Kirkeby holdt af Jorn – nu får han sit eget rum på Jorn-museet

Bent Ehrenreich ligger på knæ foran den mur, der står op mod væggen nærmest som et alter. Han stryger et par gange hen over de røde sten og rejser sig op: »Så er vi færdige.«

Han er murer og har sammen med to kolleger, Preben Madsen og Henry Vestergaard, bygget et veritabelt kunstværk af røde teglsten, tegnet af Per Kirkeby. Det står i det nye Per Kirkeby-rum på Museum Jorn i Silkeborg, der skal åbnes officielt den 25. januar.

I de kommende dage bliver de tre store af den afdøde kunstners værker, som hører til muren, monteret. Muren er delt op tre rum, som var de murede rammer. Det var sådan, at Per Kirkeby tegnede værket, der senest blev vist frem til en udstilling i Aarhus i 1975.

Bare synet af den røde mur i alle sine fine detaljer har givet Jacob Thage, direktør på museet, kuldegysninger af ren og skær begejstring.

»Murernes arbejde er så flot, og det er så godt med den forbindelse mellem kunst og håndværk. Kirkeby var jo selv interesseret i, hvad man kunne med mursten,« siger han.

»Det er en gave, at vi nu har kunnet sætte det op. Vi har haft malerierne stående i vel 30 år, og vi vidste, at denne mur hørte til, men vi har aldrig fået gjort noget ved det. Det er virkelig et hovedværk, som vi først nu kan se for os. Det er vidunderligt. For folk, der kan lide Kirkeby, er det en stor ting.«

Et vigtigt værk

Han betegner værket som et af Per Kirkebys vigtigste.

»Vi har bare ikke forstået det før nu. Hvorfor vi ikke har fået det sat op for flere år siden? Jeg tror, at Kirkeby selv ville være blevet lykkelig for at se det. Det er noget helt specielt, fordi det kombinerer malerier, murstensskulptur og arkitektur, og så har det en snert af det religiøse.«

De tre murere kan godt følge ham: Det er en flot mur. Ikke at den har været specielt svær at lave.

»Der er nogle særlige detaljer, men det er vores håndværk, så de har ikke været noget problem. Det vigtige er, at vi har udført det nøjagtigt, som det er tegnet. Vi synes jo, at der er lidt forkert symmetri foroven – hov, der er noget galt, sagde vi, men nej. Der er en ekstra sten øverst til højre og til venstre, og det kunne vi da godt have ønsket os at lave om, men vi skal følge tegningen, og det har vi gjort,« siger Henry Vestergaard.

Gået efter i fugerne

Han og Preben Madsen er gået på pension og har meldt sig af ren og skær interesse på Museum Jorn – det gjorde de også, da der skulle mures et Kirkeby-værk op på museet for et par år siden. Det gælder også Bent Ehrenreich, der stadig er i arbejde. Det er hans arbejdsgiver, murerfirmaet Lundby, der har finansieret hans arbejdstid, mens han i fire dage har svinget murerskeen på museet.

De er helt opmærksomme på, at deres arbejde bliver gået efter i fugerne, når publikum kommer til.

»Vi har fyldt fugerne helt ud og glattet dem af, så de står helt ens. Vi står ved det, vi har lavet – folk kan bare kigge efter, og ellers må de jo ringe til os,« siger Bent Ehrenreich og gør opmærksom på, at Arne Fremmich, som førhen udførte murstensværker for Kirkeby, har været forbi og set på murværket.

»Han efterlod marcipanbrød, så vi regner med, at det er godkendt. Det har været spændende at arbejde med. Der er ikke mange, der vil betale for at få lavet så detaljeret et stykke murværk med søjler, spidser og trappe. Det meste byggeri i dag er i 90-graders vinkler.«

100.000 genstande

Det er museumsinspektør Lucas Haberkorn, der står for at etablere rummet, der er tilegnet Per Kirkeby. Selv om museet er opkaldt efter Asger Jorn, har det faktisk flere værker af Kirkeby.

»Det er, fordi vi har så mange skitser og arkivalier. Det markerer Kirkebys særlige engagement i Museum Jorn. Det var hans udtrykkelige ønske, at arkivet skulle flyttes hertil fra Aros. Det, der forener Kirkeby og Jorn, er deres glæde ved at bruge kunsten som eksperiment,« siger han.

»Vi har hele hans grafiske produktion, og den alene omfatter 1.500 værker plus det løse. Så har vi en serie af malerier fra 1960’erne samt to meget markante murstensskulpturer. Med hele hans arkiv er det over 100.000 genstande, heraf over 3.000 registrerede værker. Af Jorn har vi cirka 2.000 registrerede kunstværker, og vi har også mange tusinde af hans arkivalier, men altså endnu flere af Kirkebys. I kælderen står desuden over 100 kasser med bøger fra Kirkebys bibliotek.«

Museet kalder sig, trods den omfangsrige samling, ikke et decideret Kirkeby-museum, for Louisiana har også en fornem samling af kunstnerens værker. Men Per Kirkeby havde selv øje for museet i Silkeborg og dets samling af Jorn-værker.

»Kirkeby holdt af Jorn – og for os giver det en særlig dynamik, når man har to så indflydelsesrige kunstnere på samme sted, også forskningsmæssigt,« siger Lucas Haberkorn.

Så meget den røde mur i Kirkeby-rummet end giver mindelser om et alter, skal det dog ikke opfattes som et mausoleum for kunstneren, der døde i 2018, understreger han.

»Det er kunsten, der er udgangspunktet. Vi kombinerer de tre murstensmalerier med endnu et stort maleri, som vi har fået fra en samler, og to billeder, som har hængt hjemme hos ham i Hellerup – det gør stemningen i salen meget personlig – samt endnu en murstensskulptur. Rummet er dedikeret til Per Kirkeby – det er både et statement og en forpligtelse.«