Det ligner en mani - men det er kunst

Han kan dårligt nok gå forbi det, vi andre har smidt fra os, uden at bukke sig ned. Et cigaretskod. Et stykke slikpapir. En krøllet indkøbsseddel. En ensom vante. For måske kan det bruges i en af hans mange samlinger. Og dermed som fundament for det Lasse Krog Møller kalder sin "kunstneriske praksis". Sorteret og sirligt sat op i udstillingsmontrer med angivelse af dato, art og findested.

»Min praksis er baseret på samlinger. Som en konstruktion - som en ramme omkring de ting, jeg laver,« forklarer den 32-årige kunstner, som for flere år siden etablerede sin første samling. Og forvandlede skod til kunst.

Fra maleri til objekt

Egentlig havde Lasse Krog Møller planer om en klassisk uddannelse inden for tegning og maleri. Han tog nogle kurser på Århus Kunstakademi for at forberede sig til optagelse på Det Jyske Kunstakademi, men på et tidspunkt opstod en krise. Som tvang ham til at forholde sig til helt fundamentale spørgsmål: Hvad er meningen med det, jeg laver - og hvor er jeg selv i det?

På kunstakademiet brød han helt med det klassiske, og i stedet begyndte han at arbejde med objektkunst og ready-mades. Altså det at tage et objekt - en brugsgenstand - der allerede eksisterer og give det en anden betydning ved at sætte det ind i en kunstnerisk sammenhæng. Det er det, der er fundamentet for den praksis, han har i dag.

»Det blev min udvej - eller: Det blev noget, der skulle prøves. Det var ikke en bevidst fornægtelse af maleriet, det var et forsøg på at lave et ophold - en tænkepause,« forklarer Lasse Krog Møller, som siden han i 2001 blev uddannet på Det Jyske Kunstakademi, har været en del af værkstedsfællesskabet iM7 i J.M. Mørchsgade.

Hverdagens efterladenskaber

»Jeg fik øjnene op for spørgsmålet om, hvad kunst er - hvad kunst kan være: Det er ikke bundet til et materiale eller en disciplin, men nærmere relateret til tanken - og tanken om, hvad kunst kan være. Jeg måtte forlade maleriet for at komme videre i min søgen efter, hvad meningen med kunst er for mig selv. Man kan sige, at jeg lavede en form for cut.«

Først lavede han små objekter, men omkring 1997 startede han det, der stadig optager ham og som efterhånden er vokset til en omfattende størrelse - med flere og flere afdelinger: "Samlingen".

Ikke af frimærker, mønter eller andre ting af egentlig værdi.

»I og med at jeg var interesseret i den virkelige verden omkring mig - i hverdagens ting og objekter - begyndte jeg at interessere mig for efterladenskaber fra den hverdag: Hvis man kan give et eksisterende objekt fra dagligdagen betydning, hvad så med det, der er tilbage fra den dagligdag?«

Den første samling af efterladenskaber bestod af cigaretskodder, som han fandt på gaden og puttede i en blikæske. Skodderne blev siden sat op i montrer med knappenåle - i fine rækker og forsynet med små mærker, der fortalte hvilken art, de tilhørte og hvor og hvornår de var fundet. Som var det en udstilling af sommerfugle eller fiskeben på Naturhistorisk Museum.

»Man tager noget fra gaden, postulerer en mening med det - opbygger en form for autoritet omkring det.«

Ligesom man trækker elementer fra naturen ind i museale omgivelser og giver dem en anden ophøjet værdi, gav han cigaretskodderne en - om end postuleret - mening.

»Det gav også mening for mig selv. Det havde en æstetik - en renhed, en orden, en "forklarenhed" - og det havde en troværdighed: Det blev præsenteret i en montre ligesom på det naturhistoriske museum.«

Siden er "Samlingen" udvidet med adskillige afdelinger, og i sit afgangsprojekt i 2001 præsenterede Lasse Krog Møller nogle af dem: Foruden cigaretterne var der blandt andet en samling af indkøbssedler, af breve og meddelelser, af brugte lommetørklæder og af presset slikpapir sat op i herbarium model. Og mange flere samlinger er under opbygning.

Fælles for dem er, at han etablerer en orden. Han har med egne ord påtaget sig rollen som museal formidler, og han forsyner ikke bare de enkelte genstande med oplysninger - han har også skrevet tekster og små bøger om de enkelte afdelinger.

Samler og undersøger

For eksempel er "afd. krdlt" en kort gennemgang af samlingen af krusedulletegninger fra bog- og papirhandlere. Altså de skriblerier der fremkommer, når kunder tester en kuglepen eller et andet skriveredskab.

»Teksten er også blevet en del af min kunstneriske praksis. Det er et materiale ligesom alt andet.«

Teksterne, der også kan være vedhæftet fodnoter og henvisninger, imiterer forskersproget, som får en helt anden værdi, sat sammen med et område, der næppe tidligere har været underkastet forskning.

»Det er enormt fascinerende. Hvem vil ikke gerne have klarhed og orden i sagerne? Samtidig sætter jeg spørgsmålstegn ved hele det set-up - ved den konstruktion, det naturhistoriske museum er - ved at samle en hel masse lort ind og tillægge det en lige så stor betydning som dyrearter og evolution,« siger Lasse Krog Møller, som erkender, at han siden barndommen har samlet ting - ikke kun frimærker - og har haft en interesse for naturvidenskab og for det at undersøge ting - finde forklaringer på, hvordan verden hænger sammen.

I sommeren 2002 gav han sin samling en ny dimension, da han deltog i kunstbiennalen ArtGenda i Hamburg. Med "En undersøisk undersøgelse i Oberhafen og Ericusgraben" satte han sig for at fiske ting op af havnebassinet og at præsentere det på et museum på havnekajen.

Som var der tale om et videnskabeligt projekt, førte han nøje feltjournal undervejs, og hver enkelt genstand - fiskestang, klapstol, prop eller vejskilt - blev fotograferet og registreret med dato og findested.

Efterfølgende udarbejdede han en omfattende beskrivelse af arbejdet, igen med en videnskabelig tekst, der på en gang er seriøs og absurd: »Og det forekommer os, at denne undersøiske undersøgelse er et, måske uafvendeligt, forsøg på at tilfredsstille vores nysgerrighed overfor en registrering, afdækning og indsamling af diverse kulturelle civilisatoriske efterladenskaber og overskud,« skriver "forskeren", som på den måde også afdækker, hvad meningen med er - for Lasse Krog Møller.

Som selvfølgelig er bevidst om, at mange har lettere ved at forholde sig til det klassiske udtryk - til det maleri, han droppede for flere år siden - end til samlinger af efterladenskaber.

»Det bliver tit opfattet som snævert, elitært, svært at forstå, konceptuelt - men jeg ved ikke, om det er sådan. Det er bare på en anden måde. Kunst er til alle, men man skal måske også gøre noget af arbejdet selv som beskuer. Man skal ville det.«

»Men hvis kunsten har en mening, er det måske netop at give andre bud - eller at rykke ved forestillingerne om, hvordan verden og virkeligheden ser ud.«

Skal give mening

Foreløbig har han kasser fulde af alverdens efterladte ting og sager. Nogle samlinger er under opbygning, for eksempel afdelingen for rosenkranse (foreløbig består den kun af to kranse), samlingen af hårelastikker og samlingen af vanter og handsker - der måske skal deles op i to afdelinger.

Lasse Krog Møller mener dog, at det ikke er alt, der kan blive en samling: Det skal i en eller anden forstand give mening. Give mulighed for fortolkning. Hvem er den person, der har skrevet indkøbssedlen eller krusedullen, hvor er den anden handske, og hvem savner sin elastik til håret?

Nogle har spurgt ham, om han ikke bare selv fremstiller samlingernes genstande - skriver indkøbssedler, krøller papiret lidt og digter en dato og findested.

»Autenticitet en i det er jo langt hen ad vejen et postulat - og måske mindre vigtig. Det er en fortælling om et museum med et kæmpestort arkiv - og en orden, der bliver præsenteret. Det er en konstruktion, der mimer en museal arkivalsk orden.«

Men kan han blive ved med at samle? Hvor stort skal arkivet være?

Samler videre

»Jeg kunne godt ende med at blive sær og sidde for mig selv. Som mange folk der samler. Men jeg bilder mig ind, at jeg har en distance til det - det er ikke en mani: Jeg har den kunstneriske bevidsthed i forhold til det. Jeg har det som grundlag for min praksis - det er et værk, en konstruktion.«

Han har heller ikke i sinde at stoppe samlingen. Men der vil ske en udvikling, og om 10 år vil en udstilling ikke være montrer med - til den tid jo nok endnu flere - indkøbssedler eller kruseduller.

»Det bliver mere udfoldet eller går i forskellige retninger. Men det er et fundament med mulighed for at udvikle sig,« siger Lasse Krog Møller.

Som for resten også samler på andet end efterladenskaber: Små udklip af postkort fra hele verden er blevet forenet i en lille bog med titlen "224 stykker himmel," og smukke marmorerede bogbind er blevet omsat til kartotekskort.

»Det er ikke helt det samme.«

jpaarhus@jp.dk