Trods talrige sager og kæmpe svindelsag i østjysk boligforening: Kulegravning af almene boligselskaber afvist

Der har været sager om direktørers millionlønninger, som er problematiseret af eksperter og sat ned efter kritik fra det kommunale tilsyn med de almene boligselskaber.

En boligdirektør fik 5,6 mio. kr. med sig, da han blev opsagt, en anden har haft habilitetsproblemer, fordi svigersønnen var partner i en leverandørvirksomhed. En bestyrelse har ignoreret tilsynets krav om tiltag for at undgå, at en fødselsdagsfejring af boligdirektøren på Varna Palæet kunne gentage sig.

En boligforening har opført og flyttet ind i et nyt domicil for over 60 mio. kr., før kommunen havde godkendt byggeriet. Der har manglet flere års referater fra tilsynets kontrol med boligforeninger. Og sidst men ikke mindst har advokatfirmaet Kromann Reumert fundet forhold, der tyder på, at flere medarbejdere i Østjysk Boligforening kan have gjort sig skyldige i bedrageri og mandatsvig for mindst 15-20 mio. kr.

Men trods de talrige sager, som JP Aarhus har afdækket, ser Aarhus Byråd ikke nogen grund til at igangsætte en kulegravning af byens boligforeninger, der administrerer omkring 50.000 almene boliger i Aarhus. Der er heller ikke behov for at splitte det kommunale tilsyn op i to for at undgå den nuværende situation, hvor det på den ene side skal være vagthund og på den anden skal sikre et godt samarbejde om byudviklingsprojekter og helhedsplaner med byens boligforeninger, mener byrådet.

Ulovligheder

Forslagene var stillet af henholdsvis Dorthe Borgkvist (UFP) og Enhedslisten, men de fik altså ikke opbakning til på byrådsmødet onsdag.

Dorthe Borgkvist har været i kontakt med beboere i adskillige boligforeninger, der bl.a. beskriver skimmelsvamp, manglende beboerdemokrati og dyre kontrakter med leverandører.

»Det her er ikke noget, vi finder på. En kulegravning er et direkte krav fra beboere, der føler, at der bliver begået ulovligheder. Lad os kigge på alle de her sager – og få sendt den i udvalg (teknisk udvalg, red.) og gravet godt ned i dybden,« sagde hun.

Viggo Jonasen (EL) forklarede i byrådssalen, at der har været en tsunami af henvendelser om for høje huslejer i forlængelse af svindelsagen i Østjysk Bolig, ligesom han konstaterede, at det kommunale tilsyn skal påse, at priserne ikke er for høje.

»Det er diskutabelt, om det er en revisionsopgave, men det er under alle omstændigheder en tilsynsopgave. Det er faktisk det overordnede hensyn for det økonomiske tilsyn med boligselskaberne at påse, at der er tilstrækkelig overensstemmelse mellem kvalitet og pris. Det er ikke indlysende, at den tilsynsopgave har været løftet på kommunens initiativ,« sagde han.

Naturlig refleksion

Den øverst ansvarlige politiker på det almene boligområde, teknikrådmand Bünyamin Simsek (V), har tidligere sagt, at han er chokeret over omfanget af den mulige svindel i Østjysk Bolig.

»Omfanget af sager i de aarhusianske boligforeninger, herunder især den ekstraordinære sag om Østjysk Bolig, giver anledning til eftertanke og refleksion, om lignende forhold kunne findes andre steder. Det er helt naturligt,« sagde han på byrådsmødet, men afviste både en kulegravning og en opdeling af tilsynet:

»Såfremt, der skal iværksættes undersøgelser, skal der ifølge lovgivning foreligge en begrundet mistanke hos tilsynet. Samtidig vil en kulegravning betyde en meget stor økonomisk udgift uden begrundet mistanke. Advokatundersøgelsen for Østjysk Bolig har kostet 6,5 mio. kr., og en tidligere undersøgelse i Brabrand Boligforening kostede 2 mio. kr. Det er mange penge.«

Fra Socialdemokratiets side mente Steen Bording Andersen, at forholdene i Østjysk Bolig »ganske enkelt er svindel og bedrag, og det skal straffes, stoppes og fuldstændig afdækkes«. Han konstaterede, at der nu bliver rejst en del anklager mod andre boligforeninger.

»Selvfølgelig skal vi tage anklager seriøst, og de skal også undersøges. Men fra socialdemokraternes side er det vigtigt, at vi ikke mistænkeliggør et helt område,« sagde Steen Bording Andersen, der mente, at man skal passe på med at tale boligforeningerne ned:

»De almene boliger spiller en helt afgørende rolle for folk med gennemsnitlige indkomster, så de kan bosætte sig mere centralt i byen. Almene boliger spiller også en rolle, når folk i et nærområde vil flytte fra ejer til lejer, og de spiller en rolle for mennesker, der skal flytte, fordi de har haft nogle sociale udfordringer i livet.«

Kunne vi gøre mere?

Bünyamin Simsek fremhævede på byrådsmødet, at han i januar nedsatte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for boligforeningerne, deres interesseorganisation BL og Aarhus Kommune. Som beskrevet i JP Aarhus har gruppen i et udkast bl.a. foreslået, at kritik af boligforeninger skal offentliggøres. Tilsynet med boligforeningerne skal foretage flere stikprøvekontroller. Revisorer skal deltage i møder med bestyrelser, der skal klædes bedre på til deres arbejde og kontrollere, at der ikke er mulighed for misbrug af penge.

Det arbejde roste Steen Bording Andersen:

»Vi vil gerne i dialog med almenboligsektoren om, hvordan vi kan styrke det beboerdemokratiet, og hvordan vi kan styrke kontrolopgaven. Det er vigtigt, at især boligforeningsdemokratiet er vagthund i egen forening. Det er ikke mange svindelsager, vi har set på et område, hvor man administrerer milliarder af kroner. Så lad os tænke os om. Lad os komme til bunds i de her sager og så passe på vores beboerdemokrati, det er meget vigtigt.«

Selv om Jan Ravn Christensen (SF) er fuld af harme efter at have læst advokatundersøgelsen, understregede ordføreren, at han ikke vil være med til at mistænkeliggøre alle boligforeninger i Aarhus.

»Spørgsmålet er: Kunne vi have gjort mere og været dygtigere? Det er der, vi skal dreje diskussionen hen,« sagde SF’eren, der gerne vil have set på, om der er nok ressourcer i tilsynet til at kunne lave en mere opsøgende indsats frem for i så høj grad kun at reagere på henvendelser.

Ud fra de indkomne henvendelser vurderer Jan Ravn Christensen, at der ikke er »store systematiske problemer« i byens andre boligforeninger.