Jacob Bundsgaard ønsker beboervalgte bestyrelsesmedlemmer i almene boligforeninger klædt bedre på til de mulige kampe med deres direktører

Flere almene boligselskaber slår sig sammen, arbejder med milliardinvesteringer og skal håndtere stadig mere komplekse opgaver. Derfor er der behov for stærkere kompetencer i de beboervalgte almene boligbestyrelser.

Det mener borgmester Jacob Bundsgaard (S), som dermed lægger sig på linje med teknikrådmand Bünyamin Simsek (V), der i JP Aarhus har fremført samme ønske.

»Jeg tager gerne en dialog med boligorganisationerne. Men det er klart, at offentlige eller semioffentlige virksomheder er nået længere i en professionalisering af bestyrelsesarbejdet end i den almene sektor,« siger han.

I en rapport fra 2018 konstaterer interesseorganisationen Danmark Almene Boliger, BL, at landets boligorganisationer er gået fra at være foreninger til at have så store opgaver og være professionelt styrede, at de er blevet professionelle virksomheder. Samtidig har Bünyamin Simsek i JP Aarhus opfordret byrådet til at samle sig og lægge et pres på indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek for at ændre almenboligloven, så der er krav om eksterne medlemmer i boligbestyrelserne.

5,6 mio. kr. i fratrædelse

For Jacob Bundsgaard er det for tidligt at lægge sig fast på en model til at styrke bestyrelserne.

»Men der er sket mange fusioner af boligorganisationer. De er øget i størrelse og kompleksitet, og det betyder, at der er behov for stærkere kompetencer på en række områder. De kan være juridiske, økonomiske eller kommunikative og kan være repræsenteret via beboere i bestyrelsesarbejdet. Men hvis de ikke er til stede, kigger man i andre virksomheder rundt og ser, om nogle kan bidrage med kompetencerne i bestyrelsesarbejdet,« siger han.

JP Aarhus har det seneste halve år afdækket en række sager blandt de aarhusianske boligforeninger. Bl.a. har eksperter problematiseret direktørers millionlønninger, og enkelte er sat ned efter kritik fra det kommunale tilsyn med de almene boligselskaber. En boligdirektør fik 5,6 mio. kr. med sig, da han blev opsagt, og en anden havde habilitetsproblemer, fordi svigersønnen var partner i en leverandørvirksomhed.

Ligeledes har en bestyrelse ignoreret tilsynets krav om tiltag for at undgå, at en fødselsdagsfejring af boligdirektøren på Varna Palæet kunne gentage sig, mens Brabrand Boligforening har opført et nyt domicil for over 60 mio. kr. uden kommunens godkendelse.

Jacob Bundsgaard understreger, at det i sidste ende er bestyrelsernes ansvar at sikre en ansvarlig drift af boligforeningerne.

»Vi har beboervalgte bestyrelser til at varetage beboernes interesser og til at føre kontrol med direktionerne. Det er vigtigt, at medlemmerne har de rette kompetencer og fokus og har kræfter til at være modspil til direktionen for at sikre alt foregår, som det skal,« siger han.

Vil ikke bestemme alt

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek afviser at ændre almenboligloven for at sikre eksterne medlemmer i boligbestyrelserne.

»Jeg tror meget på beboerdemokratiet. Alt hvad der handler om styring af almene boliger, skal tage udgangspunkt i det. I loven er der mulighed for at inddrage eksterne kompetencer i styring af de almene boligselskaber. Men det er beboerdemokratiet, som skal beslutte det. Det vil jeg ikke ændre på. Det svarer til, at jeg skulle sige til en privat virksomhed, at den skal have kommunale repræsentanter siddende,« siger han.

Kan kravet ikke være gyldigt i kraft af, at boligforeningerne håndterer offentlige midler?

»Det er der også i Jyllands-Posten. Skulle jeg sige, at jeg vil have to regeringsrepræsentanter i avisens bestyrelse? Offentlige midler er ikke et argument for, at vi skal bestemme alting.«

Kaare Dybvad forklarer – i tråd med BL’s rapport – at boligforeningerne er langt mere professionelt styrede end førhen:

»Jeg bliver altid beskyldt for, at socialdemokratiske politikere kan få en almen bolig et godt sted, fordi der er tætte bånd mellem partiet og organisationerne. Sådan var det måske for 30-40 år siden, men sådan fungerer almene bevægelser ikke i dag. Direktører kommer typisk fra lederstillinger i en kommune eller et byggefirma, og der er en helt anden systematik i regnskaber end tidligere.«

Du siger selv, at boligforeningerne er mere professionelle end førhen. Kan man så ikke argumentere for, at også bestyrelserne burde være mere professionelle?

»Jo, det kan du sagtens argumentere for. Det varierer meget, hvor stærkt beboerdemokratiet er. Men det er klart, at enhver beboerstyret organisation skal udvikle sig, i takt med at ansvaret bliver større. Det kræver, at boligorganisationerne sørger for en stærk rekrutteringsbase, og at man uddanner bestyrelsesmedlemmer og sørger for, at folk er klar over deres ansvar og forpligtigelse. Men den rigtige vej at gå er at løfte beboerdemokratiet og sørge for, at bestyrelserne ranker ryggen,« siger Kaare Dybvad Bek.