Sjove biologitimer i det fri

»Anna?«

»Ja.«

»Hvad er dit yndlingsdyr?«

»Giraf.«

»Hvad er din yndlingsfarve?«

»Rød og lyserød.«

»Du må kun sige en.«

»Rød. Nej. Lyserød.«

»Hvad er dit yndlingstal?«

»Fire.«

»Det må du ikke sige.«

»Så fem.«

»Har du nogensinde set en lyserød giraf med fem ben?«

»Næh.«

Vi var på vej vej hjem fra Skandinavisk Dyrepark, og Anna på tre et halvt og Emma på fem havde set hugorme, snoge, ildere, dådyr, ulve, bjørne, elge - men ingen lyserøde giraffer med fem ben.

En rigtig hugorm

De er ikke eksotiske nok til at blive lukket ind her.

Nu sad de med henholdsvis en minibjørn og en bamsetaske fra souvenirboden og evaluerede. Et foliekræmmerhus hver, med en slikperlekæde, med grønne bolsjer og alt muligt andet guf. De havde snot i næsen og en lille smule træthed i øjnene, og der var ikke langt fra de lyserøde giraffer til lidt småskænderi på bagsædet.

Men tag De roligt ungerne med, store som små, ud til dyreparken ved Kolind.

I modsætning til en storbyzoo med alt fra kakaduer til bengalske tigere er der her tale om lidt af en god gammeldags biologitime med dyr udelukkende fra Skandinavien. Selvom jeg hele min barndom blev advaret om, hvor farligt det var at færdes i skoven, hvis man ikke var iført gummistøvler nærmest til op over knæene, har jeg faktisk aldrig set en eneste hugorm i naturen, og jeg havde næsten glemt, hvad forskellen er på en snog og en hugorm. De der to gule pletter i nakken - er det snogen, eller?

Med tungen i hånden

Nu har jeg set dem, hugormene, med zig zag striberne ned ad ryggen, bevæge sig, som en rigtig slange. De har dem i bur, så man kan stå og betragte dem i ro og mag. Og jeg har købt en pose med foder og strakt min flade hånd frem, så jeg mærkede dådyrenes kildrende våde tunge labbe foderet i sig. Så skikkelige de var, de vidste godt, hvad der var i de små brune papirsposer.

Til gengæld reagerede de som en spændt fjeder, hvis man forsøgte blot at klø dem bag øret. Næh nej, jeg er bare sulten.

Anna turde ikke strække hånden frem, Emma syntes det var sjovt og gik helt hen til de smukke, stribede hjorte. Til gengæld lugtede rensdyrene mærkeligt og var først nu ved at smide vinterpelsen. Vi stod selv og rev totterne af, for så fredelige var de.

Berømte bjørne

Det var en af de dage i juli, hvor det slet ikke regnede, så det blev en lang, fin dag, med løbeture på stierne, og kaffekrus i hånden på bænken ved kiosken, mens ungerne rutsjede på legepladsen.

Skandinavisk Dyrepark er blevet berømt for sin bjørneflok, og de er en halv times ophold på broen værd.

Ungerne ville op på armen, begge to på en gang, for rigtigt at kunne se noget ved fodringtid, hvor flere hundrede gæster flokkedes på broen for at se dem stå på bagbenene, når middagsmaden blev smidt i gabet på dem.

Alsidig kost

De fortærer kilovis af brød, gulerødder, æbler, græs, og to-tre gange om ugen varieres menuen med fisk og kød.

De vokser fra en fødselsvægt på 400 gram til 400 kg som voksne hanner i løbet af få år.

Men der er mere end de smukke bjørne at komme efter i Skandinavisk Dyrepark, der begyndte i 1994 under navnet "Hjortenes Verden".

I 1997 fik stedets direktør og stifter Frank Vigh-Larsen en Ph.D. grad fra den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole med afhandlingen: "Produktionssystemer for krondyr og dådyr", og han fortsatte sit og hustruens ihærdige og omhyggelige arbejde midt på Djursland med at udvide stedet. I 2000 kom det 2,5 hektar store ulveanlæg til, og navnet ændres til Skandinavisk Dyrepark.

For snart halvandet år siden kom så bjørneanlægget, og attraktionen er en fortsat succes, og det 30 hektar store område uden for landsbyen Nødager bliver ved med at stjæle publikum fra velkendte magneter som f.eks. Djurs Sommerland.

Den klodsede ko

Der er over 200 dyr og fugle samlet her, fordelt på over 20 forskellige dyrearter. Man kan på tætteste hold konstatere, at vildsvin formentlig smager bedre, end de ser ud, at elge er noget af de mest underlige hovbærende skabninger at se på, man skulle ikke umiddelbart tro, som hr. og fru elg ligger der i skoven, at de op imod 500 kilo tunge dyr kan løbe omkring 55 kilometer i timen.

Vi lunter videre ned mod ulveparken og konstaterer, at man befinder sig trygt og godt oppe på den 200 meter lange trægangbro på pæn afstand af en hunulv med fire kælne unger omkring sig.

Dyr på tæt hold

De 47 ulve er socialiserede, dvs. de er fortrolige med mennesker, men opfører sig ellers, som om de levede i naturen, men man behøver ikke frygte, at de kommer efter en, for 1.100 kvadratmeter hegn er gravet to meter ned i jorden, så ulvene ikke kan grave sig ud. 1.900 kvadratmeter hegn er etableret i 3,5 meters højde, så ulvene ikke kan hoppe ud.

Små børn bliver fascinerede blot ved at have dyr tæt omkring sig, også en smule skræmt måske, men det giver en fin fornemmelse af rigtige, levende væsener. Vores besøg varede fire timer, og det var en fin udflugt både den gamle og for de små.

Vi er dyrevenlige og fodrer med karakteristisk flad hånd dyreparken med fem velfortjente isvafler af seks mulige. Her er særdeles børnevenligt, prisniveauet er rimeligt i forhold til dagens udbytte, den gode plads giver minimal ventetid, informationsniveauet er fint, mange af dyrenes udseende har høj underholdningsværdi, og det tager blot en god halv time af køre dertil i bil fra Århus. Formentlig lidt længere tid med bus.

joergen.hoeg@jp.dk