Leder: Udgift og afgift
GRØNNE AFGIFTER er blevet en sort plet på friluftsarrangementerne i Århus. Der er nemlig ingen logik i afgiftspolitikken.
SF-rådmand Niels Erik Eskildsen, der har ansvaret for kommunens kulturpolitik, er stemt for, at ingen skal betale for at bruge Tangkrogen og andre offentlige arealer, og det harmonerer fint med hans partiprogram.
Den konservative Marie Louise Ebdrup var i sidste byrådsmøde tæt ved at være på linje med SF, og det må undre noget mere.
Der kan ikke være tvivl om, at den nuværende afgiftspolitik ved udlån/udleje af grønne områder er uretfærdig og uholdbar, men det er for nemt at løse problemet ved at sige, at den store kommunekasse betaler for al vedligeholdelse, forbedring o.s.v.
Festpladser som især Tangkrogen skal være et aktiv for byen og være til rådighed for arrangementer, der er til glæde for store og små borgere. Men det koster noget at have ideelle grønne områder til fælles brug, og det er rimeligt, at det så også koster noget at bruge dem. Prisen behøver ikke at være den samme for alle for at være retfærdig.
Muskelsvindfonden vil ikke betale tre kroner pr. deltager i Grøn Koncert, når Lions Club ikke skal betale afgift af sine kræmmermarkeder. Så salomonisk som dommeren i historien om smeden og bageren har kommunen så foreslået, at både Muskelsvindfondenog Lions betaler to kroner pr. gæst.
Begge arrangører henviser til, at de er velgørende, men såvel i de øldunstende koncerter som i kræmmerhalløjet er der trods alt så betydelige kommercielle interesser, at det ikke skal være flertallet af byens borgere, som via skatterne sikrer dem et overskud.
Tilsynsrådet for Århus Amt pegede i foråret på, at det kunne forekomme ejendommeligt, at arbejderbevægelsens 1. maj møder i Tangkrogen bruger pladsen gratis.
Og tidligere har flere cirkusdirektører med held protesteret mod en afgift, som ville gøre cirkusbilletter i Århus dyrere end i nabobyerne.
Nu er sagen gået fra et uenigt byråd til behandling i teknisk udvalg.
Her må politikerne og deres embedsmænd nu sætte bom for flere års stridigheder med en løsning, som kommunen ikke tjener på, men som skaber en retfærdig balance - både når det gælder lokale brugere og deres publikum, og når man sammenligner med byer af samme størrelse.