Fortsæt til indhold
Aarhus

Stjernekok bag aarhusiansk Michelin-restaurant arrangerer cykelløb på Djursland

Stjernekokken Wassim Hallal er ejer af Restaurant Frederikshøj, der har to Michelin-stjerner. Derudover har han sit eget cykelhold, Team Frederikshøj, der på søndag afholder cykelløb på Ring Djursland.

»Jeg kan ikke tale lige nu, jeg er lige ude at cykle en tur på landevejen.«

Sådan lyder beskeden, da JP Aarhus første gang prøver at få fat i Wassim Hallal, der ejer en af de mest anmelderroste restauranter i Aarhus.

Ved siden af sit hverdagsjob er den dansk-libanesiske chefkok også en ivrig motionsrytter. Det er derfor, at han har stiftet sit eget cykelhold, der søndag afholder dets årlige cykelløb på Ring Djursland.