Huslejepriserne er stagneret

Lejeboliger: I 2015 var det billigere at leje visse lejlighedstyper i Aarhus end året før, viser nye tal.

Artiklens øverste billede
Huslejepriserne har været på himmelflugt i Aarhus gennem en årrække, men 2015 blev året, da der blev sat en fod på prisbremsen.

Huslejepriserne har været på himmelflugt i Aarhus gennem en årrække, men 2015 blev året, da der blev sat en fod på prisbremsen.

Således steg den gennemsnitlige husleje for en lejlighed i Aarhus med kun 0,4 pct. i 2015.

Til sammenligning steg den gennemsnitlige husleje i København, Odense og Aalborg med henholdsvis 16,8 pct., 4 pct. og 7,4 pct. i 2015.

Det viser tal fra boligportal.dk, der er Danmarks største lejeboligformidler.

Ifølge Henrik Løvig, administrerende direktør ved boligportal.dk, tyder tallene på, at lejemarkedet i Aarhus har ramt sit prisloft.

»Der er en smertegrænse for, hvor højt huslejepriserne kan presses op i en studieby som Aarhus, og den grænse ser man ud til at have nået nu. Der har været et behov for opbremsning i byen,« siger han og forklarer, at der i årene op til 2015 har været mange nybyggede lejeboliger på det aarhusianske marked, hvilket har presset prisen op i de år.

Kigger man på de enkelte lejlighedstyper, faldt den gennemsnitlige husleje på toværelses- og fireværelseslejligheder i Aarhus sidste år sammenlignet med 2014.

Prisen på en toværelseslejlighed, der anses som den mest almindelige lejlighedstype i Aarhus, faldt gennemsnitligt med 173 kr. om måneden, mens faldet var på hele 256 kr. i postnummeret 8000, altså den centrale del af Aarhus, ifølge boligportal.dk’s tal.

Hos lejebolig.dk, en anden af landets store lejeboligformidlere, kan man bekræfte tendensen om, at huslejepriserne i 2015 stagnerede i Aarhus.

»Det var et atypisk år for Aarhus i 2015, fordi lejepriserne ikke fortsatte opad med samme fart som tidligere. Det er meget heldigt for de nuværende boligsøgende i byen,« siger Michael Eggert, direktør ved lejebolig.dk.

JP Aarhus beskrev i oktober 2014, at de aarhusianske lejerorganisationer mente, at for mange lejere havde en for høj husleje ifølge reglerne.

Overophedet marked

I den forbindelse nævnte Preben Meineche, forretningsfører ved Aarhus Lejerforening, at byen havde et overophedet marked i forhold til lejepriserne.

»Udlejerne var på vej til at skrue lejepriserne op til et niveau, hvor studerende og almindelige mennesker ikke længere kunne følge med. Derfor er det da glædeligt at høre, at den store prisstigning er stoppet, selv om jeg nu stadig vil betegne markedet som overophedet,« siger han.

Preben Meineche oplyser, at Aarhus Lejerforening har opnået klækkelige lejenedsættelser for de af foreningens medlemmer, der har klaget over huslejens størrelse i 2015.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.