Kent ved alt om ulve og gik frivilligt i en ulvefælde. Vi skal hverken frygte ulven eller fælden

Seniorforskeren Kent Olsen tilbringer weekender og nætter i naturen for at observere de vilde dyr, dokumentere deres liv og færden og fange dem for at give dem gps-halsbånd på.

Kent Olsen har sågar stukket sin hånd i en ulvefælde for at tjekke, om det er sandt, at det ikke gør ondt, når den klapper.

Han fortalte om det i sidste uge, hvor Naturhistorisk Museum i Aarhus blev løbet over ende, da det annoncerede et ulveforedrag. Museets videnskabelige chef måtte udvide det ene til tre, der alle blev fuldstændig udsolgt.

Selvom det sidste foredrag fredag eftermiddag skulle vare en time, gik gæsterne først efter syv kvarter, da museet skulle lukke. Spørgelysten og videbegærligheden var stor.

»Det har været en øjenåbner for os. Vores opgave er at overvåge ulvene – ikke at formidle, men vi gør det alligevel i det omfang, vi kan, for det synes vi, at vi har pligt til, fordi vi ser behovet for det,« siger Kent Olsen, der holder sit næste foredrag i Aarhus i marts.

Forskeren har haft ulve som sit område siden 2012, og han ved stort set alt om det vilde dyr. Han kan svare i detaljer om den enkelte ulvs færden i Danmark.

Deltagerne spurgte meget interesseret ind til hans oplevelse af at gå i en ulvefælde.

»Det gjorde overhovedet ikke ondt. Der er ikke takkede kanter som på de bjørnefælder, nogen måske har hørt om. Ulvefælder har gummikanter. Man kan ikke slippe fri uden hjælp, så man må blive, men det gør altså ikke ondt,« fastslår han, hvorefter han viser en video, hvor man kan se en ulv, der er gået i en fælde.

Han og nogle kolleger lagde den ud og holdt den under observation. Tæt på midnat så de en flok ulve gå forbi.

»Vi kunne på kameraer se de andre ulve hoppe og danse, men en af dem stod helt stille og lagde sig så ned. Vi tog straks derhen og skød en bedøvelsespil i ham. Her på videoen kan I se, at han sover og trækker vejret dybt,« forklarede Kent Olsen.

Formålet var at give ulven et gps-halsbånd på, så forskerne kunne få en masse højopløselig data på dens færden. De undersøger, hvordan den bevæger sig rundt i naturen, og hvordan den reagerer, når den nærmer sig beboelse.

De tjekker, om ulvenes kendte mønster stadig er det samme: Rovdyrene giver sig god tid i øde natur og skynder sig, når de er i nærheden af marker og beboelse, som de er nødt til at passere for at komme fra a til b.

En deltager ville gerne vide, om vi andre kan komme til at gå i en fælde?

»Vi sætter dem ikke op, hvor der er offentlig adgang. Så I skal ikke være bange for at gå i skoven. I bliver hverken fanget af fælder eller af ulve,« lovede Kent Olsen.

Ulv flygter fra mennesker

Kent Olsen har blandt andet medvirket i et forsøg, hvor en kollega gik i retning mod en hanulv, en hun og en stor hvalp. Da de kunne høre og lugte ham på lang afstand, stak de af i galop og løb 7,4 kilometer, hvorefter de gemte sig og først løb hjem efter mørkets frembrud.

»Min kollega Peter gik ind i krattet og så dem slet ikke, men han havde vinden i ryggen, så de kunne lugte ham. Og han snakkede med sig selv. Det gav en voldsom reaktion fra ulvene. Jeg har også været med til et lignende forsøg i Norge. Der løb et ulvepar 10 kilometer og krydsede sågar en elv ved vintertid,« forklarer Kent Olsen.

»Ulve gider ikke mennesker,« fastslår han.

Ulven i Oksbøl gik forkert

»Så kan I spørge: Var der ikke noget med, at der gik en ulv ned ad en villavej i Oksbøl?« spørger han på deltagernes vegne.

»Jo, men ulvene forbinder ikke huse med mennesker. Ulvene gik ind i Oksbøl et sted, der ligger klos op ad skoven. De gik ikke ind i byen, fordi de synes, det er sjovt. De gør alt, hvad de kan, for at undgå mennesker,« svarer han.

Forskeren forklarer, at ulve følger såkaldte grønne ledelinjer i landskabet, og at de kan misse overgangen fra skov til noget andet. Det er sket flere gange, at ulve følger Limfjorden og ved en fejl ender i morgentrafikken, men de søger hurtigt væk igen.

»En borger nordøst for Randers nåede en dag at tage et foto ved Østrup af en ulv bagfra. En journalist ringede til mig og sagde, at den ulv gik på en hovedgade. På et kort så jeg en forsamling på 10 matrikler, der er tæt på skov på begge sider. Ulven har i de tidlige morgentimer krydset nogle huse og er gået videre ud over en mark. Fordi ulve ikke forbinder hverken huse eller biler med mennesker. Og hvis den opdager dem, forsvinder den derfra,« forsikrer Kent Olsen.

Ulve flygter ikke i galop, når de søger væk. De fjerner sig på ulvemåden, der er i rask trav, hvor bagpoterne går i samme spor som forpoterne, fordi det sparer energi. Hvalpe kan være længere tid om at fjerne sig, fordi de bruger mere tid på at forstå og afkode, hvad der sker.

Traumatiserer ikke byttedyr

Kent Olsen mener heller ikke, at ulvene skaber stor rædsel hos byttedyr i naturen, som ifølge ham ikke lider af posttraumatisk stress på grund af ulven.

»Fortællingen om, at store rovdyr skaber rædsel, holder ikke. Alle byttedyr er evolutionært vant til at leve i et system, hvor nogle af dem blive spist af rovdyr. Det sker, men vi har også mange optagelser af krondyr, som går forbi ulve, der bare er ligeglade. Der er sameksistens i naturen, og så en gang imellem opstår der en situation, hvor ulven er på jagt og slår hurtigt til,« forklarer Kent Olsen.

Ulve spiser ikke så tit. Standarden er, at de tit går på tom mave. Når de nedlægger et bytte, spiser de mange kilo og ligger brak i et døgns tid.

Kent Olsen mener, at byttedyr i naturen er tilpasset til, at der næsten aldrig sker noget. Når så et rovdyr nedlægger et byttedyr, går det meget hurtigt, hvorefter byttedyrene ryster det af sig og lever videre.

Kent Olsen giver et forsigtigt skøn på, at der er plads til 30 voksne ulvepar i den danske natur. Lige nu er der registreret otte par.

»Der er stor forskel på, hvad der er plads til rent biologisk og rent politisk. Det er to forskellige ting,« gør forskeren opmærksom på og siger i samme åndedrag:

»Jeg forholder mig til data og begiver mig ikke ud i politik.

Kent Olsens næste foredrag i Aarhus er 13. marts i forbindelse med Århundredets Festival. Det hedder 13 år med ulv.