Flere indvandrere til belastede områder i Århus
På ni år er antallet af indvandrere i Århus Kommune øget med 46 pct.
Antallet af indvandrere og efterkommere i Århus Kommune er øget væsentligt, viser nye tal. Per 1. januar 1999 havde 27.783 borgere i Århus udenlandsk baggrund. Den 1. januar i år var tallet 40.431.
Stigningen skal ses i forhold til antallet af danskere, som har ligget konstant omkring 260.000 i samme periode. Desuden har omkring 1.500 udenlandske statsborgere bosat sig i kommunen.
De mange indvandrere har primært bosat sig i områder, der allerede har en stor koncentration af borgere med udenlandsk baggrund. Det gælder eksempelvis i Tilst, Brabrand Nord, Hasle og Viby, hvor antallet af beboere med udenlandsk baggrund er steget med 66 pct. siden 2000. I Brabrand og Gellerup har to tredjedele af indbyggerne nu anden etnisk baggrund end dansk.
Samme arbejdsopgaver
»Det er ikke lutter lagkage at være kendt som en indvandrerghetto. Jeg har personligt kun været en del af miljøet siden 2006, men de, der har været her længere, fortæller mig, at antallet af beboere med udenlandsk baggrund er steget væsentligt,« siger Hans Henrik Lamp, centerleder i Globus1 Hallen i Gellerup.
Han mener ikke, at beboersammensætningen betyder så meget for hans arbejdsopgaver.
»For os i Globus1 handler det om at få aktiveret borgerne til at være en del af foreningsmiljøet og give dem nogle muligheder. Borgerinddragelse er kodeordet i vores arbejde, og så betyder det faktisk ikke det store, om andelen af indvandrere er 50 eller 60 pct.,« mener Hans Henrik Lamp.
Stor stigning i Viby
I Viby er andelen af borgere med udenlandsk baggrund steget med 66 pct. på otte år. Den 1. januar i år havde 18,5 pct. af borgerne anden baggrund end dansk. Det tal skjuler dog store, lokale forskelle: 64 pct. af indbyggerne i Rosenhøj-kvarteret har således udenlandsk baggrund.
»Jeg har boet her siden 1975, og det er tydeligt, at der de senere år er kommet mange indvandrere til,« siger Gunni Petersen, formand for Boligforeningen Århus Omegns afdeling i Rosenhøj.
Høj arbejdsløshed
Han fortæller, at den store koncentration af borgere med anden etnisk baggrund ikke er et problem i sig selv. Arbejdsløshed er langt værre for Rosenhøj.
»72 pct. af beboerne er på overførselsindkomster, og det er alt for meget. Især i betragtning af at der bor forholdsvis få ældre i området,« siger Gunni Petersen.
Samtidig er 38 pct. af beboerne i Rosenhøj under 18 år, og sammen med de mange socialt udsatte familier i kvarteret giver det en del ballade og uro. Den skæve beboersammensætning betyder, at ungdomsklubber og -skoler i Århus Kommunes Skoledistrikt 9 har måttet ændre tilbuddene til de unge.
»Det er klart, at når målgruppen ændres, så skal vi også tænke anderledes med mere lektiehjælp og lignende tilbud,« konstaterer viceungdomsskoleinspektør Knud Wium Rasmussen.
Rosenhøj vil bryde mønstret
Boligforeningen i Rosenhøj forsøger at gøre noget ved problemerne i området. Velfærdsministeriet er i gang med at godkende et forslag fra boligforeningen om at få lov til at annullere ventelisterne og i stedet håndsortere nye beboere. Projektet begynder på forsøgsbasis i efteråret, hvis de sidste detaljer i forhandlingerne med ministeriet falder på plads. På den måde håber Gunni Petersen, at Rosenhøj kan afspejle en bredere del af samfundet.
Der er også mere praktiske foranstaltninger på vej.
»Vi arbejder i øjeblikket på at dele nogle af lejlighederne op i to. Omkring 110 af de 840 lejligheder i Rosenhøj er fire- og femværelses, som er alt for store til folk uden børn. Derfor vil vi splitte dem op i to, så vi kan tiltrække flere par,« forklarer Gunni Petersen.
LÆS OGSÅ: Århus er Jyllands socialkontor