De usynlige kønsgrænser

To årtier er gået, siden John Gray skrev sin berømte bog "Mænd er fra Mars og Kvinder er fra Venus," som med syvtommer søm slog fast, at mænd og kvinder er, og altid har været vidt forskellige.

Men fænomener som ladyboys, gender-bending, unisex-parfume, metroseksuelle mænd og en sproglig udviskning af kønsforskellene i form af udtryk, som "vi er gravide", rykkede ved machofirsernes selvfølgelige kønsopfattelser. Der blev sat spørgsmålstegn ved Grays berømte teori.

Mindre fastlåst

I dag tyder meget på, at udviklingen bevæger sig mod mindre fastlåste kønsopfattelser. Kan man tale om en udvikling mod ubetinget harmoni mellem maskulint og feminint ?

Eller er der grænser - og er det i så fald naturen eller kulturen, der sætter disse ?

Hvad betyder ændringer i kønsopfattelserne for vores samfund, og hvor står vi egentlig i 2005?

Kirsten Gomard, Lektor ved Afdeling for Kønsforskning mener, at der er sket et skred i den traditionelle kønsopfattelse, men traditionelle kønsroller kan ikke afskrives fuldstændigt.

»Indholdet i kvindelighed og mandighed opfattes generelt som selvfølgeligheder, der ikke er bevidste, men som kan bevidstgøres i det øjeblik, man taler om det. Det bliver tydeligt, hvis man ser på, hvornår det er nødvendigt at forklare sig, og hvornår noget tages for givet. Et banalt eksempel er, hvis en dreng siger, at han vil være sygeplejerske. Her vil han formentlig blive nødt til at forklare sig overfor sine omgivelser, fordi han overskrider en usynlig grænse. Det ville ikke være tilfældet, hvis lille Peter ville være ingeniør,« siger hun.

Ifølge Kirsten Gomard skal opblødningen med hensyn til kønsidentitet snarere forstås således, at både mænd og kvinder, gennem de sidste 50 år, har fået et bredere spektrum at udleve deres kvindelighed eller mandighed i.

»I min mors generation var den generelle opfattelse af, hvad det vil sige at være kvinde, at være omsorgsperson og husmor uanset, at der også var kvinder, der måtte tjene penge til familiens underhold. Det kvindebillede er der blevet gjort kraftigt op med siden 1960'erne. I dag er omsorgskomponenterne indbefattet i den generelle kvindeopfattelse, men der er ingen, der ville pege på en standard kvindelighed, hvor omsorg er den eneste komponent,« siger Kirsten Gomard.

Tid og kultur

Kvindelighed og mandighed skal ifølge Gomard ikke ses som absolutte begreber, men derimod som relative kategorier, der kan have forskellige betydninger i en given tid og kultur. Maskulinitet og feminisme har ikke en bestemt betydning, men skal altid ses ud fra en kontekst. Det betyder, at der i en bestemt kultur som regel er flere accepterede former for maskulinitet og feminisme. I den vestlige kultur kan man eksempelvis tale om en akademisk, intellektuel type maskulinitet, som groft set peger på, at vi har styr på, hvad der foregår. Samtidig der en anden arbejdsmæssig maskulinitet, som handler om at have fysisk styrke og styr på maskinerne,« siger Kirsten Gomard.

Et interessant spørgsmål i forhold til kønsidentitet er, hvordan en udvikling mod mere elastiske kønsopfattelser påvirker samfundet. Mange er af den opfattelse, at en mere flydende kønsidentitet vil skabe forvirring og identitetskriser og på længere sigt nedbryde samfundet. Holdningen om, at der nu engang er visse ting, kvinder egner sig bedre til end mænd og omvendt, er velkendt både i og uden for akademikernes verden. Kirsten Gomard er slet ikke enig i den tankegang.

»Der er altid en hvis nostalgi efter bedsteforældrenes livsform hos dem, der ikke har prøvet den selv. Men jeg advarer virkelig stærkt imod den,« siger hun.

Kirsten Gomard ser tværtimod udviklingen mod mere fleksible kønsforestillinger som positiv både for individet og for ligestillingen. Det er netop denne elasticitet i kønsforestillingerne, der gør, at lille Peter i dag rent faktisk både kan blive sygeplejerske og ingeniør.

»Det er først når man holder op med at tænke i eksistentialistiske baner, at man holder op med at pege på, at der kunne være noget mænd og kvinder hver især ikke egner sig til. For 100 år siden mente man i ramme alvor, at kvinder ikke skulle belaste deres hjerner med for megen lærdom, da det ville ødelægge deres evne til at få børn. Det illustrerer, hvor meget sociale og kulturelle forhold betyder for ligestillingen både i positiv og negativ forstand,« afslutter Kirsten Gomard.