Computerspil er afstressende
Den 27-årige skuespiller Pernille Lyck Christensen er ugentlig gæst på computercafeen Månebase Alfa på Nørrebro. For hende er computerspil afslapning. Hun sammenligner sit udbytte af at spille med andre menneskers udbytte af meditation. Det er bare to forskellige veje til at holde fri fra dagens problemer.
»Jeg vågnede engang og havde drømt løsningen på et spils gåde. Jeg kan nemlig blive vildt optaget af et spil, men for det meste er spillene bare min form for afslapning.
Kommer jeg for eksempel træt hjem fra arbejde og giver mig til at glo TV, er det stensikkert, at jeg ikke laver mere den dag. Tager jeg derimod et smut ned på Månebase Alfa, kan jeg bagefter godt tage mig sammen til at lave noget. Samtidig sidder jeg også tit og grubler over dagens problemer, når jeg ser fjernsyn. Jeg har det vel ligesom mange andre, at det er svært at lade være med at tænke på sit arbejde om aftenen. Men jeg tror, at det er enormt sundt at koble helt fra. Det gør jeg, når jeg spiller. Derfor tror jeg, at det er godt for mig at spille. Nogle mennesker bruger meditation til at slappe af på. Jeg bruger i stedet computerspillene. Jeg kunne godt forestille mig, at andre mennesker også ville have gavn af at spille.
De sidste tre måneder har jeg vel brugt omkring 400 kroner om måneden på Månebase Alfa. Jeg kommer der cirka en gang om ugen. Derudover spiller jeg næsten hver dag på computeren herhjemme. Inden vi fik en computer for tre måneder, var jeg på cafe tre gange om ugen. Det er sjovere at spille der end herhjemme, for så spiller jeg mod andre mennesker i stedet for mod maskinen.
Nogle søndage udvikler sig til hele legedage for mig og min kæreste. Så går vi ud spiser brunch, bagefter spiller vi fem til seks timer.
Jeg har prøvet at få mine veninder med ned og spille. Men det er ikke rigtigt noget for dem. De synes vist, at min hobby er gakket og mystisk. De forstår ikke, at jeg er kan gå vildt op i at spille flysimulator og kæmpe for, at mine passagerer overlever. Én veninde har jeg dog lokket med, men hun mistede hurtigt koncentrationen. Hun er ikke typen, der gider at læse en manual på engelsk for at sætte sig ind i et spil. Og det skal man helst.
Jeg føler nu også, at jeg træder ind i en mandeverden, når jeg er nede for at spille. For halvandet år siden, dengang jeg begyndte at komme på cafeen, troede nogle fyre, at jeg var på computercafe for at gøre min kæreste glad. Når de så finder ud af, at jeg kommer, fordi jeg godt kan lide at spille, bliver de enormt imponerede og interesserede. Så stiller de sig op og kigger for at finde ud af, hvor god jeg er. Og jeg er helt vildt god. Ikke i forhold til børnene, men sammenlignet med de andre voksne. Jeg er også bedre end min kæreste.«