Zlatan-pres skræmmer ikke unge talenter

Det er tirsdag aften, og de 30 unge fodboldspillere skal have lidt adspredelse.

Det er sidste gang, de er samlet i DBU’s bygninger i Tilst. Over to dage skal DBU’s talenttrænere finde ud af, hvilken halvdel der skal fortsætte på landsholdet, når det kommer til at hedde U16.

De samles i et stort mødelokale, hvor de trækker sækkestole med ind og trætte efter dagens to træningspas kaster de sig i dem med dyner over sig.

Som en slags inspiration har de fået lov til at se forpremiere på dokumentarfilmen ”Den unge Zlatan”, som følger den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic opvækst i Malmö FF, over de fire år i Ajax Amsterdam, og til han bliver solgt til italienske Juventus og for alvor får prædikatet ”superstjerne”.

Men det er ikke en film om en superstjerne. Det er en film om en ung mand, der hurtigt bliver voksen. En ung mand der beskrives af en holdleder fra Ajax, at ”det er som om, at han har bygget en mur op omkring sig”.

Allerede i Malmö FF får han hug af modstanderne, der har ekstra fokus på at ophidse ham på banen. Og af medspillere, der mener, at han skal bevise, at han er en superstjerne, inden han opfører sig som sådan.

Men det store pres, der ligger på Zlatan – og vi er på fornavn med ham – skræmmer ikke de 14-15-årige drenge.

En af dem er Daniel Gadegaard Andersen. Han er 14 år, målmand og blev scoutet af AGF i Stautrup. Han er allerede rykket op på U17-holdet og er sikker på, at han vil kunne holde til presset.

»Alene da jeg kom ind i AGF, var der meget pres på. Det er svært i starten, men jeg tror, at man vænner sig til det, og så kan man spille sit eget spil,« siger han.

Det er fjerde gang, han er til samling for talenterne i sin årgang. Nu står han overfor, at de er tre målmænd og en eller to skal sorteres fra.

»I starten var jeg meget nervøs for, om jeg var klar, havde fået sovet nok og hvem vi havde som træner. Der var meget, jeg gik og tænkte over. Men nu har jeg været her fire gange og har vænnet mig til det,« siger aarhusianeren, der allerede rager godt op i vejret.

Han synes ikke, at det er tidligt som 14-årige at blive udsat for et stort pres.

»Det er godt at starte tidligt på at lære, at der er hård modstand hen ad vejen, og at det bliver sværere, jo længere man kommer. Det er fint, at man starter i den her alder,« siger Daniel Gadegaard Andersen.

En af hans holdkammerater på talentsamlingen er Muamer Brajanac fra Kolding. Han begynder efter sommerferien i Brøndby, hvor han allerede har været til træninger.

»Der kommer selvfølgelig et pres, hvor jeg skal vise, at jeg er det værd; at komme helt fra Kolding til Brøndby, men jeg er sikker på, at jeg sagtens kan klare det. Jeg har prøvet det mange gange før, for jeg har spillet kampe med Brøndby og trænet med U17-holdet,« siger 15-årige Muamer Brajanac.

Autografer og ensomhed

I ”Den unge Zlatan” ser man, hvordan han allerede som 19-årig i Malmö FF må skrive autografer til en horde af fans, mens han kæreste venter på ham i baggrunden.

Da han kommer til Ajax, brager han ikke igennem på stjernehimlen med det samme. Det første år er ensomt, og han har ikke en personlighed, der åbner for nye venskaber.

Når træningen er færdig, sidder han hjemme og spiller computerspil.

»Man kan selvfølgelig godt blive lidt skræmt af det, for Zlatan har ikke nogen at læne sig op ad, og han giver ikke udtryk for sine følelser for noget,« siger Muamer Brajanac.

Han har allerede som 15-årig skullet tage stilling til den side af et fodboldliv.

»Jeg har tænkt på, hvordan jeg vil klare det, men jeg skal på Brøndbys idrætsefterskole og kommer til at lære mange af dem og kende og kan snakke med dem,« siger Muamer Brajanac.

I hvert deres lille mikrokosmos er de to talenter allerede stjerner.

»Hele skolen ved godt, at jeg skal spiller i Brøndby,« siger Muamer Brajanac.

Kan man sige, at du er en lille stjerne på skolen?

»Ja, det kan man godt for alle 0.- og 1.-klasserne og årgangene op efter ser op til mig som fodboldspiller.«

Spørger de, om du vil spille med i skolegården?

»Ja, og så gør jeg det.«

Har de spurgt efter en autograf?

»Nej, men det gør de nok sidste skoledag,« griner Muamer Brajanac, der som Zlatan har bosnisk baggrund.

Men det der ikke derfor, at Zlatan Ibrahimovic er Muamer Brajanac’ idol.

»På nogle punkter kan jeg godt se mig selv i Zlatan. Min styrke til at holde på bolden, til at kunne løbe og arbejde for holdet, og så er jeg angriber. Han er en inspirerende fodboldspiller, og han kommer med nye ting hele tiden,« siger Brajanac.

Endnu er han dog ikke en større stjerne, end at der står ”Tilhører DBU” på hans bukser.