Fortsæt til indhold
Aarhus

To ulykker ændrede det hele: Nu har Line og Peter solgt alt og vil sejle jorden rundt

Efter to alvorlige ulykker ændrede Line Siems og Peter Andersens syn sig på arbejde, ejendele og hverdagsliv. De har ændret kurs og solgt alt, hvad de ejer. Nu sparer de op til en katamaran, der skal være deres hjem på verdenshavene.

»Det der med at have Kähler-vaser og Kaj Bojesen-aber gider vi bare ikke mere. Derfor har vi brugt halvandet år på at sælge alt, vi ejer. Og jeg tror aldrig, vi har været så glade, som vi er nu, hvor vi ejer absolut ingenting. Ting giver os bare ikke værdi længere.«

Ordene er 28-årige Line Siems. Hun og kæresten Peter Andersen har solgt stort set alt, hvad de ejer, og bor nu hos deres forældre.

Det er der en helt særlig årsag til. De sparer nemlig op til en katamaran, der skal være deres hjem, når de inden for de næste par år sætter kurs mod Caribien, Fransk Polynesien, Indonesien, måske Australien og formentlig endnu mere.

Det lå ikke umiddelbart i kortene, at det unge par skulle kaste sig ud i et eventyr på vandet. Går vi blot få år tilbage, havde ingen af dem nogensinde sejlet.

Umiddelbart havde de »alle forudsætninger for at leve det klassiske liv,« som Peter Andersen udtrykker det, men to episoder tvang dem til at stoppe op og endte med at rykke deres prioriteter.

To ulykker ændrede alt

Line Siem fra Hadsten og Peter Andersen fra Aarhus mødte hinanden for seks-syv år siden, og hun flyttede hurtigt ind i hans 200 kvm store hus.

Ret hurtigt i forholdet blev parrets liv vendt på hovedet første gang.

Line blev kørt ned af en lastbil i en højresvingsulykke og måtte bruge flere måneder på at komme sig.

Et par år senere var det Peters tur til at få livet sat på pause, da han på en skiferie brækkede ryggen, hoften og bækkenet.

»På det tidspunkt kørte alting i livet. Jeg havde egen frisørsalon med fem ansatte, hus og lækker bil, men så ramte ulykken,« fortæller Peter Andersen, der er 34 år.

Under genoptræningen fik Peter et råd, der skulle ændre parrets liv:

»Jeg blev anbefalet at tage ud at sejle. Når man sejler, er man helt isoleret og kan fokusere på sig selv. Samtidig er det fysisk hårdt, så det fungerede også som genoptræning.«

Han meldte sig som gast hos en erfaren sejler og var med til at sejle en båd hjem fra Portugal:

»Da jeg kom hjem, tænkte jeg: ’Vi skal bo på en båd. Det her skal jeg bare bede om mere af.’«

»Der er en anden ro ude på vandet. Man er ikke omgivet af mennesker, der trækker i en og alle mulige deadlines. Det er meget håndgribeligt at sejle. Går noget i stykker, så skal det fikses,« siger Line Siem. Privatfoto

Under genoptræningen mistede han sin frisørsalon og stod pludselig et helt nyt sted i livet:

»Da Line mødte mig, var jeg en selvstændig fyr med hus og bil. Få år senere kommer jeg så hjem og siger, at jeg ikke skal eje noget som helst.«

På det tidspunkt havde parret netop renoveret en lejlighed i Risskov. Den blev sat til salg.

»Da jeg kom til skade, satte det gang i en proces inden i mig: Jeg begynder at tænke, at vi lever i et hamsterhjul. Vi lever hver dag fuldstændig skemalagt: Vi laver madpakker, møder på arbejde, spiser aftensmad og så videre, men sådan behøver det jo ikke være.«

Roen på vandet

Peters idé om et liv på en båd vandt ikke indpas hos Line lige i første omgang. Men lysten kom snigende, og et lille års tid efter kunne hun også se idéen.

Det var især tydeligt, da parret lånte en båd og sejlede den fra Kolding til Assens:

»At se Line hente sin dyne og tage en morfar ombord, var helt fantastisk. Der fandt du en ro,« siger han og ser på sin kæreste.

Hun nikker:

»Der er en anden ro ude på vandet. Man er ikke omgivet af alle mulige deadlines og mennesker, der trækker i en. Det er meget håndgribeligt at sejle. Går noget i stykker, så skal det fikses. Det er mere enkelt. Og du kan planlægge så meget, du vil, men du kan ikke hamle op med moder natur.«

Sejladsen som sådan er dog ikke det, der driver det unge par.

»Det er ikke som sådan det at sejle, der tænder os. Det er bare midlet til målet. Vi vil ud og opleve verden og har så bare vores hjem med os hele tiden – og det er fedt,« siger Line Siem.

Peters idé om et liv på en båd vandt ikke indpas hos Line lige i første omgang. Men lysten kom snigende, og et lille års tid efter kunne hun også se idéen. Privatfoto

Bor hos forældrene

For at kunne realisere drømmen har parret gradvist skåret deres liv ned.

De er gået fra et hus på 200 kvadratmeter til en lejlighed på 90 kvadratmeter, videre til et værelse på 28 kvadratmeter og bor altså nu hos deres forældre.

»Det er vores forældres måde at bidrage. Så alt det, vi tjener, går direkte ind på vores opsparing,« siger Peter Andersen, der stadig er selvstændig frisør, mens Line Siem arbejder som varehuschef i Silvan på Lille Torv i Aarhus.

Tanken om ikke at eje noget som helst lå parret meget fjernt for blot få år siden.

»Tidligere var vi begge meget fokuserede på, at vi skulle have en karriere, tjene en masse penge og have et fedt hus. Det var målet. Nu vil vi bare gerne have en båd,« siger Line Siem.

»Ja, oprindeligt var planen at bo i første række i Risskov, men nu tænker vi, at det fedeste i verden vil være at spise en portion ris i Indonesien sammen med nogle søde mennesker,« fortsætter Peter Andersen.

I dag ejer de stort set kun tøj og 16 flyttekasser med udstyr til den kommende båd.

Den smule, der er tilbage, sælger de ud af på Lilleåmarked i Hadsten i august.

En investering i livet

Drømmen for Line og Peters kommende flydende hjem er en katamaran på mindst 42 fod.

»Den koster fra cirka halvanden million kroner og opefter. Vi er lidt hyggesejlere, så det må gerne være lidt luksus og et sted, hvor vi føler os godt tilpas,« siger Line Siem.

Parret har hyret en specialist til at gennemgå papirerne, når den rigtige båd dukker op.

»For der er dæleme mange ting at tage stilling til,« siger Peter Andersen.

Line er godt klar over, at købet ikke umiddelbart giver økonomisk mening.

»Det er verdens dårligste tidspunkt og verdens dårligste investering at købe en båd lige nu. Men vi er ligeglade. Det er en investering i os selv.«

»Da jeg kom til skade, satte det gang i en proces inden i mig: Jeg begynder at tænke, at vi lever i et hamsterhjul. Vi lever hver dag fuldstændig skemalagt: Vi laver madpakker, møder på arbejde, spiser aftensmad og så videre, men sådan behøver det jo ikke være,« siger Peter Andersen. Privatfoto

Båden skal ikke kun være parrets hjem.

Drømmen er nemlig at invitere andre med om bord:

»Jeg kunne godt tænke mig at tage nogle med, som har oplevet noget lignende det, vi har været igennem – nogle, der har haft et traume. Jeg kunne godt drømme om et samarbejde med kommunen, så mennesker, der har haft det svært, kan få en måned på vores båd.«

Drømmebåden har fire kahytter med plads til i alt otte personer. Det lægger parret budget efter.

»Vi kommer til at melde vores togter ud i nogle forskellige grupper, og så kan gaster melde sig på de forskellige strækninger,« siger Line Siem, som allerede har oplevet, hvor tæt mennesker kommer på hinanden til søs.

»Det forhold, man får på båden, er helt unikt. Bare efter en uge bliver man oprigtigt ked af, at folk tager hjem, fordi man er så intenst sammen.«

Klar til at slippe fortøjningerne

Målet er at forlade Danmark i 2027 eller 2028. Men parret har undladt at sætte en konkret startdato:

»Det bliver, når det hele går op i en højere enhed,« siger Line Siem.

Heller ikke slutdatoen er lagt fast.

»Vi ved, at vi ender med at være flere år på vandet, men vi har ikke lavet en tidslinje for noget som helst,« siger hun, og kæresten fortsætter:

»Hjem for os bliver båden og ikke Danmark, men hvis vi pludselig synes, at det er nederen, så stopper vi. Det er dog slet ikke sikkert, at vi overhovedet vender tilbage til Danmark.«