Hip, hip, hurra: Aabyhøj I.F. fejrer 100 års jubilæum med stjernespækket kamp

1919 var det første fredsår efter Første Verdenskrig, det var året hvor det britiske parlament fik sit første kvindelige medlem, og så var det året, hvor det, vi i dag kender som Aabyhøj I.F., blev stiftet af en flok drenge, der manglende en fodboldbane.

Ved en generalforsamling 8. juli i Blå Kors’ mødesal på Silkeborgvej, stiftedes idrætsforeningen »Thrott« og fik sin første bestyrelse. Navnet var græsk og betød kraft, og med det in mente begyndte historien om foreningen, der gennem tiden har været samlingspunkt for lidt sene tacklinger, røde kort og forsonende flaskeøl i klubhuset.

Den første formand hed dengang Magnus Deleuran, mens den opgave 100 år senere varetages af Preben Andersen. Han ser frem mod at fejre den runde fødselsdag med en særlig markering fredag aften.

»Vi får besøg af AGF’s superligahold, som kommer og træner med vores ungdomsafdeling og spiller kamp mod hjemmeholdet. Vi kunne se, at andre klubber også havde haft besøg af AGF, så vi tog kontakt og spurgte, om de havde lyst.«

Og udfaldet blev heldigvis positivt.

»Det ville de gerne være med til, så det er fantastisk. Især fordi det er ikke bare en kamp, men de kommer også og træner ungdomsholdene og sætter sig ned og skriver autografer. Det betyder meget.«

Han håber på, at oplevelsen bliver et stort minde for de spillere, der deltager.

»Jeg tror aldrig, de glemmer det. Vi har sat alle sejl ind, for at der kommer så mange tilskuere og spillere som muligt og skaber en ramme. Man skal kunne huske tilbage på dagen, så jeg håber, at det bliver en oplevelse, der bliver hængende.«

En anden tid

Siden 2015 har han bestredet formandsposten, men har været en del af klubben som spiller og frivillig i langt flere år. Han ser en klar ændring i foreningskulturen - især i blandt de frivillige.

»Med 600 medlemmer og 60-70 trænere, er det meget at koordinere. Da jeg begyndte som ungdomsspiller, var Åbyhøj var et samfund i sig selv, hvor ældre spillere blev trænere. I dag er vi nødt til at være afhængige af forældrefrivillighed, hvis vi skal rumme alle.«

Men netop forældrerollen fungerer som et lille benspænd, når det kommer til at fastholde de frivillige i frivilligrollen.

»Forældrene forsvinder, når deres egne børn stopper, så det giver et andet engagement end tidligere, både på godt og ondt.«

Frivilligheden er ikke bare en grundsten, men et fundament i foreningen, der i 1966 skiftede navn fra de græske termer til et mere geografisk fikseret navn efter fusionen med bl.a. de lokale gymnastik- og atletikklubber.

»Vi er bygget op om 100 procent frivillighed, og jeg tror i bund og grund, at vi har overlevet så længe fordi, der har altid været frivillige til at drive værket. Det er de frivilliges engagement til at gøre en forskel, som gør det til en klub, hvor det er rart at komme i. Og vi er en klub, hvor man prioriterer først klubben, så holdet, så spilleren.«

Naturlig mødested

Der, hvor Aabyhøj I.F. har de fleste af sine medlemmer, er blandt de unge. Og her er også sket end ændring i, hvordan man bruger foreningen.

»Da jeg var barn mødtes vi og spillede bold på banerne for sjov hver dag, for der var ikke så meget andet at lave. Der var kun en enkelt tv-kanal og ingen computer. De unge kan underholde sig selv i dag og deres deltagelse er mere organiseret, fordi der er så mange fritidstilbud at vælge mellem,« siger han og uddyber:

»Tidligere var banerne et naturligt mødested, og man blev efter kampene og fik fællesskaber den vej rundt. Det er anderledes i dag. Der er selv en anden omklædningskultur. I dag bader man ikke og klæder om sammen, som man gjorde engang.«

Åbyhøj stadion bliver dog et samlingspunkt fredag, hvor jubilæums-showkampen fløjtes i gang klokken 18.