Det er mere afslappet her i Aarhus

Jeg har kun boet i Aarhus siden 1999, men jeg føler mig både meget aarhusiansk og temmelig jysk. I hvert fald er det helt sikkert, at jeg føler mig klart mere hjemme i 8000 C eller 8250 Egå end i København C eller f.eks. 2900 Hellerup.

Forleden havde jeg været til bestyrelsesmøde i Copenhagen Opera Festival i Hellerup, og for at gøre livet nemmere for mig selv, da jeg skulle overnatte i storstaden, smuttede jeg ind i Rotunden for at købe et par småting.

For dem, der ikke ved det, er Rotunden en stor, siloagtig bygning lige ved Hellerup Havn, hvor der blandt andet er et stort supermarked med blæret bagerbutik i tilkøb.

Her myldrer det med folk, der har flere penge end gennemsnittet af den danske befolkning, og som uden at blinke bruger mere på mad til en lørdag aften, end flertallet af danskere bruger på en hel weekend eller en lille uge.

Det går ikke stille for sig, for Hellerup ligger tæt på København, og her er man aldrig bleg for at flashe, at man har penge, dyrt tøj eller højlydt fremhæve »jeg-er-på-nummer-tre-kone«, som ligner en ”I´m worth it”-reklame.

Børnene er i overdrevet flot og alt for voksent tøj, som i øvrigt ville kunne forsørge en familie i Brabrands boligblokke i en mindst en uge.

Ude på gaden, hvor jeg ventede en rum tid på min taxa, fik jeg et morsomt indblik i livet på Strandvejen, 2900 Hellerup, ved 17-tiden. Store, skinnende BMW’er og Mercedes’er dyttede, som gjaldt det livet for at nå det næste grønne lys, inden det skiftede, og jeg tænkte i mit stille sind: »De fleste af jer skal vel bare hjem på terrassen og have et glas kold Chablis, so why the rush?«

Masser af lysebrune kvinder og teenagere (man har vel været sydpå) drønede af sted på pastelfarvede cykler, og faktisk havde jeg det sådan, da taxaen endelig forlod Strandvejen, at jeg priste mig lykkelig over at skulle overnatte i Vanløse og ikke i det pastelfarvede helvede derude, hvor penge er til for at blive set og set igen.

Dagen efter, hjemme i Aarhus, gik jeg tur rundt i byen og funderede over forskellen på ”dem” og ”os”, for jeg føler mig som ”os”. Her er også masser af penge, men på en eller anden måde flashes de ikke ret meget.

Jo, hos Emmerys i Risskov kan der være lidt tendens til at kaste Porschen udenfor og klikke rundt i højt tempo i de høje hæle, imens man vælger sit brød. Men det er stadig på et plan, hvor det bare er lidt sødt eller ”se mig”-agtigt.

Og de, der virkelig har mange penge i Aarhus, kunne sjældent finde på at skilte med det.

Der er også masser af store biler i Aarhus, men de, der kører i dem, dytter ikke uafbrudt eller har nedrullede vinduer og max. høj musik for at få opmærksomhed.

Det er derfor, jeg så godt kan lide Aarhus og aarhusianerne.

Det er ikke negativ jantelov, det er bare mere afslappet.

Det er lidt det samme med begrebet alder.

Der er jo ikke flere gråhårede i 50-60’erne i Aarhus end i København, men i Aarhus er de en stor del af bybilledet i centrum, på caféerne, restauranterne og i de lækre butikker med fisk, ost og unikt tøj.

Jeg ved ikke, om koncentrationen af f.eks. 68-generationen er større i Aarhus end i København C, men det føles sådan.

Det virker, som om alder i Aarhus ikke er noget, man gemmer væk, farver sig ud af eller sætter alderen ned med kone nr. 3 på 28 år og så lige to ”nye” børn.

Bevares, de finders også i Aarhus, men ikke så talrigt.

Er det, fordi vi er nogle hyggelige bonderøve?

Næh, jeg tror snarere, at vi hygger os.

Vi tager det ikke så tungt med image – hele tiden – vi lever måske bare i virkeligheden mere.

Måske er det derfor, at Roskilde Festivalen ligger tæt på København, og Skanderborgs Smukfest ligger tæt på Aarhus.

Jeg var til begge to sidste år.

Den første i embeds medfør, og jeg fik ærligt talt lige rigeligt af halvnøgne overberusede unge med både det ene og det andet i blodet samt folk på min egen alder (jeg er 53 år), der klædte og opførte sig, som om de var i 20’rne og hele tiden var unge med de rigtig unge. Det var lidt småpatetisk at se på.

Jeg havde ikke været til Skanderborg i en del år og tog mest derned pga. gode venner, men stor var min overraskelse og glæde, da jeg mødte mange på min egen alder og i ”normalt” tøj.

Forskellen i (på) gennemsnitsalderen på henholdsvis Roskilde Festivalen og Smukfest må ligge i nærheden af 10 år, hvis ikke mere.

Til Smukfest var stemningen afslappet, uhøjtidelig og venlig, hvor jeg på Roskilde Festivalen brugte mest tid på at kigge mig over skulderen og holde øje med, om jeg fik en fadøl ned ad nakken.

Kan det have noget at gøre med, at stemningen i ”Hovedlandet” – ”Jylland mellem tvende have, som en runesten er lagt…” (i øvrigt musik af Peter Heise) generelt er mere afslappet?

At vi ikke har så travlt med at bevise et eller andet, men måske bare mere ER?

Aarhus har ikke en Opera Festival som den, jeg sidder i bestyrelsen for, men vi har Aarhus Sommeropera, som har været en del af byen i mere end 50 år, så selvom vi ikke får besøg af meget berømte stjerner, kan vi til gengæld ”prale” af premiere på verdens første tegneserieopera skabt blandt andet af manden bag ”Egoland”, og det er da ikke helt skidt.

Nu skal Aarhus snart være kulturby, for tiden frem til 2017 kommer til at flyve af sted, og måske skal vi gøre os rigtig meget umage med at vise, hvor meget flot, fejende og fin kultur vi kan banke frem, op og ud i lyset – men samtidig beholde vores jyske humor, ro og underspillede charme.

Således kan de udenlandske turister huske Aarhus som både en venlig ”Smilets By” OG en pulserende kulturby – uden at miste den landlige duft af nybagte boller og nyslået græs tilsat lidt frisk havluft.