Usikkerhed om økonomien i Mejlflak

Vil det være en god investering at sætte penge i en havmøllepark ved Mejlflak i Aarhus Bugt?

Foreløbig er det især det østjyske energiselskab NRGi, der har investeret i forarbejdet. De fire øvrige østjyske elselskaber i ejerkredsen har ikke deltaget i de seneste kapitalindskud og ejer nu mindre end 25 pct. tilsammen af Havvind Århus Bugt A/S (HÅB) mod 40 pct., da selskabet blev stiftet for tre år siden.

Heller ingen af kommunerne rundt om bugten har indtil videre villet skyde penge ind, fordi de finder økonomien for usikker.

Det bekymrer dog ikke Søren Egge Rasmussen, der er formand for bestyrelsen i både NRGi og HÅB.

»Hvis vi går ud med et projekt, der hænger sammen, bliver finansieringen ikke noget problem. Pensionskasserne søger stabile projekter at investere i,« siger han.

På basis af en dialog med leverandører og entreprenører i branchen kalkuleres med en intern forrentning på 7-8 pct.

Men er det nok til at modstå den risiko, der er forbundet med at drive en vindmøllepark?

Det stiller den tidligere formand for NRGi's bestyrelse Ulrik Kragh sig tvivlende over for. På det seneste møde i NRGi's repræsentantskab foreslog han en stramning af måden, man vurderer risikoen på, men det blev stemt ned med 37 stemmer mod 35.

25 øre er for lidt

»Dong får en merpris på 105 øre for strøm fra den nye havmøllepark ved Anholt. En møllepark ved Mejlflak kan højst få en merpris på 25 øre, det samme som for møller på land. Der skal ske væsentlige teknologiske fremskridt, hvis det skal kunne hænge sammen,« vurderer Ulrik Kragh.

Han er ikke imod, at NRGi involverer sig i produktion af grøn energi fra vindmøller.

»Det er sund fornuft, hvis vi kan lave en forretning ud af det. Men vi skal sikre vores andelshavere på en forsvarlig måde,« siger han.

SF vil investere

Energiministeren har udpeget andre områder til kystnære havmøller, hvor merprisen ikke er låst fast på 25 øre som ved Mejlflak, men bliver fastlagt efter udbud.

Ulrik Kragh mener, det kan være mere sikkert at investere i et af dem. Det er ikke afgørende for klimaeffekten, hvor strømmen produceres, er hans begrundelse.

I aften skal Aarhus Byråd drøfte et forslag fra SF om, at kommunen får medejerskab af havvindmøller i Aarhus Bugt.

SF begrunder bl.a. forslaget med, at Aarhus er en central spiller i vindmølleindustrien med Vestas’ hovedkvarter i Skejby og 15.000 arbejdspladser i Midtjylland.

Projektet vil også være med til at løfte kommunens målsætning om CO2-neutralitet i 2030, og projektet vil skabe lokale arbejdspladser, anfører Jan Ravn Christensen, gruppeformand for SF og formand for kommunens økonomiudvalg i forslaget.

Tilsyneladende får forslaget dog kun opbakning fra Enhedslistens Jette Jensen. Både Socialdemokraterne, Venstre og De Konservative stemmer imod.

I udbud til foråret

Ifølge Søren Egge Rasmussen er HÅB lige nu i gang med at vælge juridisk og teknisk rådgiver, så projektet med de 20 møller kan komme i udbud til foråret.

VVM-redegørelsen er ikke godkendt endnu, men Energistyrelsen har stillet i udsigt, at det bliver den på betingelse af, at der højst opføres 20 møller på maksimalt 150 meter. De må ikke placeres nærmere end 4 km fra kysten.

Sammenlagt er der investeret 16,5 mio. kr. i HÅB. Heraf står NRGi for godt 10 mio. kr. svarende til en ejerandel på 65 pct. Da selskabet blev stiftet, var ejerandelen kun 40 pct., men ved senere aktieudvidelser har de andre aktionærer ikke ønsket at være med.

Trods gentagne opfordringer til kommuner og andre er det kun lykkedes at udvide aktionærkredsen med en enkelt siden opstarten i november 2010. Det er Hofor, Københavns Kommunes forsyningsselskab, der har en ejerandel på knap 3 pct.