Nyt talent fra Aarhus V er både homoseksuel og muslim. Sex på taget af City Vest er en del af livet for den anmelderroste forfatter
Elias Sadaq har udgivet et pionerværk, der handler om noget så konfliktfyldt som at være både fra ghettoen, muslim og homoseksuel. Nu er han igen anmelderrost for på Aarhus Teater at vise os, at der er håb for selv den værste far, der piner sin familie. Forfatteren selv er blevet forladt af sin.
Elias Sadaq er ikke den første fra Aarhus V, der rammer lydmuren med et brag ved at skrive om, hvordan hans liv i virkeligheden er. Men den halvt marokkanske forfatter er den første erklærede homoseksuelle muslim, som insisterer på retten til at komme i moskeen og til at skrive om sex på taget af City Vest - med en mand iført blondetrusser, dynejakke og guldkæder.
Den dansk-marokkanske forfatter og dramatiker er opvokset i Gellerup i en konservativ religiøs kernefamilie. Digtsamlingen hedder Djinn, hvilket betyder ånd eller dæmon, og den giver et kig ind i en helt anden verden, der er lukket for de fleste.
»Det kan godt være, at det chokerer nogle læsere, at Spanien er et kendt mødested for homo-mænd, men jeg skriver bare om mit liv, når et af digtene handler om sex med en jødisk bademester på badeanstalten,« siger Elias Sadaq.
Og på sin stilfærdige og afbalancerede måde lader han forstå, at kærlighed, sex og begær ikke kender religiøse eller nationale grænser. Heller ikke forskellige placeringer i et hierarki kan stoppe denne djinn, hvilket iscenesættes i bogen, da jeg-et i digtsamlingen som værnepligtig har et seksuelt forhold til en oberst.
»Jeg skrev ”Djinn”, fordi jeg helt håbløst manglede sådan en bog, da jeg skulle acceptere min egen djinn og homoseksualitet. Jeg ville ønske, at nogen havde skrevet den før mig. Pilen pegede på mig, men først undgik jeg på alle mulige måder selv at skrive den, men så måtte jeg bare gøre det,« slår han fast.
Når man er muslim og fra ghettoen, er det ikke populært at udlevere sit voldelige barndomshjem, områdets kriminelle miljø eller sin seksualitet. Men forfatteren er af den overbevisning, at han bliver nødt til at være frygtløs, for han kan ikke skrive på frygt.
»Jeg kaster et blik på noget, der er usynligt, og tager folk med ind i den verden. På den måde gør jeg andre en tjeneste, nemlig dem, du ikke engang ved er queer. Jeg skriver for at sætte folk fri og ikke for at sparke nedad. Jeg taler til de unge i samtiden. De, der sidder fast i fortiden, må blive siddende der, hvis de vil det,« forklarer han sit ærinde, der handler mere om at dele end om at sætte sig selv i scene.
Ingen kontakt til far
Som 23-årig sprang Elias Sadaq ud over for sine forældre med et digt, han gav dem. Han har hverken set eller talt med sin far siden, men til gengæld er hans mor forfatterens største fan. Farens vold i hjemmet gik ifølge Elias Sadaq ud over hende, så de blev skilt, og til trods for at Elias Sadaq har været udfordret, er han et helt menneske.
Allerede som 30-årig har han skrevet sig ind i de danske historiebøger med ”Djinn”, der kaldes et pionerværk, og har med jysk ro tacklet den opmærksomhed, det har givet ham.
»Digte er en smal litterær genre, så de fleste glider som regel ud af søgelyset et par uger efter deres udgivelse. Men det gælder så ikke for denne her, der otte måneder efter lanceringen stadig giver mig masser af invitationer til at deltage i debatter. ”Djinn” har sat mig fri. Jeg føler mig 10 år yngre,« siger en glad forfatter, der forleden blev stoppet af et par fans på Dokk1.
»Er du ikke ret populær?« ville teenagerne vide.
»Jeg blev helt forbavset. Men jeg endte faktisk med at svare: ”Ja, det kan man godt sige”,« ler Elias Sadaq.
»Folk siger, at jeg er slået igennem, det ved jeg nu ikke. Men jeg skal bruge mindre tid på at overbevise folk om, at mine idéer er gode. Jeg har fået adgang til rum, samtaler og møder,« siger han.
Gør 100-årig aktuel
Drengen fra Toveshøj i Gellerup har fået en stærk stemme. Den bruger han i medierne og som det seneste i et stykke på Aarhus Teater, hvor han er en af bare to dramatikerelever.
Stykket hedder ”Køresvenden” og er skrevet af intet mindre end nobelpristageren Selma Lagerlöf for over 100 år siden, så det handler ikke om Elias Sadaq – og så alligevel.
»Mange af karaktererne minder om noget fra mit liv. Jeg kender frelsersøsteren Edith, der er drevet af en religiøs logik. Edith er i min søster, veninde, kusine og legekammerat. Den tankegang matcher ikke den måde, hvorpå mange ser verden i dag, men mit hjem og miljø er også drevet af en religiøs logik,« forklarer han, hvorfor en godhjertet kvinde i stykket insisterer på at hjælpe et fortabt menneske.
Karaktererne kommer fra en anden tid, men er her ifølge Elias Sadaq altså stadigvæk. Han mener, at fortællingen er lige så humanistisk som religiøs, for den handler om at tro på det gode i mennesker.
»Jeg kommer fra et mindre privilegeret sted ligesom dem i historien. Jeg oplever, at dem, der har mindst, er villig til at give allermest, så for mig hænger Lagerlöfs bog sammen med mit univers, men det var en udfordring at formidle den til publikum i bare en akt på teateret,« siger han om arbejdet med at omskrive en hel roman til tre kvarters underholdende og rørende teater.
Utilgivelige fædre
Hovedrollen er den fordrukne og ondskabsfulde David Holm, der holder drikkegilde på kirkegården nytårsnat og falder død om. Køresvenden dukker op i sin knirkende dødskærre og tvinger David Holm til at se de mennesker i øjnene, der elsker ham, og som han har skadet mest i sit liv: Edith, hans kone og deres børn.
»Jeg kender mænd som David Holm. Mænd, der har familier, som elsker dem ubetinget, selvom mændene behandler dem forfærdeligt. Han er utilgivelig – en satan, og han fik mig til at tænke på min far,« siger Elias Sadaq uden at blinke.
I samme åndedrag forklarer han, at der trods alt er lys forude, selvom vi befinder os i dødens baggård.
»David Holm bliver trukket og slæbt af sted som en hund og skal se sin fortid i øjnene for at få fred. Og slutningen er som den verden, jeg drømmer om. Jeg arbejder altid med håb,« smiler dramatikeren.
Anmelderne har kvitteret med fire eller fem fuldfede stjerner og masser af roser til både Elias Sadaq, hans studiekammerat, Mia Juhl, og hele holdet bag det aktuelle stykke, der består af de to dramatikerelevers Lagerlöf-fortællinger: ”Dunungen” og ”Køresvenden”. De udgør til sammen en udsolgt forestilling: ”Lagerlöf” på Stiklingen på Aarhus Teater.
Anmelderen skriver blandt andet: ”Ypperlig kvalitet på samtlige parametre. De to enaktere hører så absolut til årets bedste i det aarhusianske scenekunstliv”. ”De to opsætninger spilles opfindsomt i næsten samme scenografi.”
I første stykke er et cirkelformet og blomsterbeklædt podie centrum for kærlighedens udfoldelse, mens det i næste stykke er omgivet af mørke og grimt neonlys. Pludselig ligner det noget fra en okkult heavymetal- eller punkkoncert.
David Holm og køresvenden går amok og river det runde gelænder og de bløde hvide gardiner ned, så et nøgent metalstativ står tilbage i et ustadigt blinkende lys. Det reflekteres i køresvendens le, som han hele tiden har i hånden. Han er ude for at høste de døde. Får han David Holm med?
»Det gode ved teateret er de mange kræfter, som til sammen skaber noget, der er bedre end det, man kan alene. Jeg synes, at instruktør Carolin Oredsson, scenograf Josefine Thornberg-Thorsøe og skuespillerne løfter stykket mange gange,« siger Elias Sadaq ydmygt.
Sadaq versus Lagerlöf
Det var Aarhus Teater, der gav ham Selma Lagerlöfs tekster som en bunden opgave. Umiddelbart var han ikke vildt begejstret for den berømte forfatter. Hun er i nyere tid blevet adopteret af Pride-bevægelsen, fordi hun havde livslange dybe forhold til to kvinder i sit liv, hvilket giver spekulationer om hendes seksualitet.
Og da dramatikeren dykkede ned i hendes litteratur, måtte han overgive sig, og det i sådan en grad, at Lagerlöf er blevet en del af hans liv.
»Jeg har billeder hængende af Selma Lagerlöf derhjemme. Jeg blev forelsket i hende og hendes univers, som jeg boede i i flere måneder. Hun taler til mig som et ikon,« siger den snart nyuddannede teaterdramatiker.
Han slipper ikke lige Lagerlöf, selvom han har travlt med nye projekter. Det bliver ikke sidste gang, at vi hører fra ham. I teaterregi bliver det næste hans afgangsstykke i juni næste år.