AGF mangler selvtillid og en vaskeægte angriber

Aron Jóhannsson er solgt, Mate Vatsadze er skadet og Søren Larsen er stadig kun på vej tilbage efter en lang pause. I stedet har AGF spillet med georgierne Davit Skhirtladze og David Devdariani som angribere.

Mod Randers FC var det tredje kamp i streg, at AGF forlod banen uden at have scoret.

»Vi bliver aldrig rigtigt farlige. Det skyldes måske, at vi ikke har en ægte angriber. Vi laver for få mål. Jeg synes, at vi har fået lukket godt af de seneste tre kampe, men når vi ikke scorer, er det svært at vinde. Den eneste boksspiller, vi har, er Søren Larsen, og han er på vej tilbage fra en skade. De andre er ikke rigtige angribere,« lyder diagnosen fra veteranen Martin Jørgensen, der mod Randers FC kom ind i den sidste halve time og skulle prøve at vende 0-1 til noget brugbart.

Martin Jørgensen har siddet ude indtil forrige uge på grund af en skade, og set fra hans plads er AGF’s problem de to forreste positioner.

»Begge georgiere trækker derud i banen, hvor der er bedre plads, og så er der ingen, der søger ind i feltet. Det er nok den største forskel på nu og efteråret. Dengang var Aron Jóhannsson en evig trussel. Hans arbejdsindsats var stor, og han kom mange gange på tværs og fik forstyrret forsvaret,« forklarer Martin Jørgensen.

Med kun tre kampe tilbage at hente de nødvendige point i, begynder det at stramme til i bunden for AGF, og Martin Jørgensen kan godt se tegn på, at selvtilliden er dalende. Også hos angriberne.

»De synes sikkert, at de arbejder nok, og de ser jo trætte ud. Man kan sagtens løbe en masse i en kamp, men hvis man altid kommer et halvt sekund for sent, så er det jo spildt arbejde. Aron Jóhannsson var mere eksplosiv og direkte i sine løb. Jeg kan jo ikke kræve, at de andre skal spille som ham, for de er jo helt andre typer,« forklarer Martin Jørgensen.

I forårets hidtidige 10 ligakampe har AGF kun scoret otte mål. Kun et enkelt er sat ind af en angriber, nemlig det mål, som Mate Vatsadze scorede i forårets første kamp i Esbjerg.

Det snerper til

Ofte har angrebsduoen heddet Davit Skhirtladze og David Devdariani, men også fløjen Stephan Petersen og midtbanespiller Casper Sloth er blevet forsøgt anvendt som frontmænd. Men uden stort held. Og Martin Jørgensen kan fornemme, at troen på egne evner ikke er, hvad den har været på holdet.

»Jeg kan se, at der ikke er så meget selvtillid som i efteråret, da vi nærmest kunne gå på vandet. Nogle er hæmmede af, at det ikke fungerer. Jo mere alvorlig situationen bliver, jo mere pres kommer der på. Vi får at se, hvem der kan håndtere det pres,« bemærker han.

AGF-træner Peter Sørensen har ikke bemærket, at angriberne udstråler ringe selvtillid.

»Men jeg vil ikke skråsikkert sige, at det ikke betyder noget i hovedet på spillerne, at vi har haft svært ved at score,« bemærker han.

AGF har behov for en sejr, hvis nedrykningen ikke skal rykke truende nær igen som en grim gentagelse af det, der skete i foråret 2010.

»Spændingsniveauet hos spillerne må ikke gå fra at være sitrende til at blive til en frygt for, at det ikke lykkes. Men det oplever jeg heller ikke. Jeg vil ikke nedtone alvoren, men blot gøre opmærksom på, at man ikke må blive forskrækket over, at nu snerper det lidt til,« forklarer Peter Sørensen.

Martin Jørgensens erfaring kan blive afgørende i sæsonens sidste tre kampe, den første mod Sønderjyske på lørdag.

»Det kan sagtens blive forkrampet hos nogle af vores spillere, men det er en kamp, som vi godt kan vinde. Det kræver, at vi begynder at lave mål, og at vi tror på det, vi laver. Det lyder som floskler, men det gælder om, at hver eneste duel er den vigtigste,« siger Martin Jørgensen.