Fortsæt til indhold
Aarhus

Gymnasieelever overvejer at strejke i protest

Eleverne synes, det er en dårlig idé, rektor vurderer, at det bliver godt for gymnasiet, at det ikke skal optage elever i 2022.

Viby Gymnasium vil i praksis være seks gymnasieklasser fattigere næste skoleår, efter et flertal i Folketinget mandag besluttede at lukke for elevoptaget i 2022 på to Aarhus-gymnasier med henblik på at vende en udvikling med faldende ansøgninger og en ”skæv” elevsammensætning. Og det er så absurd en beslutning, at eleverne i øjeblikket overvejer at strejke for at vise deres utilfredshed.

Det fortæller Anna Vinther Nielsen, formand for elevrådet.

»Vi er megakede af det. Det er primært frustrerede elever, som går rundt på skolen, for man kan ikke se logikken i at lukke et gymnasium, som lige er ved at komme på rette spor,« siger hun og skoser den retorik, hvor man taler om, at eleverne er problemet, i stedet for at sige, at det er et strukturelt problem.

Når rektor på skolen, Lone Sandholdt Jacobsen, omvendt næsten jubler, skyldes det, at gymnasiet bliver kompenseret for de mistede taxameterindtægter, som normalt modtages ved optag af nye elever. I alt bliver gymnasiet kompenseret med 29,7 mio. kr. fordelt på tre år. Penge, som skal bruges til skoleudvikling.

»I betragtning af at vi allerede er nået et stykke af vejen, er det her en sidste hånd i ryggen og et boost af udviklingen,« siger hun og forklarer, at de ikke har haft tid til at regne på, om det en til en svarer til antal mistede elever, men at det er tæt på.

Tolærerordning og aktivitetsboost

Viby Gymnasium har i løbet af de seneste to år ikke haft samme problemer som tidligere med utilpassede elever og er i dag ifølge Region Midtjyllands vurdering »et velfungerende gymnasium« med under 30 pct. elever med anden etnisk herkomst end dansk. Derfor regnede Lone Sandholdt Jacobsen faktisk heller ikke med, at gymnasiets elevoptag ville blive lukket.

Og fordi nyheden mandag kom som en overraskelse på gymnasiet, ved hun heller ikke endnu præcis, hvad de mange ekstra penge skal bruges til.

De seks ”manglende” klasser svarer ca. til 168 elever, som ikke skal undervises. Og det vil blandt andet bevirke, at der er mange flere lærerressourcer til rådighed for de eksisterende elever. Det giver ifølge rektoren f.eks. mulighed for at etablere tolærerordning og udvidet lektiecafé, ligesom der er økonomi til efteruddannelsesforløb og f.eks. et boost af de frivillige aktiviteter på gymnasiet som musical og frivillig idræt.

»Men vi skal i den grad have eleverne på banen. I morges gik jeg på virtuelt i alle klasser og sagde, at vi går ind til tre fede år. Vi har været igennem syv magre, nu kommer de tre fede,« fastslår hun.

Et argument, elevrådsformand Anna Vinther Nielsen godt kan følge.

»Men jeg tror ikke, man kan erstatte elever med penge. Jeg tror ikke, det fungerer sådan, at man får et fedt gymnasium ved at fjerne elever,« siger hun og forklarer, at en manglende årgang vil efterlade et gymnasium med tomme lokaler og nogle amputerede fællesskaber, fordi der ikke er nogen til at tage teten og føre dem videre.

»Jeg er bekymret for, at de sociale fællesskaber, som lige er kommet op at stå efter corona, vil gå tabt, når dem, der går i 1. g nu, ikke som 2. g’ere har den nye årgang til at hjælpe med at føre traditionerne som f.eks. musicalen videre.«

Målet er, at gymnasiet i 2023 er endnu mere attraktivt.