Tyveri af hegn i dyrehaven skræmmer
En indre port ind til Marselisborg Dyrehave og hegn til at indfange dyr er blevet stjålet. Hvis dyrene slipper ud af indhegningen, er dyrehavens eksistens truet, siger havens ansvarlige.
Nogle har måske haft lyst til en alternativt udseende havelåge, en landmand kan have manglet et stykke hegn til at holde sine husdyr inde, eller en husejer kan have haft behov for et hegn til sin indkørsel.
Niels Jørgen Friis har flere bud på, hvorfor ukendte gerningsmænd for nylig har hugget nogle af de flytbare hegn, som Marselisborg Dyrehaves medarbejdere bruger, når de skal indfange havens dyr, samt den indre port i indgangspartiet til dyrehaven ved Thors Mølle.
Niels Jørgen Friis er biolog med ansvar for dyrehaven. Han er egentlig ligeglad med, hvad porten og hegnene bliver brugt til, og ingen af de stjålne genstande har høj kulturel eller økonomisk værdi. Men Niels Jørgen Friis er træt af at føle sig utryg over, at nogle kan finde på at stjæle det, der holder dyrene inden for dyrehavens indhegning.
»Vi kan ikke holde øje med hegnet om haven hele tiden, så det er meget utrygt, at folk finder på at gøre sådan noget, når solen er gået ned, og gæsterne er gået hjem. Vi er bange for, at der sker noget, så dyrene løber ud. Gør de det, er de væk, og så får vi sandsynligvis ikke lov til f.eks. at købe nye sikahjorte og dådyr,« siger Niels Jørgen Friis, der forklarer, at mange dyrehaver i landet kun eksisterer, da de i forvejen har et højt antal dyr og kun kan ansøge om at købe nye, når enkelte dør.
Mere tilsyn i dyrehaven
Tyveriet af den indvendige port i indgangspartiet ved Thors Mølle skete i forrige weekend. Gerningsmændene har både taget porten og hængslerne, som er gammeldags vippebeslag, der får porten til at svinge begge veje. De flytbare hegnsstykker består af en jernramme med vandrette stænger imellem og blev stjålet 14 dage før.
Tyverierne er ikke blevet meldt til politiet, da hverken porten eller hegnene koster mere end nogle få tusinde kroner at erstatte.
»Men umiddelbart øger vi tilsynsfrekvensen derude, og det giver os en øget omkostning. Det er dumt, i stedet for at folk bare kan opføre sig ordentligt,« siger Niels Jørgen Friis.
Uheldige sammenstød
Men mens dyrehavens eksistens ville være truet, hvis havens råvildt slap ud af indhegningen, er det samme ikke gældende for dyrene. Det vurderer Christina Vedel-Smith, biolog med speciale i pattedyr ved Naturhistorisk Museum, der forklarer, at begge hjortearter lever frit i den danske natur.
Men dyrene vil have to problemer i det fri. For det første er de vant til at blive fodret rigeligt med bl.a. æbler og gulerødder af gæsterne i dyrehaven. Når de bliver sultne, vil de derfor ikke have noget problem med at søge mod haver, hvor de vil spise af f.eks. foderbrætter, eller aggressivt opsøge mennesker på tur i skoven i den tro, at en bærepose er fuld af mad.
»De er meget tæt på tamme, og specielt i brunstperioder kan man forestille sig rigtig uheldige episoder i mødet mellem mennesker og sultne hjorte,« siger Christina Vedel-Smith.
Næste udfordring er, at dyrenes tilvænning til mennesker og storbylyde har nedsat dyrenes normale flugtinstinkter.
»De vil ikke reagere eller blive bange for biler eller andre farlige ting, fordi de lever en enormt beskyttet tilværelse inden for hegnet. Derudover er de ikke bange for mennesker, som, vi ikke kommer udenom, er en af de største trusler i naturen,« Christina Vedel-Smith.