Han indtog den arabiske verden og fik stjernestatus i Danmark

En god jagtfalk er mere værd end 20 skønne, unge kvinder.

Sådan lyder et gammelt arabisk mundheld.

Det faldt arkæologen P.V. Glob over, da han lå og læste i en gyngende køje om bord på et ekspeditionsskib i Diskobugten i Grønland.

På himlen over Grønland har de hvide grønlandsfalke hjemme. Dem måtte han have fat i, tænkte han.

Det var klogt tænkt af den dengang 42-årige Glob.

For selvom mange måske har glemt hans navn i dag, så var den mægtige fugl nemlig med til at bane vejen for, at han fik stjernestatus hjemme i Danmark.

Og til at Rane Willerslev har et maleri med kæmpe penisser hængende derhjemme.

Tirsdag er det 70 år siden, at P.V. Glob sammen med sin ven og kollega Geoffrey Bibby drog til Bahrain for første gang. På flysædet mellem dem sad grønlandsfalken.

De var taget derned for at løse mysteriet om, hvor de over 100.000 gravhøje, der dækkede den nordlige del af Bahrain, kom fra.

Falken skulle den jagtglade kong Salman have i gave. De var blevet inviteret forinden, men falken betød, at velviljen var stor fra styret.

I løbet af de næste 17 år stod P.V. Glob i spidsen for utallige udgravninger på den østlige del af Den Arabiske Halvø.

Undervejs fandt han beviser på, at ørkenøen Bahrain ikke kun var en enorm gravplads, men havde været bosat i 50.000 år.

Og beviser på, at en af oldtidens mest sagnomspundne civilisationer – Dilmun-folket – havde haft hjemme der.

Det fund fik stor betydning for regionen, som før var blevet set som et område uden en rig historie.

I dag har Dilmun-civilisationen samme betydning for området, som vikingerne har i Danmark.

Carlsberg i ørkenen

En nat vågnede alle i lejren til et kæmpe brag.

Glob og de andre ekspeditionsmedlemmer havde tømt et tårn i en borgruin for sand og flyttet et langbord derind. Det var her, de holdt fester.

Til festerne drak de gratis, eftersom ekspeditionen var sponsoreret af Carlsbergfondet, der forsynede dem med øl. Der blev sunget, fortalt og debatteret ivrigt i tårnet.

Men hvad de ikke var klar over, var den overhængende fare ved det gamle tårn.

P.V. Glob var ikke som de fleste videnskabsmænd.

Han var mere outreret og havde guldring i øret. Han skrev bøger om at lave brændevin og havde en hang til det kunstneriske. Ofte inviterede han kunstnere og litterater med til udgravningerne. Maleren Karl Bovin og forfatterne Peter Seeberg og Thorkild Hansen var blandt gæsterne.

Det bidrog til omtalen i hjemlandet, at ekspeditionens hovedkvarter – en primitiv lejr bygget af palmeblade midt i ørkenen – blev besøgt af kulturelle skikkelser.

At deltagerne var krøbet til køjs, da braget lød, var temmelig heldigt.

Tårnet var porøst, og uden ballasten fra sandet var loftet kollapset og havde nærmest pulveriseret langbordet, som de havde siddet ved.

Dermed ville Peter Vilhelm Globs tanker og idéer være gået tabt, hvis festen var fortsat nogle timer endnu den aften i Bahrains ørken. Og så var der næppe noget, der hed Moesgaard Museum i dag.

Men Glob havde heldet med sig.

Ulve og bjørne

Heldet tilsmilede ham allerede i de første år af hans tid som leder af det, der dengang hed Forhistorisk Museum, men i dag hedder Moesgaard.

Ved en tørvegravning i en mose ved Nebel i foråret 1952 ramte en mand noget med sin spade. Det viste sig at være et moselig.

Man tilkaldte P.V. Glob, som forestod udgravningerne af det nyopdagede fund, som sidenhen blev verdenskendt som Grauballemanden.

Han insisterede på, at Grauballemanden skulle udstilles for offentligheden allerede få dage efter, at han var blevet taget op af mosen. Det var imod konservatorens anbefalinger, men Glob var kompromisløs.

Det trak tusindvis af besøgende til museet, hvor folk stod i kø for at opleve den læderagtige skikkelse.

Han tog formidlingen helt til kanten. Og nogle gange over.

I starten af 1960’erne skabte han røre i offentligheden med sine planer om at etablere en såkaldt Forhistorisk Nationalpark ved Moesgaard.

P.V. Glob foreslog at sætte vilde dyr, som havde levet i området i den fjerne fortid, fri i området.

Elg, vildsvin, bjørn, ulv og europæisk bison var blandt de arter, han ville sætte ud i naturen syd for Aarhus.

En skovekspert udtrykte i et brev til Kulturministeriet, at man »havde vanskeligheder med Globs utøjlede fantasi« i arbejdet med naturparken.

Planerne om de vilde dyr blev sidenhen droppet.

»Kæmpe fan af Glob«

Rane Willerslev har et maleri af nogle bronzealderfigurer med kæmpe penisser hængende derhjemme. Og det er der en helt særlig grund til.

Maleriet er nemlig malet af hans forbillede P.V. Glob, der gennem hele sit liv praktiserede kunstmaling ved siden af sit videnskabelige virke.

»Jeg er kæmpe fan af Glob. Han er mit store idol,« siger Rane Willerslev, der er direktør på Nationalmuseet, ligesom Glob var det for 63 år siden.

Og de to direktører har mere end én fællesnævner. Rane Willerslev har også slået sine folder på det, der i dag hedder Moesgaard Museum, og hans forskning har også bragt ham til verdens afkroge.

Hvor Glob rejste til Grønland og Bahrain, tog en 20-årig Rane Willerslev i stedet til det nordøstlige Sibirien. Her fandt han jægerfolket jukagirerne og undersøgte over mange år deres forhold til naturen – forfrysninger og sult til trods.

Fælles for både P.V. Glob og Rane Willerslev er også, at de har formået at bygge bro fra den støvede forskningsverden til mediernes rampelys.

»Han var næsten lige så kendt, som jeg er i dag,« fortæller Rane Willerslev, der har ladet sig inspirere af sin forgænger i sit arbejde som museumsdirektør.

»Altså han var den mest folkelige direktør, der har været. Han var kendt i offentligheden og skabte store udstillinger, der henvendte sig til alle. Det er sådan set Globs idé om, hvad Nationalmuseet skal være, der har været et ideal for mig. Det har jeg forsøgt at efterleve.«

P.V. Globs forskning lever stadig videre i dag. I Bahrain arbejder arkæolog ved Aarhus Universitet Steffen Terp Laursen på at datere nogle af de bygninger, som P.V. Glob fandt med sin kollega Geoffrey Bibby tilbage i 1950’erne.

Fundene har haft stor betydning – og ikke kun for Stefen Terp Laursens arbejdsliv:

»Hvis det ikke havde været for P.V. Glob, så kunne vi sagtens have stået i en situation, hvor arkæologifaget alene var repræsenteret på Københavns Universitet. Og i dag står Aarhus og Moesgaard langt stærkere på området end København,« fortæller Steffen Terp Laursen, som skal til at gå, fordi han skal til æselvæddeløb.

Han tilføjer, at 70-året for Globs første tur til landet vil blive fejret med champagneskål i lejren tirsdag.