er begyndt, den er sådan set altid i gang, og vi har vist aarhusianerne, at der er reelle politiske forskelle. Vi fører altid kampagner, men det er klart, at når vi nærmer os november året før et valg, intensiveres kampagnerne.«
Borgmesteren og røde roser
Også Socialdemokratiet har så småt sat foden på speederen, og på Jacob Bundsgaards (S) instagramprofil kunne man i denne uge finde en særdeles velsmurt video, hvor borgmesteren med røde roser i hånden inviterer borgere til politisk debat.
Videoen er produceret af Socialdemokratiet Aarhus, men partiets ordfører, Peder Udengaard, afviser dog, at den er produceret med en tanke på næste års valg.
Fra et borgerligt perspektiv virker det ikke et øjeblik for tidligt at begynde det lange seje træk, det bliver at fortælle vælgerne historien om, hvordan et blåt styret Aarhus kunne se ud. Partierne bestående af DF, V, K og Nye Borgerlige sidder i dag på 11 af byrådets 31 pladser.
Så det bliver op ad bakke for de borgerlige partier at vinde borgmesterposten i Aarhus, som med undtagelse af Louise Gade, Venstre-borgmester i 2002-2005, har været ledet af en socialdemokratisk borgmester siden 1919 – Jakob Jensen blev den første folkevalgte borgmester i Aarhus Kommune.
Markant rødt flertal
I de seneste meningsmålinger foretaget af analyseinstituttet Wilke for JP Aarhus er der modstand hos flertallet af aarhusianerne ved at lade sig lede af et blåt flertal.
Således stod de fire røde byrådspartier – S, SF, EL og R – til at få 19 mandater mod blå bloks 12 i december 2014. Året efter havde mandatfordelingen rykket sig en smule i borgerlig favør til 18 mod 13, men i maj i år var mandatfordelingen ifølge Wilke-målingen tilbage på 19 mod 12.
Der skal dog tages forbehold for, at Nye Borgerlige har overtaget Liberal Alliances plads i Aarhus Byråd, og Alternativet har meddelt, at partiet stiller op til kommunalvalget og tilmed går efter en rådmandspost.