Det hvide tårn står på tæer for den gode udsigt

Det står og balancerer på kajkanten, det nye udsigtstårn på Aarhus Havn.

»Som en balletdanser, der står på tæer i perfekt balance,« mener Gøsta Knudsen, den tidligere stadsarkitekt, der har været chefkonsulent på projektet, siden Salling Fondene i 2012 donerede 7 mio. kr. til et udsigtstårn. Sammen med et havnebad til 40 mio. kr., en skulptur til 20 mio. kr. og en legeplads til 7 mio. kr. med samme donor skal det være med til at gøre havnen til et mødested.

En ekstra dimension

Aarhus Kommune udskrev en konkurrence om udsigtstårnet, og fem danske stjernearkitekter blev bedt om at tage del i den, hvilket de gjorde med stor entusiasme. Ét projekt skilte sig ud, fortæller Gøsta Knudsen i dag.

»Det var et udsigtstårn, som tilførte en ekstra dimension. For det handler både om bevægelsen at gå op og ned og om, at man har lyst til at slå sig ned i det,« siger han.

Det var lige nøjagtigt intentionen, siger arkitekten bag tårnet, Dorte Mandrup, Dorte Mandrup Arkitekter i København.

»Der er to ting i det. Vi ville opfylde et udsigtstårns funktion: At man kan komme højt op og se omkring sig. Men vi ville også lave et tårn, hvor man kan skabe begivenheder omkring sig: Sidde på trappen og se, hvad der foregår, som sad man på en tribune, eller bare hænge ud med vennerne. Tårnet skal kunne bruges som et socialt rum, hvor man kan mødes og samles – et alternativ til at sidde på kajkanten,« siger hun.

Gøsta Knudsen vil gerne tilføje ordet poetisk.

»Det er forfinet, spinkelt og poetisk samtidig med, at det er dynamisk og råt. Det er smukt på den måde at forene det feminine og det maskuline udtryk,« mener han.

»Udsigtstårnet ser ud, som det gør, fordi vi gerne ville arbejde med bevægelsen op og netop lave tribunen, som man kan sidde på, og trappen samt det sted midt i bevægelsen, hvor man kan vende sig om og kigge ud. Hele huset skulle være dynamisk – det var også rejsen op, der skulle være sjov,« fortæller Dorte Mandrup.

»Desuden kan vi godt lide at arbejde med de foldede former, som origami med et stykke papir.«

Tårnet er decideret tegnet til at stå på en havn.

»Det er lavet i stål og lakeret hvidt for at henvise til de store skibe,« siger arkitekten.

»Det bliver malet med pensel ligesom de gamle færger. Ad åre, når der ligger mange lag maling oven på hinanden, bliver det lidt nopret og får sin egen historie.«

Et drømmejob

Hun er med i Aarhus, når tårnet bliver indviet officielt mandag.

»Det er en drømmeopgave, og det har været så sjovt at løse den, fordi funktionen er så simpel: Det skal bare være til lyst og glæde.«

Et krav til tårnet har været, at det skulle kunne bruges af alle, også bevægelseshæmmede. Det har arkitekten løst med en trappelift, så man har samme oplevelse ved at bevæge sig op i tårnet, uanset om man kan gå selv eller sidder i kørestol. Dertil kommer, at man har været nødt til at bygge et ekstra værn, så man ikke kan falde ud af det – helst heller ikke springe ud. Vanddybden under det er 10 meter, så man risikerer ikke at ramme bunden, det er bare ikke meningen, at tårnet skal fungere som en vippe.

For en sikkerheds skyld er der redningskranse på stedet, ligesom politiet har de nøjagtige koordinater, hvis der skulle ske noget drastisk, og der er brug for hurtig hjælp.