Ceres kom, så og sank

Der var sådan set bryggerier nok i Århus, da Ceres blev grundlagt i 1856. Hele seks af slagsen stillede tørsten hos de omkring 9.000 indbyggere i provinsbyen.

Brændevinshandler og købmand Malthe Conrad Lottrup i Vestergade havde bemærket, hvordan Carlsbergs salg voksede, og han ville derfor også introducere bayersk øl i byen. Sammen med to apotekere Knud Reddelien og Niels Schack Aagaard dannede han det konsortium, der stod bag Ceres.

Det var belæste folk, som nu gav sig i kast med ølproduktion. Bryggeriets navn sagde det hele, og Ceres er kornavlens gudinde hos romerne.

Knud Reddelien, der i sin tid havde overtaget Løveapoteket efter sin far, men kun beholdt det i 10 år, inden han solgte det videre til Niels Schack Aagaard, var ikke til ølproduktion. Aagaard heller ikke og de to apotekere trak sig ud efter et år.

Lottrup tjente gode penge som eneejer, og bryggeriet blev bemærket. I Traps beskrivelse af Danmark fra 1859 hed det, at Århus havde et særligt bryggeri for bayersk øl.

Svigersøn tog over

Lottrup ledede virksomheden frem til 1870, inden sygdommen tvang ham til at kalde svigersønnen hjem fra London.

Lars Christopher Meulengracht, der var født 1837 i Århus, opgav en indbringende forretning i London, men familiens interesser var vigtigere. Han var uddannet hos Lottrup i Århus, og han var kort forinden blevet gift med datteren Ingeborg. Efter Lottrups død i november 1870 var det Meulengrachts tur til at tage sig af bryggeriet.

For bryggeriet var valget af ny leder heldigt. Meulengracht havde opholdt sig i London og vidste, at der skulle ske noget, hvis firmaet skulle overleve og udvikle sig.

Alle processer var hidtil foregået ved håndkraft på Ceres, men det blev hurtigt fortid. Den nye direktør havde heller ikke tænkt sig at hele produktionen fortsat skulle klemmes sammen i de gamle bygninger.

Der blev bygget og investeret i ny teknologi, læs dampmaskiner, og produktionen voksede. Hurtigt blev Ceres Jyllands største bryggeri.

Respekt for bryggeren

Indtjeningen var betydelig, og Meulengracht var kendt som en af byens største skatteydere. Han og Ingeborg havde ingen børn. Parret levede i stor velstand, men ydede samtidig betydelige bidrag til velgørenhed, ligesom man sagde om dem, at de godt kunne finde på at lægge hele deres julehandel hos en forretning, der syntes at have behov for en hjælpende hånd.

Den slags skabte respekt i Århus. Meulengracht var også medlem af byrådet, og her var hans ubestridt største fortjeneste, at han sørgede for, at Århus fik et nyt og tidssvarende vandværk.

Hans sikrede også byggeriet fremtid. Ceres blev 1898 en del af Østjyske Bryggerier, der også omfattede bryggerierne i Horsens, Vejle og Fredericia. Meulengracht, der var blevet udnævnt til etatsråd, døde 1903 i Monte Carlo, hvor parret hvert år tilbragte de koldeste vintermåneder.

Moderne tider

Oscar Møller blev ny direktør, og han var med til at modernisere virksomheder i de flere end 25 år, han sad i spidsen. Bl.a. sørgede han for, at øllene blev kørt ud i biler i stedet for med hestevogne. Viggo Bie var næste direktør, og han oprettede den afdeling, som producerede sodavand. Det blev ligeledes en stor succes.

Bernhard Kjær var endnu en direktør i rækken. Som leder af et Røde Kors-kontor, han selv oprettede, der fik adgang til arresten, udførte han et krævende humanitært arbejde i en vanskelig tid. Efter Befrielsen blev Bernhard Kjær bebrejdet en del af sin indsats under krigen af dagbladet Demokraten, og det tog hårdt på manden, som forlod byen.

I 1950 tiltrådte Vagn Klæbel, der kom til at lede bryggeriet i 25 år. Klæbel var med til at introducere en række nye ølmærker - ”Dortmunder”, ”Red Eric”, ”Lyngtop” og ”Havskum”.

Østjyske Bryggerier forsvandt, og fra 1956 hed virksomheden igen Ceres. Det varede frem til 1976, da Ceres sammen med Thor og Urban i Aalborg dannede Jyske Bryggerier, som i 1989 fusionerede med Faxe.

Hovedsædet flyttede til Faxe, og resten er historie.

Nu er Århus igen overladt til en række små bryggerier, som får travlt med at stille tørsten.