18-årig røvet på vej hjem fra byen
En ung mand blev truet til at udlevere sin mobiltelefon
En torsdagsbytur fik en ubehagelig afslutning for en 18-årig mand, der var på vej hjem igennem Fiskergyde i det centrale Aarhus.
Den 18-årig mand mistede således sin mobiltelefon, da han blev verbalt antastet af en anden ung mand og efterfølgende truet til at udlevere sin telefon.
"Desværre er den slags forbrydelser forholdsvis almindelige i weekenderne. Vi anbefaler, at folk er forsigtige, når de er berusede, og de skal lade være med at indlade sig i situationer med folk, som de ikke kender," siger vagtchef ved Østjyllands Politi Carsten Dahl.
Gerningsmanden beskrives som mellemøstlig af udseende, 180 centimeter høj, almindelig af bygning og iført en grå Peak Performance dynejakke med hætte.