Pioneren fik sin plads i sydbyen

Harald Jensens Plads er et trafikalt knudepunkt i Aarhus. Det er et af de mest befærdede kryds i byen, og sådan har det været i årtier. Mange kender pladsen, hvor Søndre Ringgade krydser de Mezavej/Skanderborgvej, og da det gælder om at være mere end opmærksom her, er der tid til at spekulere på, hvem manden, som pladsen er opkaldt efter, var.

Harald Jensen var en af pionererne i den aarhusianske arbejderbevægelse. For egne midler grundlagde han i 1883 Socialdemokratisk Ugeblad, der året efter blev til dagbladet Demokraten, som udkom frem til august 1974.

Harald Jensen stammede ellers fra Købenavn. Han var født i en høkerbutik i Fiolstræde i 1851, men faderen kunne ikke få sin forretning til at give overskud, så han tog i stedet arbejde som arbejdsmand.

Kom i betalingsskole

Økonomien i hjemmet var presset, men alligevel blev Harald Jensen sendt i betalingsskole. Efter konfirmationen kom han i lære som typograf, og som nyuddannet trykker kom han 20 år gammel for første gang til Aarhus, hvor han blev ansat på Aarhus Amtstidende.

Få måneder senere returnerede han til København for at arbejde, men han vendte tilbage til Aarhus i 1875. Og denne gang var det permanent. Han blev formand for typografernes lokale fagforening og var siden med til at organisere typografer i provinsen.

Sammen med blandt andet kollegaen Emil Marott grundlagde Harald Jensen i 1882 forløberen for en socialdemokratisk partiafdeling i Aarhus. Det var diskussionsklubben Demokratisk Samfund, der året efter blev en afdeling af Socialdemokratiet.

Harald Jensen var klar over, at skulle der ske fremskridt, var det nødvendigt at udgive et blad, og dermed blev han redaktør. Efter indledende økonomiske vanskeligheder kom der gang i oplagsudviklingen på Demokraten, og fra slutningen af 1890’erne og de næste 30 år var Demokraten den største avis i Aarhus. Det var hårde år med masser af retssager, og både Harald Jensen og Emil Marott måtte afsone på vand og brød for at have fornærmet øvrigheden.

I byrådet og Folketinget

Harald Jensen var også politiker og medlem af Aarhus Byråd 1894-1916 og af Folketinget 1890-1892 samt 1895-1906. Han sad siden i Landstinget fra 1906 til sin død i 1925.

Det er ikke alene for at mindes en politiker, at pladsen i 1929 blev navngivet efter ham. Harald Jensen havde som medlem af byrådet indflydelse på, at Aarhus kunne udvikle sig i sydlig retning. Han var meget aktiv i bestræbelserne på, at Aarhus skulle købe herregården Marselisborgs jorder af godsejer H.P. Ingerslev, og da det lykkedes, udsendte Demokraten en løbeseddel. Det var i sidste øjeblik, at handelen gik i orden. Få dage efter at han havde skrevet under på slutsedlen, døde godsejer H.P. Ingerslev.

Med købet kunne Aarhus udvides. Inden handelen græssede køerne på marker lige bag Sct. Pauls Kirke. Hertil gik byen.

Efter købet kunne der rejses nye karreer til de mange tilflyttere, som var søgt til Aarhus for at arbejde. Byplanlægningen blev overladt arkitekt Hack Kampmann og Københavns stadsarkitekt Ch. Ambt.

Ringgade uden biler

De to udarbejdede den byplan, der førte til anlæggelsen af Ingerslevs Boulevard og Stadion Alle-kvarteret, og de forudså allerede i slutningen af 1890’erne, at Aarhus ville få behov for en ringgade for at klare trafikken. På det tidspunkt kørte der endnu ikke biler i byen.

Harald Jensen bakkede den udvikling op, og derfor var det naturligt at navngive pladsen efter ham.