Historien om en sti

Den 19 km lange Brabrandsti, der blev iværksat som beskæftigelsesarbejde for 50 år siden, byder på både naturoplevelser og historiske seværdigheder.

Den 9. oktober 1950 samledes et fælleskommunalt udvalg til et møde på stadsingeniørens kontor i Århus. Udover lokale byrådsmedlemmer anført af borgmesteren bestod udvalget af sognerådsmedlemmer fra Åby, Brabrand-Årslev, Ormslev-Kolt og Viby. Det var ved denne lejlighed, at de tilstedeværende blev orienteret om, at arbejds- og boligministeren netop havde godkendt, at anlæggelsen af Brabrandstien blev udført som beskæftigelsesarbejde. En meddelelse, der betød, at et projekt, som havde været undervejs siden 1941, omsider kunne iværksættes.

Ved 2. verdenskrigs udbrud hed Danmarks justitsminister Svend Unmarck Larsen. Men ministerkarrieren blev kortvarig, og i besættelsestiden var den socialdemokratiske jurist beskæftiget som civildommer i Århus, hvor han i fredsåret 1945 afløste partifællen Stecher Christensen som borgmester.

Det er ikke alle århusianske borgmestre, der opnår at få rejst en mindesten. Polemisk anlagte kunne her fristes til at tilføje, at de i nogle tilfælde heller ikke har fortjent det. Under alle omstændigheder erindres eftertiden om Svend Unmarck Larsen (1893-1965), hvis mindesten kan lokaliseres ved Brabrand Rostation. I kraft af dette initiativ fik såvel lokalbefolkning som gæster fra ind- og udland mulighed for at opleve et rekreativt søområde, der indtil det tidspunkt kun havde været delvis tilgængeligt, på en ny og anderledes intens måde.

Sidste etape i 1977

Anlæggelsen af den 19 km lange, asfalterede sti omkring sø og ådal strakte sig over første halvdel af 50'erne. Men den foreløbig sidste etape af af projektet blev rent faktisk først udført i 1977, da stiens "blinde" udmunding bag Ceres-bryggeriet blev ført over åen af en gangbro og frem til Århus Bymuseum i Carl Blochsgade.

Selv om der kun var tale om en beskeden forlængelse, bidrog denne alligevel til at understrege Brabrandstiens særlige position i dansk sammenhæng.

Ingen andre steder i landet er det muligt at gå så lang en tur under lignende forhold og i et område, der er omfattet af en kendelse afsagt af overfredningsnævnet den 8. oktober 1956.

Udgangspunktet ved museet medvirker samtidig til at understrege stiens rolle som forbindelsesled mellem by og natur samt det forhold, at den afvekslende spadsereturs første kilometre følger åløbet, før man når søen ved Fiskerhusbroerne på den anden side af Viby Ringvej.

Brabrandstiens rekreative kvaliteter fik så sent som i fjor en ny understregning, da Hjerteforeningen i samarbejde med den kommunale naturforvaltning foranledigede, at der blev etableret stimærker for hver kilometer.

Ved samme lejlighed fulgte udnævnelsen til "hjertesti" med fremhævelse af områdets forebyggende funktion mod de hjerte- og kredsløbssygdomme, som fremkaldes af stillesiddende arbejde og usunde kostvaner.

Rollen som "hjertesti" er ikke blevet mindre udtalt i de 50 år, stien omkring Brabrandsøen har eksisteret. Ved anlæggelsen var "kondibølgen" endnu ikke slået igennem. Dengang affødte synet af en midaldrende mand, der iført træningsdragt kom prustende forbi, dyb undren hos de fodgængere, han passerede. I dag er Brabrandstien tilholdssted for såvel spadserende som løbende med og uden rulleskøjter samt cyklende. Til tider kan opbudet være så stort, at det giver anledning til smågnidninger kondifolket imellem. En tur langs den å, byen er opkaldt efter, og den 153 hektar store sø er balsam for både krop og sjæl. Samtidig er der tale om et område, der rummer lokalhistoriske kapitler, som er værd at genopfriske.

Dalen, der gennemløbes af Århus å, som i øvrigt udspringer ved Solbjerg sø, er dannet som en tunneldal ved slutningen af sidste istid. Værd at vide er også, at søen oprindelig var en fjord, som frem til stenalderen strakte sig helt til Skibby en halv snes kilometer vest for Århus. At havet gik så langt ind i landet bekræftes af, at der er fundet rester af skaldyr i tørvelaget.

Når Brabrand sø i dag er væsentlig mindre end i 1800-tallet, har det flere forklaringer - med landvinding som gennemgående tema. Sammenhængen mellem åen og Brabrand sø spillede tidligere i såvel erhvervs- som turistmæssig henseende en væsentligere rolle end i dag. Derfor er en tur langs de gamle vandveje også en nostalgisk oplevelse, der erindrer om tidligere slægters udflugtsture, som havde traktørstederne Fiskerhuset og Constancia som mål.

Sejlende udflugtsture

Fiskerhuset var beliggende ved de nuværende broer af samme navn, hvilket vil sige ved Brabrandstiens deling i ådalen. Så tidligt som i 1789 opførtes ved foden af den stejle skrænt et bindingsværkshus, som blev beboet af en ansat ved godset Marselisborg.

Men rollen som traktørsted blev først indledt i midten af 1800-tallet, da den første motorbåd ført af Jørgen Knudsen påtog sig at befordre udflugtsgæster ud til Fiskerhuset på sommeraftener og søndage. Fra 1871 fik bådføreren konkurrence af hr. Langhoff fra Møllestien i Århus, der med sin hjulbåd tilbød sejladser fra Ågade - den nuværende Åboulevard. Og den livlige trafik på åen og søen blev yderligere intensiveret, da dampbåden "Constantin" med plads til 60 passagerer ved århundredets afslutning gjorde sin entré. Som navnet på båden antyder, havde dette relationer til godset Constantinsborg.

Men det var Fiskerhuset, Constancia og Brabrand kro, der øvede den største tiltrækningskraft under datidens sejlende udflugtsture.

Alternativet til at sejle til Fiskerhuset var en spadseretur via Langenæs. Når man nåede bestemmelsesstedet, kunne programmet lyde på både søndagskoncerter eller dans i de lyse sommernætter. En tredje mulighed lå i at ro ud til det populære traktørsted ved åen. Roturens udgangspunkt var i mange tilfælde Museumsbroen. Her startede den tidligere skibsfører H.R. Hansen under 1. verdenskrig en bådudlejning, som først ophørte i slutningen af 1940´erne, da alderen indhentede Yankee-Hans, som udlejeren hed i folkemunde. Et tilnavn, der refererede til, at Hansen som ung havde sejlet på langfart på amerikanske skibe.

Rensning og rostadion

Men idyllen ved åen var ikke altid lige udtalt. Heller ikke her var forurening et ukendt problem. Fra de omkringliggende forstæder blev kloak- og spildevand ledt urenset ud i åen, hvilket skete via åbne grøfter. Udover det sundhedsfarlige i denne trafik medvirkede udledningen også til at gøre vandet iltfattigt, hvilket påvirkede fiskebestanden. Så sent som i 1920'erne havde det endnu været muligt at gøre gode laksefangster. At dette ophørte, var en medvirkende årsag til, at de berørte kommuner i 1937 traf beslutning om at opføre et rensningsanlæg som beskæftigelsesarbejde. Fra begyndelsen af 2. verdenskrig blev spildevandet i lukkede rør og i renset tilstand ledet ud i åen.

Rensningsanlægget var medvirkende til at fremme planerne om at etablere en promenade langs åen. Men planerne lå underdrejet under krigen, og selv om de igen blev fundet frem efter befrielsen, måtte man alligevel frem til 1950, før det første spadestik blev taget.

Fiskerhusbroerne

Det var i samme periode, at Brabrand Rostadion tog form. Allerede under besættelsen var roklubberne inde i Århus begyndt at henlægge træningen til søens "hurtigere" vand, og man fik i stigende grad øjnene op for perspektiverne i at anlægge et kaproningsanlæg. Et projekt, der i 1949 førte til indvielse af tilskuerpladserne ved Vandværksvej på søens nordside, og som stimuleredes af, at århusiansk roning på det tidspunkt indtog en betydelig stærkere position end i dag. Fire år senere stod også bådehuset færdigt.

Det er også vanskeligt at beskæftige sig med Brabrandstien uden at nævne de jernbanespor og -broer, der gennemskærer landskabet i Ådalen. De tre broer, der er opført i perioden 1921-35, fører dels den jyske længdebane, som ved sin anlæggelse i 1862 kun gik fra Århus til Randers, og dels den nedlagte Hammelbane over åen. Fiskerhusbroerne frembyder et interessant stykke arkitektur, fordi Brabrandstien her er anlagt som en langbro, der går over åen - men under de tværgående jernbanebroer. Ved Åby fandtes tidligere et trinbræt, som lokale landboere benyttede, når de skulle ind til torvedagene i Århus for at afsætte deres husflidsarbejde, som blandt andet omfattede sivsko tilvirket af de materialer, som kunne hentes i den nærliggende rørskov.

Selv om Brabrandstien i kraft af sine 19 km må siges at udgøre en konditionsmæssig udfordring både til fods og på cykel, er der alligevel - hvis man ellers har overskud til det - mulighed for at foretage afstikkere undervejs. Man kan eksempelvis via ringvejen komme hen til den gamle landsbykerne omkring Åby kirke, hvor der stadig er bindingsværkshuse, som erindrer om en svunden tid.

Justering

I årenes løb er Brabrandstien blevet justeret flere steder. Det gælder blandt andet ved idrætsanlægget og hallen i Braband. For at få plads til den yderste af boldbanerne ved anlæggelsen i 1960'erne var det nødvendigt at flytte stien længere ned mod søen.

Mindestenen for afdøde borgmester Svend Unmarck Larsen ved rostadion er allerede omtalt, men i samme område - ved Brabrand Søpark - er rejst et andet monument for modstandsmanden Alf Jensen, der i en alder af kun 25 år blev henrettet af tyskerne efter at have udført jernbanesabotager ved Brabrand.

Og kun et stenkast herfra findes et tredje mindesmærke for lokalpolitikeren, den socialdemokratiske landstingsmand Johannes Pedersen.

Rekreativt tilbud

Når man er nået til søens vestlige ende ved Byleddet, kan det anbefales at tage en afstikker til Årslev Møllepark, stationsforstander Florian Knirsch i 1860'erne anlagte "Løjtnantens Have" - et yndet udflugtsted, hvis navn refererer til, at Knirsch deltog som løjtnant i treårskrigen. Den afsluttende del af Brabrandstien fører blandt andet forbi Stavtrup station. I det hele taget spillede den nedlagte Hammelbane sammen med bådene, der besejlede søen, en betydelig rolle i datidens fritidsmønster. Tæt ved Stautrup stadion lå udflugtsstedet Constancia, hvor der kunne drikkes eftermiddagskaffe, inden man fortsatte tværs over søen for at spise aftensmad på Brabrand kro.

Ved nedlæggelsen af Hammelbanen i 1956 forsvandt etablissementet Constancias eksistensgrundlag. Men bygningen eksisterer endnu.

Det samme gør den jubilerende Brabrandsti. Tilmed i bedste velgående og som et permanent rekreativt tilbud til lokalbefolkningen.

wein-@post.tele.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.