Aarhus-politikere skal på jagt efter 283 mio. kr.
Selv "business as usual" vil kræve besparelser, og dertil kommer en række nye ønsker.
Find lige 283 mio. kr. på Aarhus Kommunes budget for næste år.
Det er udfordringen til politikerne, hvis deres egne ønsker skal opfyldes, og hvis øgede udgifter til børnepasning, skole m.v. som følge af befolkningstilvæksten skal indregnes efter de sædvanlige budgetmodeller.
Ser man i første omgang bort fra ønskesedlen, som den er kommet til udtryk på de seneste byrådsmøder, skal der ”kun” findes besparelser på 151 mio. kr. eller 1,4 pct. af de rammebeløb, som magistratsafdelingerne råder over.
Beløbet er påvirket af en række udefrakommende indgreb og aftaler, som på forskellige områder mindsker og øger overførsler fra staten.
Men derudover har de forskellige magistratsafdelinger på det nærmeste bombarderet byrådet med ønsker til nye tiltag, til efterslæb og til videreførelse af aktiviteter, som tidligere har fået midlertidige bevillinger. I alt er ønsker til 132 mio. kr. på den konto sendt videre for at indgå i budgetforhandlingerne.
Efterslæb for millioner
Den største udgift følger af, at Statsforvaltningen Midtjylland har pålagt Aarhus Kommune at afvikle ventelister til botilbud for voksne med handicap. Alene det kan koste 30 mio. kr. ekstra næste år.
Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier koster 27 mio. kr., og efterslæb på vedligeholdelse og drift af kommunens grønne områder knap 24 mio. kr. plus 5 mio. kr. årligt, hvis serviceniveauet skal fastholdes.
Et andet eksempel er permanentgørelse af ni midlertidige kulturbevillinger til 6 mio. kr. for blot at nævne nogle af ønskerne.
Forslaget til budget blev behandlet i Magistraten i går, hvor de to borgerlige rådmænd, Bünyamin Simsek (V) og Marc Perera Christensen (K), tog forbehold.
»Når borgmesteren siger, at vi skal finde 151 mio. kr., er det, fordi kommunen budgetterer med at bruge flere penge, end vi har. Borgmesteren dækker sig ind under, at det skyldes dispositioner fra staten og KL, selv om det er byrådets egne valg, der presser økonomien,« siger Marc Perera Christensen.
Han henviser til budgetmodeller, som bevirker, at befolkningstilvæksten vil øge de årlige udgifter med 167 mio. kr., hvis det nuværende serviceniveau skal bevares.
»Som budgettet ser ud, er det svært at se, at det skulle være en gevinst, at byen vokser. Tilvæksten betyder åbenbart, at vi skal finde besparelser. Men byrådet afgør jo selv fremtidens serviceniveau,« siger han.
Derfor har han ønsket et budget uden indregning af budgetmodeller, så politikerne selv forholder sig til, hvilke udgifter befolkningstilvæksten kræver sammen med de øvrige ønsker til budgettet.
151 mio. kr. skal spares
Ifølge budgetforslaget skal de 151 mio. kr. findes ved, at de enkelte magistratsafdelinger i samarbejde med deres medarbejderudvalg og de politiske udvalg selv finder og foreslår besparelser på 1,4 pct. af deres rammebeløb.
I det omfang ønskerne til udvidelser på 132 mio. kr. derudover skal realiseres, kræver det yderligere besparelser, som indgår i budgetforhandlingerne, der ventes afsluttet den 20. september.