"3.000 år gammel fisk" er friskfanget
Det er et problem, når arkæologiske fund dateres. Men gælder dette også for elge?
En mulig fejl i dateringen af elgknogler kan få store konsekvenser for forståelsen af vores oldtid. Hvis dateringen af knoglerne - og dermed mange bopladser - er forkert, skal dele af vor historie skrives om. Spørgsmålet er så fundamentalt, at en ung forsker ved Institut for Fysik og Astronomi har vundet årets IFA Ideas-pris på 40.000 kr.
"Det kan vende op og ned på vores hidtidige resultater. Vi skal afklare, om elgknogler opfører sig lige som fisk. Det skal forstås på den måde, at en fisk ved almindelig kulstof-14-datering bliver vurderet til at være meget ældre, end den egentlig er," siger prisvinder og postdoc ved Institut for Fysik og Atronomi, Bente Philippsen, til JP Aarhus.
Årsagen til, at fisk dateres meget ældre, end de egentlig er, kendes allerede. En ferskvandsfisk indeholder relativt langt mindre kulstof-14, end et menneske gør. Det er fordi vand kan indeholde store mængder kalk, opløst fra kalk i undergrunden, som er helt fri for kulstof-14. Den opløste kalk bliver optaget af vandplanter, hvorved de får en meget mindre kulstof-14 koncentration end fx landplanter.
Det er mængden af kulstof-14, som afgør, hvor gammel en prøve er, når den dateres. Jo ældre en knogle er, jo mindre kulstof-14 indeholder den i forhold til levende dyr. I kulstof-14-verdenen gælder desuden princippet "Du er så gammel, som det du spiser." Derfor blev friskfangede fisk dateret til en kulstof-14-alder på mellem 600 og 3.000 år – de havde levet af vandplanter med lav kulstof-14-koncentration. Teoretisk kunne "fejlen" på elg-knogler være lige så stor.
"Cirka 50 pct. af den føde, som elge spiser, kommer fra vandplanter. Det kan for eksempel betyde, at fundet af elgknogler ved Lundby Mose er dateret forkert. Man har hidtil troet, at disse elge blev nedlagt for cirka 12.000 år siden," siger Bente Philippsen.
Mange steder har arkæologer fundet elgknogler på bopladser, som man har brugt til at fastsætte, hvornår bopladsen sidst var i brug.
"Jeg har allerede kontakt til flere arkæologer, som er interesserede i projektet. Pengene rækker til 20 nye dateringer af elgknogler, og jeg er klar til at gå i gang," siger Bente Philippsen.
Ved at datere elgknogler af kendt alder, både arkæologiske fund og nutidige jagttrofæer, vil hun finde ud af, hvor galt det kan gå med kulstof-14-dateringen af elge.