Statens kulturelle øjesten

Entré Scenens medgang står bøjet i neon over hovedindgangen.

Det nye navneskilt er kommet op samtidig med, at byens baggårdsteater har fået tilsagn om nye statslige millionbevillinger og har tredoblet sit faste personale.

Ekspansionen på scenen i Grønnegade er sket så pludseligt og så massivt, at det næsten kalder på hvid skjorte og slips.

Men dér går grænsen.

Chefen for hele foretagendet, Jesper de Neergaard, tropper op i vanlig stil. Med sit glødende teaterhjerte bankende i den bløde sweater og den uundværlige pibe inden for rækkevidde.

Han siger, at han har det som blommen i et æg, om end hviden har vokset sig lidt stor og presser på skallen...

Vokseværk er et dækkende ord for den udvikling, som scenen har gennemgået siden årtusindskiftet, hvor en gæld på 280.000 kr. stod og glødede på bundlinjen. Siden er det gået støt opad, og lige før dette årsskifte syntes alle appelsiner at lande i Entré Scenens turban.

»Vi har kastet en masse bolde i luften, som er landet i form af guldappelsiner,« konstaterer Jesper de Neergaard.

National turnéordning

Det statslige Scenekunstudvalg har således bedt Entré Scenen om at etablere og drive en helt ny national turnéordning for den mere nytænkende scenekunst. Ordningen, som er døbt Turnéplanen, skal bringe eksperimenterende teater ud i alle afkroge af landet og opdyrke et mere ungt publikum. Med ordningen følger en bevilling på to mio. kr., som dækker udgifterne de første halvandet år.

Samme udvalg bevilgede sidste år 250.000 kr. til et teaterlaboratorium, som blev fulgt op af en bevilling på 85.000 kr. fra det kommunale Århus Kunstråd, og begge instanser har givet tilsagn om fortsat støtte til det eksperimenterende frirum, hvor scenekunstnere kan afprøve nye idéer, metoder og samarbejder, uden at det partout skal munde ud i en egentlig forestilling for publikum.

Årlig festival

Herudover har Entré Scenen overtaget organiseringen af den årlige festival Junge Hunde fra Kanonhallen i København. Festivalen, der gennemføres ved hjælp af EU-midler, præsenterer de nyeste internationale tendenser inden for scenekunsten for det danske publikum.

Entré Scenen har desuden overtaget ansvaret for Units festivalen, der præsenterer de mere etablerede professionelle scenekunstnere som f.eks. vores egen performancekunstner Annika B. Lewis fra Kassandra Production.

Egen forestilling

Oven i alle de nye tiltag fortsætter Entré Scenen naturligvis med at præsentere mellem 25-30 forskellige lokale, nationale og internationale forestillinger om året, og som noget helt nyt kaster man sig i år ud i at producere sin egen forestilling.

Og selvfølgelig - fristes man til at sige - har Entré Scenen fået 1 mio. kr. i projektstøtte fra det statslige Scenekunstudvalg til at producere forestillingen "Om en time bliver jeg stiv! - eller Kræftens vilde poesi" med instruktør Isabelle Reynaud ved roret.

Vi skylder lige at tilføje, at Entré Scenen gennem flere år har modtaget driftsstøtte fra stat og kommune på henholdsvis 1 mio. kr. og 500.000 kr. Med de nye bevillinger fra staten er det samlede offentlige tilskud mere end fordoblet per år.

Jesper de Neergaard tillader sig dog ikke at juble over Entré Scenens rygvind, før han har udtrykt sin bekymring over den generelle udvikling i århusiansk kulturliv. Han er dybt beskæmmet over, at de stramme kulturbudgetter har tvunget et ny og progressivt teaterhus som Katapult til at dreje nøglen, og han harcelerer over, at enhver udvikling åbenbart er lig med lukning af solide institutioner som f.eks. Filuren og Gellerup Scenen.

»Det er helt vanvittigt, at Århus står i en kulturpolitisk situation, hvor man er nødt til at bremse tiltag. Spørg en hvilken som helst industrimand, hvad det vil betyde: det er lukning med det samme!«

Huller i repertoiret

»Teatersituationen tilspidser sig, og man er åbenbart nødt til at lukke det ene teater efter det andet for overhovedet at have råd til noget nyt. På den måde ødelægger man det, man netop har bygget op og efterlader store huller i et repertoire, som burde være til stede i en by af Århus' størrelse. I værste fald stagnerer det hele, og det rammer os alle,« siger Jesper de Neergaard.

Entré Scenens mulighed for udvikling er da også primært bundet op på en stor velvillighed fra statslig side.

»Grunden til, at vi har fået de forskellige entrepriser og bevillinger, er, at vi altid har sat publikum i centrum. Det er mødet mellem publikum og kunstnere, der er det allervigtigste, når vi taler udvikling af kunstnere og af teaterformen,« siger Jesper de Neergaard.

Han ser fortsat Entré Scenen som en platform for professionelle europæiske kunstnere og de nyeste tendenser inden for både dans, teater, art-performance og såkaldte cross-over genrer.

Jesper de Neergaard understreger, at Entré Scenen samtidig ser det som sin opgave at engagere sig lokalt og være med til at skabe et teatermiljø, så professionelle skuespillere, instruktører og scenografer bliver boende i byen og har mulighed for at blive tilknyttet forskellige arbejdspladser.

Dér kommer det nye teaterlaboratorium ind i billedet. Det er klart lokalt funderet men har en national forpligtelse. Og dér kommer Turnéplanen ind, som også er en chance for Århus' professionelle, eksperimenterende teatermiljø til at møde et publikum ude i landet.

»Og det møde er så vigtigt. For teater er ikke det samme som fjernsyn. Teater er ikke bare underholdning, det er en debatform,« fastslår Jesper de Neergard.

Han er overbevist om, at Entré Scenen har fået tildelt ansvaret for den nye, nationale turnéordning, fordi scenen har en klar holdning om, at udvikling kræver, at publikum og kunstnere taler sammen.

»Vi er simpelthen nødt til at skabe huller i osteklokkerne, så der kommer lys og luft ind. Det gælder også i forholdet kunstner og kunstner imellem,« siger Jesper de Neergaard og nævner såkaldte "artist in residence"-ophold og netværks-festivalerne Junge Hunde og Units, som Entré Scenen har fået til opgave at videreføre.

Synergi-effekt

Hvad kommer det til at betyde for Entré Scenen og det århusianske teatermiljø som sådan, at I har fået ansvaret for en ny turnéordning, et teaterlaboratorium og to festivaler?

»Det giver en kolossal synergi. Entré Scenen blevet et center for det yngre teater,« siger Jesper de Neergaard.

Jens Christian Lauenstein Led, der er deltidsansat i Laboratoriet, supplerer:

»Med tanke på det lillebrorsyndrom, der ofte stilles op i forholdet København-Århus, så stiller man sig måske det spørgsmål: hvordan er disse ting havnet her i Århus? Svaret ligger nok i et omvendt periferi-centrum-fænomen; København er stor nok i sig selv og har derfor ikke det helt samme behov for at se ud i verden, som vi har her i Århus. Her er det nødvendigt at hente kunstnere ind, også uden for landets grænser, og skabe udviklingsmiljøer, hvis vi vil gøre os gældende.«

Helt konkret fremdrager Jens Christian Lauenstein Led et nyt undersøgelsesprojekt i teaterlaboratoriet, hvor man sammenligner politisk teater i Tyskland, Frankrig og Danmark. Her viser det sig, at de mest progressive versioner af politisk teater i Tyskland og Frankrig ikke nødvendigvis har sit udspring i henholdsvis Berlin og Paris.

»Så der er altså et eller andet, der hedder, at hvis man arbejder i provinsen, så er man nødt til at være endnu mere opfindsom og endnu mere vanvittig for overhovedet at få opmærksomhed,« siger han.

Energiindsprøjtning

Følger der slet ingen præstationsangst med denne enorme opmærksomhed og de millionbevillinger, som er blevet tildelt jer fra statslig side?

»Nej! Det opleves udelukkende som en enorm energiindsprøjtning, for det er det, vi har arbejdet på at opnå i mange år. Noget af grunden til, at det kommer til os på én gang, er, at vi har holdt lidt igen på en række udviklingsmuligheder. Vi har afventet planerne om et produktionscenter for scene- og billedkunst i den gamle godsbanegård, men vi kan jo ikke lade alt gå i stå, indtil der er truffet en afgørelse,« siger Jesper de Neergaard.

Blandt andet har man - efter en årrække med stram økonomisk styring - tilladt sig at slå lidt ud med armene og investere i en række tekniske og lokalemæssige forbedringer, herunder en renovering af scenens foyer.

Har I fuldstændig opgivet tanken om at indgå i et produktionscenter med Huset og Kulturhus Århus?

»Nej, det har vi ikke. Vi bliver nødt til at flytte på et tidspunkt, for vi har ikke råderum nok på sigt. Det er nødvendigt for os at komme op på et niveau, så vi bliver selvproducerende og får status af lille storbyteater med et fast fire-årigt driftstilskud fra stat og kommune, og det kræver i sidste ende langt større publikumsfaciliteter,« siger Jesper de Neergaard.

Han forventer, at Entré Scenen i nær fremtid ryger ud af det statslige Scenekunstudvalgs driftsstøtteordning. Formanden for udvalget, Rhea Lehmann, har i klare, utvetydige vendinger udtalt, at udvalget er nødt til at gøre op med det flaskehalsproblem, som opstår, fordi udvalgets penge er bundet til at støtte grupper, som for længst har bevist høj kvalitet.

»Scenekunstudvalget har igennem det seneste år været i dialog med flere grupper og kommuner om muligheden for at blive etableret som enten lille storbyteater eller egnsteater. Det ser ud som om, at det i flere tilfælde falder positivt ud. Så vi vil derfor fortsætte med at skubbe på og opmuntre både teatre og kommuner til at finde sammen,« lyder meldingen fra Rhea Lehmann.

»Bristefærdigt parate«

Jesper de Neergaard forventer, at der skal findes en sådan løsning for Entré Scenen allerede ved næste sæsons udløb.

For Århus Kommune vil det betyde en merudgift til Entré Scenen på 400.000 kr., vurderer han.

»Vi er fuldstændig bristefærdigt parate til at ansætte de mennesker og de kunstnere fra ind- og udland, der skal til for at producere de forestillinger, det vil være godt at vise her i Århus. Og det er også nødvendigt for os at finde en mere permanent løsning, hvis vi skal kunne fastholde de nye forpligtelser, vi har påtaget os. Hvis ikke, så bortfalder der 3,5 mio. statskroner til det århusianske teatermiljø. Hertil kommer de 1,5 mio. kr. om året, som vi forventer at få i støtte til afvikling af Junge Hunde og Units,« siger Jesper de Neergaard.

»Snebolden ruller nu, men den kan også hurtigt smelte. Og man kan kun håbe på, at Århus Kommune griber chancen og fastholder det, der nu ruller fra København til Århus,« tilføjer Jens Christian Lauenstein Led.

lisette.greve@jp.dk