En dag med letbanen: Det gik faktisk fint, lige til sidste del af turen blev aflyst
Grenaa-Aarhus H-Odder. Kaffepause. Odder-Aarhus H-Lystrup. Pause. Lystrup-Ryomgård – og resten af turen til Grenaa i taxa.
Det er sådan en råkold mandag morgen i oktober. På perronen i Grenaa står min nabo og jeg. Vi har besluttet os for at se og afprøve det der letbaneværk på egen krop efter i måneder at have hørt om kludder, forsinkelser, tekniske udfordringer, nedstyrtede køreledninger, glatte spor pga. frost eller blade, aflysninger, dødsulykke, signalfejl, påkørsler…