Fagboss kalder det en »skandale på Aarhus Rådhus«: »Folk kommer til at dø af det her«

Aarhus Kommune må igangsætte et større gravearbejde for at finde de mange håndværkere, der gennem årene kan være blevet udsat for asbest uden at vide det.

Sådan lyder det nu fra fagorganisationen Danske Byggefag, der er talerør for danske håndværkere og repræsenterer de syv største fagforbund inden for byggebranchen.

»Det, der er sket på Aarhus Rådhus, er en skandale, for folk kommer til at dø af det her om 10, 15, 20 år. Det er farligt, og det er dybt, dybt alvorligt,« siger direktør Søren Sand Kirk som reaktion på avisens seneste afsløring fra rådhuset.

En gennemgang af mindst 415 byggeprojekter fra 2007 til 2023 viser, at der ved 82 pct. af projekterne er »stor sandsynlighed« for, at der har været håndteret asbestholdige materialer.

Ifølge en stikprøvekontrol af disse sundhedsfarlige projekter kan kommunen i 8 af 10 tilfælde ikke dokumentere, at der er lavet lovpligtige forundersøgelser for miljøfarlige stoffer.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har haft 11 måneder til at finde dokumentationen, men går nu endnu grundigere på jagt efter det.

Må ikke ske

Ifølge Danske Byggefag er det et stort problem i byggebranchen, at der ikke bliver lavet undersøgelser, før et projekt igangsættes.

»Vi ser det samme mønster igen og igen. Nogle gange kan det betale sig at gøre sig lidt dummere, end man er, for finder du asbest, bliver dit byggeri dyrere og mere besværligt,« forklarer Søren Sand Kirk og tilføjer:

»Det må ikke ske, og det må absolut ikke ske i en kommune, hvor der burde være tid og råd til at gøre det her ordentligt. Forvaltningen har ikke været sit ansvar som bygherre og ejendomsforvalter voksen. Længere er den ikke. De skal kende deres bygninger og vide, hvor der er giftigt materiale og agere ansvarligt ud fra det. Det kan de ikke komme udenom.«

Selvom det i lovmæssig forstand er kommunens ansvar som bygherre at sikre, at arbejdet sker forsvarligt, så mener Danske Byggefag-direktøren også, at firmaer, der har taget opgaver på rådhuset, har et medansvar.

»Som arbejdsgiver har du altid ansvar for dine medarbejderes sikkerhed. Det er velrenommerede, danske virksomheder, som arbejder for kommunen – ikke en eller anden enkeltmandsvirksomhed fra Polen. De bør vide, hvad ældre bygninger er lavet af, og hvor der er risiko for at støde på asbest. Det ansvar kan de ikke fralægge sig,« fastslår Søren Sand Kirk.

Klar opfordring

Der er stadig den mulighed, at Aarhus Kommune pludselig finder ud af, at man faktisk har lavet forundersøgelser på rådhuset og finder dokumentationen på det.

Sker det ikke, har Søren Sand Kirk en klar opfordring.

»Kommunen er nødt til at finde ud af, hvilke virksomheder der har været på de enkelte byggerier, kontakte dem og finde frem til, hvem der har været involveret. Sagen er jo, at hvis/når de her mennesker bliver ramt af en følgesygdom, så vil de kunne få erstatning, hvis de kan vise, hvor de er blevet udsat for det.«

»Så Aarhus Kommune har et større gravearbejde foran sig for at få ryddet op efter den her skandale. Og så bør de fremlægge en overbevisende plan for, hvordan det her aldrig nogensinde sker igen.«

Med mindst 415 større og mindre byggeprojekter i perioden 2007-2023 kan det teoretisk set være over 1.000 mennesker, som Aarhus Kommune skal opspore.

Men den store opgave kan ikke stå alene, mener Søren Sand Kirk.

Danske Byggefag arbejder for, at der indføres et nationalt asbestregister, hvor samtlige landets bygninger på sigt bliver undersøgt for asbest, ligesom der laves energitjek og tilstandsrapporter. Den data skal så fremgå af BBR-registret.

»Måske skulle man starte med at få det lavet i Aarhus, der så kan gå forrest. Det vil være vores klare opfordring.«

Det lyder jo godt med et gigantisk gravearbejde for at finde frem til folk, og at der skal laves et asbestregister for alle kommunens bygninger. Men anerkender du, at det vil være kræve et meget stort millionbeløb?

»Det er to forskellige ting. At rydde op efter den her skandale er selvfølgelig et kæmpe arbejde, men der har man altså et moralsk ansvar over for de mennesker, man har gjort uret. Den er ikke længere. Der skal bare ryddes op og gøre skaden så god, man kan. Sådan er det.«

»Det andet handler om rettidig omhu. Hvis du ikke ved, hvor i dine bygninger der er asbest, så er det bare et spørgsmål om tid, før du får en lignende sag. Og det er udgifter til forundersøgelser, som alligevel skal laves, når der skal renoveres. Det bliver i det lange løb en kæmpe besparelse at gøre det forlods, for asbestoverraskelser i byggeprojekter giver kæmpe ekstraregninger. Det garderer du dig mod ved at have styr på det inden.«