Meyers ruller ud på det jyske marked

Solen skinner ned på et hvidt teltlignende overdække på græsstykket foran Moesgaard Museum. En kvinde står i solen og underviser børn i at lave stenovnspizza med råvarer fra skoven lige bag ved dem. Tæt på står en kassevogn med et skilt med teksten ”Lille Meyer”.

Arrangementet er et af de første skridt i en 12 måneder lang Jyllandstur for kokken og forretningsmanden Claus Meyer og madvognen ”Lille Meyer”, som er en del af virksomheden Meyers.

»Vi har holdt lav profil med vores opstart, men vi kommer jo meget rundt i Jylland nu, så vi håber, at folk stille og roligt opdager, at vi er her, og får lyst til at prøve vores mad,« siger Claus Meyer.

Turen startede ellers som »abstinenser for en tid uden festivaler,« hvor Claus Meyer og resten af holdet bag fremstødet havde planlagt et længere ophold i Ry, men ligesom festivalerne blev også dét arrangement aflyst.

»Det er en slags mikrofestival. Det her er opstået lidt i fraværet af festivaler, fordi vi normalt er stærkt til stede der. Men det er der jo ikke noget af nu, så i stedet prøver vi at skabe lidt af den stemning, man normalt oplever til en festival,« siger han og peger rundt blandt de øvrige aktiviteter for de fremmødte.

For seks år siden gik virksomheden Meyers og Løgismose sammen og solgte aktiemajoriteterne til en kapitalfond. Alligevel står Claus Meyer stadig til rådighed, nu i rollen som ”chefredaktør”, og han er klar til selv at være en del af Jyllandsturen.

Kongespil står klar til at blive væltet, et bord er fyldt med grønsager, hvor man kan slippe fantasien fri og lave figurer, og så er der også mulighed for at lave stenovnspizza med råvarer hentet i skoven tæt på museet tidligere på morgenen.

Blandt omkring syv andre børn står Carl Jensen på 12 år. Han er i gang med at pynte sin pizza med ingredienser, som han og de andre børn har hentet ude fra skoven.

»Min mor læste om arrangementet på Facebook, og så synes jeg bare, det lød superfedt. Det er vildt, at man bare kan gå ud i skoven finde ingredienser der,« siger Carl Jensen, mens han pynter sin pizza med svampe og andre urter.

»Vi har det arrangeret det sådan, at børnene har været ude siden kl. 9 og samle råvarer ind fra skoven omkring Moesgaard. Der er jo tonsvis af gratis råvarer i naturen, og det vil vi også gerne lære børnene,« siger Claus Meyer.

Stemningen er løs, og man kan komme og gå fra aktiviteterne. Bliver man sulten, står madvognen ”Lille Meyer klar” med flæskestegssandwich og kanelsnurrer, som Claus Meyer fortæller er fast inventar i madvognen. Flere folk kommer nysgerrigt til, og nu begynder de opstillede borde at blive besatte.

Tidligere på ugen var madvognen i Vejle, hvor der også blev mødt talstærkt op. Men hvorfor er det så først nu, Claus Meyer og resten af holdet har valgt at lave en Jyllandstur?

»Jeg ved ikke, om det hænger sammen med, at hele vores topledelse i dag er fra Jylland. Så jeg tror faktisk, at hvis ikke det havde været på grund af forandringer i firmaet, var det måske ikke sikkert, at jeg nogensinde selv ville have fundet ud af at lave noget permanent herovre« siger han.

Jysk interesse ikke ny

Lige nu er madvognen stillet op, og gæster kan nyde den, men det er alligevel ikke første skridt for Claus Meyer i Jylland. I august åbnede virksomheden et køkken i Tranbjerg.

»På tide,« mener kokken selv, for interessen fra det jyske marked har været der i lang tid.

»I virkeligheden har ca. en tredjedel af vores kunder gennem de seneste 10 år været jyder, så det er egentlig os, der har været tunge i kødet, eller måske bare, fordi vi har haft travlt med vores andre steder,« siger kokken.

For der har ifølge den gastronomiske iværksætter skullet mange overvejelser til, inden han ville begive sig ud på det jyske marked.

»Et køkken er jo ikke bare en fabrik, man kan åbne og begynde at producere. Vi går jo op i, at servering og mad skal være on point. En ting er at have to, tre restauranter i en omkreds af 500-600 meter fra hinanden, men noget andet er altså at skulle have restaurant nummer fire 350 km væk – hvis kvaliteten skal være præcis, som vi drømmer om,« siger Claus Meyer.

Han tænker sig lidt om.

»En anden grund til, at vi ikke er kommet før nu, er også, at der allerede findes en masse dygtige og kvalificerede køkkener, så det er jo ikke givet, at det er en kæmpe berigelse for Jylland, at vi kommer herover, netop fordi man allerede har så meget godt herovre. Hvis der er noget, jeg ikke vil bruge mit liv på, så er det at stå i vejen for andre. Vi skal kun komme til et sted, hvis vi kan bidrage med noget nyt,« siger han.

Føles rigtigt

Flere kommer til de mange borde og stande rundt omkring på græsstykket. Solen skinner stadig, nogle smider jakken, fordi det er for varmt. Voksne og børn går rundt mellem hinanden og gør brug af faciliteterne.

Carl Jensen har gjort sin pizza klar til at sætte den ind i ovnen, og forsigtigt bærer han den hen til den brandvarme stenovn.

»Det her er nok mere mig. ”Lille Meyer” er provinsknægten, der bor inde i Meyer. Det er bonderøven, Puch Maxi, bordtennis, rafling og cirkus og gøgl. Det er alt, hvad et firma i en storby normalt ikke er,« siger Claus Meyer, mens han betragter børnene, som nu har bevæget sig hen til stenovnen for at få deres pizzaer gjort klar.

»Bilen er jo ikke billig, men det føles helt rigtigt at køre rundt med den og komme ud og opleve landet, og når man så har corona med i billedet, skal man også gøre sig overvejelser om, hvordan man laver arrangementer, og det her er et godt bud, synes vi,« siger han.

Der går ikke lang tid, før Carl Jensens pizza er færdig, og så er det bare om at finde et bord og nyde høsten af en dags arbejde. Han sætter sig til rette ved et bord og deler sin pizza med sin mor. Han vil tage dagens begivenheder med sig.

»Nu har jeg jo lært at kende til planter i skoven, så jeg vil da gerne hjem og lave mad selv,« siger Carl Jensen.

Arbejdet er færdigt, og mor og søn kan nu sætte sig og nyde pizzaen, inden turen går hjem.