Osteeksperterne i Brabrand
Arla Foods Innovation har 70 mennesker til at sidde og forske i ost i en gul bygning i Brabrand. For kunsten at lave ost har også udviklet sig til en større videnskab, hvor man blandt andet anvender ultralydsscanning, fremtidsforskning og samarbejder med NASA.
En ost er for visse mennesker som et lille barn. Og skal man være sikker på, at det ufødte barn udvikler sig på betryggende vis, går de fleste gravide i dag til en ultralydsscanning. Det samme gør osteeksperterne hos Arla Foods Innovation i Brabrand. Arlas osteudviklingsafdeling.
En ost er ikke bare en ost. Er der for eksempel tale om en stor, dejlig svensk 12 kilos Herregårdsost, jamen så skal ostehullerne være store, runde og jævnt fordelt. Sprækker må der ikke være nogle af. Tidligere har man været nødsaget til at skære i ostene for at sikre kvaliteten, og dermed risikerede man at ødelægge en ellers god ost. Ved bogstavelig talt at betragte osten som et lille barn, har man nu i udviklingsafdelingen i Brabrand fundet en blid og skånsom metode at tjekke ostehullerne på. Osten bliver ganske enkelt scannet på lige fod med et foster.
Hullerne er vigtige
»Sådan en ost som herregårdsosten bliver jo solgt på hullerne, og selvfølgelig smagen, men det visuelle indtryk har en stor betydning. Tidligere brugte man en trænet ostemester, der med træhammer bankede på osten, og han kunne så på lyden vurdere, hvordan hullerne var, og også hvor langt osten var i modningsprocessen. Men ved at sende ultralyd gennem osten kan vi med meget større sikkerhed placere hullerne og følge modningsprocessen,« fortæller Ulf Andersen, udviklingsingeniør hos Arla Foods Innovation.
Metoden med at ultralydsscanne ostene for at kvalitetstjekke dem er endnu kun på udviklingsstadiet.
»Vi skal nu forsøge at finde en metode, så vi kan anvende ultralydsscanningen i vores dagligdag på mejerierne,« siger Ulf Andersen.
Fremtidens forbruger
En anden vigtig arbejdsgruppe, der forsker på virksomheden, er den gruppe, der arbejder med at udvikle fremtidsscenarier, især på forbrugersiden. Ved at danne sig et billede af, hvordan den fremtidige forbruger ser ud, hvordan han arbejder, lever og bruger sin fritid, kan medarbejderne forsøge at ideudvikle nye produkter, der kan passe ind i den kommende forbrugerverden.
Når gruppen skal inspireres og se på nye trends blandt forbrugerne, tager den ofte til USA.
Det er Lisbeth Thomsen, der er projektleder, og hun har sammen med sine kolleger givet et bud på fremtidens forbruger, som man kan se i den tilhørende grafik.
»Det er meget vigtigt for os, at det er realistiske og fornuftige hypoteser, vi arbejder med, og at de afspejler en generel udvikling i hele samfundet og ikke kun for bestemte grupper, som for eksempel gravide kvinder,« siger Lisbeth Thomsen.
Hver gang der skal udvikles et nyt produkt, sidder gruppen med de nye forbrugertyper i hånden og forsøger på den måde at tage højde for tendenserne og dermed de behov, som vil opstå på markedet.
Mælk til astronauter
I USA har udviklingsafdelingen også et spændende samarbejdsprojekt med NASA. Det er ledet af projektleder Carsten Sloth.
»Vi skal udvikle mælkeprodukter til astronauterne. NASA stiller høje krav om fødevaresikkerhed, da man ikke har råd til at lade astronauterne blive syge. Men samtidig skal det også smage godt og give den rette ernæring. Astronauter har nemlig altid problemer med at få nok kalcium, når de er i rummet. Men den største udfordring i dette udviklingsprogram er holdbarheden,« siger Carsten Sloth.
Indtil nu har projektet resulteret i en mælkebar, der er udformet som store kugler, der ligner tyggegummikugler, lige til at putte i munden.
»Vi har selvfølgelig planlagt at få dem lavet i grå, så de ligne små månesten,« griner Carsten Sloth.
Det har taget omkring et års tid at udvikle mælkebiderne, men det skyldes udelukkende, at man i Arla i forvejen havde forsket og udviklet meget i mælkeprodukter, der skal anvendes steder, hvor der ingen kølemuligheder er.
Men det er ikke meningen, at det kun er astronauterne, der skal nyde godt af de nye produkter. Mælkebiderne forestiller Arla sig også vil kunne bruges som en hurtig snack i bilen eller andre steder, hvor man for eksempel ikke har lyst til at spilde mælk over sig, og derfor vil foretrække de tørre kugler, der kan tygges på få minutter.
Det er to år siden, Arla begyndte samarbejdet med NASA. På længere sigt regner Arla også med, at de udviklede produkter måske kan anvendes i krigssituationer til eksempelvis militært mandskab, som ikke lige har et køleskab ved hånden.
Intelligent emballage
Udviklingsafdelingen har også en gruppe, der arbejder med emballage. Men ikke kun den almindelige mælkekarton. En tredje vigtig del af udviklingsafdelingen i Brabrand ser især på fremtidens intelligente emballage, der skal hjælpe forbrugerne med at holde styr på deres mad.
»Emballagen er meget vigtig, især når man skal markedsføre et produkt, men også når det gælder om at øge kvaliteten og holdbarheden af produktet og dermed også fødevaresikkerheden,« fortæller projektleder Henrik Skou Pedersen.
Derfor udvikler han nye typer af intelligent emballage, både til oste og mælk. For nylig har han været i USA til en konference og fremvist sine seneste udviklinger. Det er emballage til ost, der har en friskhedsindikator på, så man kan se, hvornå osten er ved at blive for gammel. Emballagen har også et lille fladt display monteret på siden, der kan give mange andre oplysninger som indholdsfortegnelse og oplysninger om fremstillingen af osten.
På samme måde leger Henrik Skou Pedersen også med en mælkekarton med automatisk åbnefunktion og en advarsel, der fortæller, hvornår mælken skal stilles tilbage i køleskabet, hvis den har stået for længe på køkkenbordet. Selv om Henrik Skou Pedersens opfindelser endnu ikke har resulteret i deciderede prototyper, men mere findes som computeranimationer, har det givet genlyd i branchen verden over.
Efter besøget på konferencen har Arla Foods Innovation fået en del henvendelser fra andre, der er interesserede i at samarbejde om den fortsatte udvikling af den intelligente emballage.
Panel af smagere
For at frembringe de helt rigtige nye oste har afdelingen i Brabrand også besøg af et smagspanel på 10 personer hver dag. De sidder i et par timer og smager på nye produkter og bedømmer alt fra synsindtryk over smag til duften. I bygningen findes også et lille ostemejeri, hvor medarbejderne eksperimenterer med de nye ostetyper.