Psykisk syge vil ud af isolation
Botilbuddet Kragelund har fået hjælp af omverdenen i forsøget på at slå hul på de sindslidendes barriere ud til samfundet. Kollektivet søger i øjeblikket familier og kontaktpersoner til nære venskaber, der kan hjælpe de psykisk syge ud af ensomheden - og afdelingslederen er overvældet over responsen.
Private århusianere er parate til at hjælpe psykisk syge ud af en isoleret tilværelse.
Det oplever man hos Botilbuddet Kragelund, som har efterlyst kontaktfamilier til bofællesskabets 14 sindslidende beboere. På kort tid har stedet modtaget omkring 20 henvendelser fra interesserede.
»Det er jeg meget imponeret over. Jeg frygtede, at vi i værste fald fik to,« siger afdelingsleder Preben Bøgelund, som med tiden håber at få etableret 25 kontakter.
I øjeblikket er botilbuddets ansatte ved at holde uformelle samtaler med de interesserede. Målet er at finde mennesker, som den psykisk syge kan dele sine interesser med.
Brug for ligeværdigt kammeratskab
»Som psykisk syg er man hele tiden omgivet af meget professionelt uddannede folk, der hjælper og støtter. Men ingen mennesker kan holde til at modtage omsorg hele tiden. Man har brug for at komme ud i et frirum, hvor det ikke handler om terapisamtaler, men et ligeværdigt kammeratskab. Ellers bliver man kvalt i professionel omsorg med det resultat, at den syge har sværere ved at blive rask,« siger Preben Bøgelund.
Problemet er, at den sindslidende ikke selv magter at tage kontakt til fremmede.
Internettet er for overvældende
»Man skal huske på, at den psykisk syge ikke kan klare en uddannelse eller et job, hvor man som os andre møder mennesker til dagligt. Derfor opnår den sindslidende ingen sociale færdigheder som for eksempel at indlede en samtale med andre, men bliver fastholdt i isolationen,« siger Preben Bøgelund.
Nogle af stedets beboere, der er i alderen 23 til 50 år, har selv prøvet at skabe kontakt via internettet og kontaktannoncer, men uden større held, fortæller en af Kragelunds socialrådgivere, Uffe Bruhn.
»Så vælter der pludselig 45 henvendelser ind ad brevsprækken, og det kan den syge slet ikke overskue. Han skynder sig væk. Derfor prøver vi at hjælpe med at finde kontaktpersoner i alle aldre, der deler den enkelte beboers interesser.«
Hvor ofte den psykisk syge skal mødes med sin kontaktfamilie, er noget Kragelunds medarbejdere aftaler med stedets beboere og de frivillige kontaktpersoner.
»For nogle har det en kæmpe værdi i sig selv at komme ud og spise hos andre mennesker en gang om måneden. For andre vil det give et utroligt selvværd at kunne gå på café eller i biografen med en kontaktven måske en gang om ugen,« siger Uffe Bruhn.
Den sindslidende får en livline ud til omverdenen, og for kontaktpersonerne er der også en gevinst.
Intelligente og ufarlige mennesker
»Nogle tror, at psykisk syge er åndssvage eller dårligt begavede. Men de er ofte kreative både musisk og kunstnerisk og samtidig bogligt velfunderede. De har meget at tilbyde,« siger Preben Bøgelund. Han understreger, at beboerne ikke er til fare for deres omgivelser.
»En gang imellem får de hallucinationer og griner eller skælder ud, fordi stemmerne i hovedet siger noget til dem. Men det er der ikke noget farligt i. Det er selvfølgelig noget, vi går ind og snakker med kontaktpersonerne om,« siger Preben Bøgelund.
Kontaktpersonerne vil få et vederlag på nogle hundrede kroner til dækning af udgifter til transport og cafébesøg med videre.
»Man bliver ikke rig af det her. Man skal gøre det, fordi man har lyst til at lave et stykke socialt arbejde,« siger Preben Bøgelund.
jpaarhus@jp.dk