"Lone Landmand" og "Søren Sørøver" laver bæredygtige drikkevarer til toprestauranter
Vinhuset Kvist og Vitus ved Odder leverer økologisk cider, mousserende vine og spiritus til den finere gastronomi i Østjylland og København. Og så mærker de konsekvenser af klimaforandringerne.
Mørke skyer trækker ind over Brandbygegaard i Amstrup syd for Odder. Gårdejerne Lone Vitus og Søren Kvist – lokalt kendt som ”Lone Landmand” og ”Søren Sørøver” – viser rundt mellem afgrøder og vinmarker med svalerne flyvende omkring sig i gummistøvlehøjde. Endnu et varsel om regnvejr.