Kasernen lå i købmandsgården

Hver dag mellem kl. 12 og 13 blev beboerne i Vesterport og nærmeste omgivelser diverteret med regimentsmusik. Det skete til ære for garnisonskommandanten, der havde indrettet sig i forhuset til nr. 8, mens bagbygningerne var indrettet som en af de talrige småkaserner, som byen rummede i 1800-tallet - med spisesal i kælderen.

De musikalske udfoldelser i gaden, som dengang hed noget andet, ophørte i slutningen af århundredet ved opførelsen af mere hensigtsmæssigt indrettede kaserner.

Begrebsforvirring

Også i anden henseende indtager den gamle købmandsgård i nr. 8 en fremtrædende placering i Vesterports historie. Men først lidt begrebsforvirring:

Møllegade ud mod Vester Allé blev til Vestergade, hvis tidligere udmunding i Vesterbro Torv fik navneforandring til Vesterport. Samtidig holdt Møllegade flyttedag til den tidligere Garvergade.

Hvis læseren skulle være en smule desorienteret, så kan fortsættelsen forhåbentlig bidrage til at klare begreberne.

Med Vesterport som udgangspunkt for førnævnte ændringer, der blev vedtaget i byrådet i 1909. Selv om Vesterport, der forbinder Vestergade med Vesterbro Torv, er en nyere gadebetegnelse, kan den gamle byport af samme navn, der lå her, føres tilbage til middelalderens Århus. De seks ejendomme, der udgør Vesterport anno 2000, repræsenterer en blanding af gammelt og nyt - med det historiske primært koncentreret i nr. 8.

Borttag Ej Denne Steen

Den nyere side af Vesterport udgøres af hjørneejendommen "Vestgården" ved Vestergade og af en moderne postbygning mod Vesterbro Torv. Opførelsen af "Vestgården" i slutningen af 1950'erne skabte sammenhæng i det kompleks, der allerede blev indledt 40 år tidligere, da Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger byggede ud mod Vester Allé, og som i mellemkrigsårene blev fortsat i Vestergade og Vesterport.

Men det er på østsiden af Vesterport, man møder noget af det gamle Århus. Forhuset til nr. 8 blev sammen med den grundmurede del af nordlængen bygget af rådmand og købmand Jens Poulsen Hald, hvilket har foranlediget eftertiden til at tale om Halds Gård. Bygningen er let at tidsfæste, fordi en indmuret tavle på bagsiden af porten til forhuset fortæller, at "denne gaard er opført i 1848 og 49 af raadmand købmand J.P. Hald", som får følgende ord med på vejen:

"Bedærv, Borttag Ej Denne Steen,

Som Minder Om En Borger,

Hvis Virksomhed Var Stor Og Reen,

Hvis Død Var Krigens Sorger".

At bygherren, der gav anledning til denne poisi, var købmand, bekræfter det datidige bybillede. For byporten ved den senere Vesterport blev blandt andet passeret af bønder, der medbragte landbrugsprodukter, som blev aftaget af købmænd, der havde indrettet sig på den anden side af byporten.

Købmændenes tid

Halds forhus erstattede et 22 fag langt bindingsværkshus, der sammen med den ældste del af nordfløjen blev opført af en anden driftig købmand Mogens Michelsen Blach, som levede fra 1707-73. Det er også muligt at fastslå, at det store baghus til nr. 8 blev opført mellem 1817 og 1827 af købmand S. J. Schmidt, og at endnu en købmand Th. Fr. Severin stod bag opførelsen af den lave sydlænge i 1842.

Nu trænger det igen

Den gamle gård, hvis miljø uvilkårligt leder tanken hen på Den Gamle By, har siden soldaterne rykkede ud, været ramme om en del småerhverv. Fra svalegangen var der eksempelvis indgang til et snedkerværksted, mens forhuset i tidens løb har været ramme om en antikvitetshandel, Schous Sæbehus, en tricotagefabrik, ægeksport, et sadelmagerværksted - samt Jysk Middagskøkken. Bag sidstnævnte betegnelse stod fru Just Sørensen, der drev et pensionat.

For en snes år siden, da den gamle gård var i en medtaget tilstand, blev den istandsat af byggeselskabet Brdr. de Linde, som nærer en betydelig forkærlighed for historiske bygninger, og indrettet med ejerlejligheder. I dag er behovet for en ny ansigtsløftning udtalt. Forhusets vinduesrammer rådner, ligesom murværket trænger til at blive frisket op. At forhuset heller ikke er blevet forskånet for graffiti-vandaler, skal kun anføres for fuldstændighedens skyld.

Også nabohuset i nr. 6 har en gammel historie. Der var oprindelig tale om et bindingsværkshus, som teglbrænder F. Petersen i 1852 tilførte en grundmuret facade. Senere ejere har siden tilført det gamle hus et tiltalende gårdmiljø. I det hele taget er byfornyelse ikke noget ukendt begreb i Vesterport. Hjørneejendommen på samme side ud mod Nørre Allé blev opført af restauratør Emanuelsen i 1880. Traditionen som spisested er blevet fastholdt. I dag udfolder gastronomien sig under betegnelsen Mozart.

Tilbage til den historiske side af Vesterport. På hjørnet ved Vestergade, hvor "Vestgården" nu residerer, lå tidligere en bagergård opført af bager Hütting. Men allerede i det 17. århundrede var der indrettet nogle boder i forbindelse med en have tilhørende en anden bager.

Og for at sætte den indledende navneforvirring på plads: Tidligere slog Vestergade et knæk i nordlig retning for at udmunde ved byporten placeret ved det kvægtorv, der senere blev til Vesterbro Torv. Ved Vestergades udretning og udmunding i Vester Allé blev Vesterport til Vesterport. Møllegades flytning til den hidtidige Garvergade gemmer vi til en anden gang.

wein-@post.tele.dk