Ambassadør: Aarhus-modellen kan også bruges i USA

En lille nål sidder ved venstre skulder på Rufus Giffords grå habitjakke.

To flag, som krydser hinanden og smelter let sammen i det ene hjørne. Det ene er amerikansk, det andet dansk.

Det er fredag eftermiddag, og USA’s ambassadør i Danmark er i Aarhus i anledning af den internationale radikaliseringskonference, som kommunen og Østjyllands Politi er vært for i Centralværkstedet.

Han sidder ved et bord i et kantet konferencelokale på det nye Comwell-hotel på den anden side af Værkmestergade. Sammen med Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S).

Interesse fra udlandet

Den ene repræsenterer den enorme militærmagt, som i de seneste årtier har slået hårdt ned på alverdens terrorister. Den anden er i de seneste år blevet profileret i udlandet som en slags politisk frontfigur for den berømte Aarhus-model, som gennem dialog og støtte søger at forebygge radikalisering og hjælpe bl.a. unge hjemvendte Syrienfarere, tilbage til en normal tilværelse.

Det er en model, som siden 2014 har tiltrukket sig henvendelser fra mere end 300 internationale medier. Mange af dem har besøgt Aarhus, herunder den amerikanske avis Washington Post.

Avisen, som efter sit besøg i Østjylland, indledte reportagen med følgende ord:

»I Danmark, et land som har fostret flere ”foreign fighters” per indbygger end næsten noget andet sted i verden, har havnebyen Aarhus valgt en ny fremgangsmåde og ruller velkomstmåtten ud.«

Ingen kontrast

Kontrasten mellem ambassadøren og den lokale borgmester synes oplagt. Den hårde mand mod den bløde. Der er bare et problem. Kontrasten findes ikke.

Rufus Gifford griner øjeblikkeligt, da den famøse artikel fra Washington Post bliver nævnt.

»Den sad vi lige og talte om, inden I kom,« udbryder han og tilbageviser det tilsyneladende modsætningsforhold.

»Vi tror på, at Amerika kan lære meget af, hvad Aarhus gør, hvis ikke, ville jeg ikke være her. Der er en hård rolle at spille og en blød rolle at spille, og hvis vi vil bekæmpe de uhyrligheder, vi f.eks. har set i Paris, skal vi kunne det hele.«

En anden rolle

Den skepsis, journalisterne fra Washington Post demonstrerede efter besøget i Aarhus, deler de primært med læserne, som kommenterede artiklen i hobetal. Ved sine besøg i USA – borgmesteren har bl.a. fortalt om indsatsen mod radikalisering i Det Hvide Hus – har han kun mødt nysgerrighed, tilføjer Jacob Bundsgaard.

Og, understreger han, hele tanken om, at aarhusianere er naive og blødsødne over for ekstremister, udmeldinger man bl.a. har hørt fra Dansk Folkeparti og socialdemokrater i København, er ganske enkelt misforstået.

»Vi sætter pris på, at der er hårdere midler at tage i brug. At man kan tage passet fra folk og den slags. Der er brug for de hårde midler, men det er ikke vores rolle som kommune. Politiet og efterretningstjenesterne står for den del,« siger Jacob Bundsgaard.

»Vi skal bane vejen for, at folk kan vælge en ny vej. Vi skal motivere dem og give dem de nødvendige værktøjer til at afvise de ekstremistiske ideologier og radikalisering.«

Programmet revideres

Netop spørgsmålet om motivation har været centralt i de seneste år.

Endnu har Aarhus Kommunes exitprogram ikke optaget en eneste kandidat, selvom det har været i brug siden august 2014. Exitprogrammet bliver nu revideret, efter at ingen af kandidaterne til det ønskede at underskrive en erklæring om, at de deltog i det med alt, hvad det indebærer af rådgivning, uddannelsesstøtte, eller hvad der findes relevant.

Jacob Bundsgaard har tidligere – i JP Aarhus – udtrykt ønske om at kunne tvinge radikaliserede unge til at tage imod kommunens tilbud. Den mulighed foreligger imidlertid endnu ikke, selvom kommunens såkaldte Syrienberedskab har været på plads i to år. Men det kan stadig nå at ændre sig, konstaterer borgmesteren. For det diskuteres i denne tid, om det skal gøres ulovligt at rejse til konfliktzonen i Syrien og Irak, hvor mindst 33 aarhusianere er draget til, og hvor seks er blevet dræbt.

»Det kan f.eks. blive en del af deres prøveløsladelse eller en del af deres afsoning, at de skal have de her diskussioner med os. Men det er en balancegang, for det er meget svært at skabe tillid, hvis det er baseret på en tvungen deltagelse i programmet,” siger Jacob Bundsgaard.

Behovet er større

For Rufus Gifford har terrorangrebet i Paris forrige fredag – bl.a. udført af hjemvendte Syrienfarere – kun gjort behovet for en forebyggende indsats a la Aarhus-modellen større, cementerer han, mens to politifolk spadserer omkring uden for vinduet, og to mænd med gråt jakkesæt og øresnegl venter i forlokalet.

»Mange steder i USA har den politiske reaktion på det, der skete i Paris, været pinlig og uamerikansk,« siger ambassadøren, med henvisning til at adskillige guvernører i forskellige stater har udtalt, at de ikke længere vil tage imod syriske flygtninge.

»Man er nødt til at tage et skridt tilbage og anerkende, at vi er nødt til at kæmpe denne kamp sammen.«

Det kan en dialogbaseret tilgang som i Aarhus bidrage til, mener Rufus Gifford og tilføjer, at han betragter den som fuldt anvendelig på den anden side af Atlanterhavet.

Faktisk har myndigheder i Aarhus og USA udviklet dele af indsatsen her i byen sammen. Kontakten opstod, inden radikaliserede unge begyndte at valfarte til Syrien.

Og hvis Rufus Gifford skal give et godt råd til, hvordan Aarhus skal bekæmpe ekstremisme og radikalisering i fremtiden, lyder svaret næsten ordret således:

»Bliv ved med at udveksle erfaringer med os. Vi skal holde en meget tæt og integreret international tilgang til det her.«

Det interessante her er, at ovenstående ord er sagt af Jacob Bundsgaard – som et råd til USA.