Skoler er åbne for bederum
Flere århusianske uddannelsesinstitutioner vil gerne give eleverne mulighed for at bede i løbet af skoledagen, hvis behovet viser sig. Universitetet tager dog forbehold.
Skal religiøse elever have lov at praktisere deres religion i lokaler, som skolen stiller til rådighed?
Det spørgsmål har igennem nogen tid vakt debat på skoler landet over.
For eksempel blev et bederum på Vestre Borgerdyd Gymnasium i København lukket, fordi de muslimske elever, der ikke brugte det, blev chikaneret, ligesom det er blevet kritiseret, at man på Syddansk Universitet i efteråret oprettede et Rum til fordybelse på opfordring fra nogle muslimske studerende.
Positiv overfor ønsker
I går skrev JP Århus, at Langkær Gymnasium ved Tilst giver sine studerende mulighed for at bede i et klasselokale i frikvartererne, og en rundringning viser, at flere skoler i byen er parate til at følge gymnasiets eksempel.
»Vi har flere gange i ledelsen talt om et bederum, og får vi et ønske, vil jeg være positiv stemt. Jeg kunne sagtens forestille mig en løsning som den på Langkær Gymnasium, hvor eleverne har en nøgle til et klasserum,« siger Annette Ernst Lauridsen, direktør for Aarhus tekniske Skole, hvor mellem 15 og 20 pct. af eleverne er af anden etnisk herkomst.
Også på de videregående uddannelser, Jysk Center for Videregående Uddannelse (JCVU) og Peter Sabroe Seminariet, vil man se positivt på en henvendelse om at oprette bederum.
»Som skole må man forholde sig til, hvad der er vigtigt for de studerende og deres livsførelse. Vi vil nødigt sætte unødige begrænsninger i forhold til noget, som ligger vores elever meget på sinde,« siger rektor for JCVU, Birthe Friis.
Lærerforening: Ok
Rektor for Peter Sabroe Seminariet Peter Friese undrer sig over, at han endnu ikke har fået en henvendelse, idet skolen de seneste 10 år har haft et brobyggerhold til pædagoguddannelsen for udlændinge.
»Men kommer den, vil jeg helt sikkert se positivt på det og tage en dialog med dem. Jeg har meget lidt kendskab til islam, så jeg vil sikkert stille en masse spørgsmål om, hvad de har behov for og hvorfor. Akkurat som jeg altid gør, når studerende kontakter mig med behov af forskellig art,« siger han.
På folkeskoleniveau er formanden for Århus Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, ikke bekendt med, at der forekommer bederum, men han er sikker på, at det kan oprettes, hvis behovet opstår.
»Jeg er tilhænger af, at man skal finde pragmatiske løsninger, så længe det ikke forstyrrer undervisningen eller dagligdagen,« siger han.
Ikke bederum på AU
Den eneste, der tager forbehold over for at praktisere religion i skoleregi, er rektor på Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen.
Han understreger, at universitetet gør så meget som muligt for at tage hensyn til de studerende, som kommer fra mange forskellige lande, men at der går en grænse mellem elevernes professionelle og private liv.
»Jeg vil sige, at religion ligesom politik i meget høj grad ligger i privatsfæren, og der er grænser for, hvad universitetet skal tage sig af. Vi har jo også universitetssport, men tilbyder ikke fodboldbaner for dem, der dyrker motion der. Universitetet skal være neutralt og ordentligt og ikke blande sig i, hvad de studerende er aktive i uden for studiet,« siger rektoren.
Han ved ikke, om universitetet allerede har tilbud til de studerende, der gerne vil praktisere sin religion, men påpeger, at det kunne indgå i planerne for det kommende Campus Århus.