»Vi nærmer os det umuliges kunst«

Det kan syntes af mange, men 68 mand i et symfoniorkester er ikke nok. Sådan lyder det fra musikchefen for Aarhus Symfoniorkester, Palle Kjeldgaard. De årlige bevillinger fra Aarhus Kommune er blevet mindre og mindre på trods af, at orkestret skal servicere et opland på ca. 1 mio. mennesker. Det har fået erhvervsordfører Kim Andersen (V) til at stille spørgsmål til kulturministeren om, hvad planen egentlig er, når Symfoniorkesteret ser sig nødsaget til at fyre musikere og dermed får sværere og sværere ved at leve op til musiklovens bestemmelser.

»Aarhus Symfoniorkester er et rigtig, rigtig godt symfoniorkester, og det er i en aarhusiansk sammenhæng en kunstnerisk og kulturel perle. Vi skal passe på, at vi ikke umærkeligt kommer til at devaluere sådan et aktiv, som Aarhus Symfoniorkester er. Man kan måske sige, at ryger der en stilling her og der, går det nok, men lige pludselig ender det med, at ensemblet har et andet niveau, end det burde have, og hvad vi tror, det har. Det er derfor, jeg råber vagt i gevær,« siger Kim Andersen.

Opråbet kommer efter et budgetudkast fra Aarhus Kommune, der tilsigter ca. halvanden mio. færre kroner til Aarhus Symfoniorkester i 2015 i forhold til bevillingerne i 2010. Budgettet for 2015 lyder indtil videre på ca. 20 mio. kr. i kommunalt tilskud og ca. 21 mio. kr. i statsstøtte oveni. I runde tal modtager Aalborg Symfoniorkester 28 mio. kr. årligt i støtte fra kommunen og Odense Symfoniorkester ca. 32 mio. kr. i kommunal støtte. Begge disse symfoniorkestre modtager ligeledes statsstøtte svarende til bevillingen til Aarhus Symfoniorkester.

Symfoni eller kammer?

Det får Palle Kjeldgaard til at stille Aarhus Kommune det retoriske spørgsmål, om man overhovedet ønsker ensemblet?

»Vi gør, hvad vi kan for at være det bedst mulige orkester inden for rammen, men der kommer en grad af mismod. Man kan ikke lade være med at tænke: ”Ønsker de overhovedet et orkester, eller er det et kammerorkester, de vil have?”. Sønderjyllands Symfoniorkester modtager ca. det samme tilskud som Aarhus Symfoniorkester, men de har også 10 færre musikere ansat og havde sidste år et underskud på 3 mio. kr. Det er den ramme, vi nu agerer inden for i Aarhus,« siger han og fortsætter:

»Man har et grundbegreb, der hedder orkester, og det har en vis størrelse. Hvis man ikke længere har det apparat til rådighed, så kan vi ikke levere, det vi er sat i søen for, og så nærmer vi os det umuliges kunst. Det forringer vores repertoire og bredde, det forringer vores kunstneriske niveau, det gør det sværere at tiltrække store dirigenter, og vi risikerer, at vores musikere bliver nedslidt.«

Kigger vi lidt ud over landets grænser, er Danmark det eneste land i Nordeuropa, hvor man kun har store orkestre i hovedstaden. Palle Kjeldgaard fortæller, at sammenligner man Aarhus Symfoniorkester med Malmø, står der meget tilbage at ønske. Aarhus’ 68 musikere blegner i forhold til Malmø: et stort symfoniorkester på 96 mand samt et operaorkester på 70 mand.

»Aarhus Symfoniorkester er gennem mange år anset for at være et vigtigt kunstnerisk ensemble, som har betydning for kulturlivet i Aarhus og Østjylland på et kvalitetsniveau, som er i top på landsplan. Det er et pejlemærke, vi ikke skal forlade. Det skal ikke blive til noget, som bare er ”godt nok til Aarhus”. Det skal hævde sig i en orkestersammenhæng på landsplan. Derfor er jeg bange for den udvikling, der er i gang,« siger Kim Andersen.